Morkroppen: Skal jeg tilbage til min gamle krop efter fødslen?

14. okt, 2021

I dette afsnit nummer 26 af podcasten snakker vi om morkroppen. Mere præcist om moderens kropsopfattelse efter fødslen, samt om kropsaccept og kropsskam. Til at hjælpe os har vi besøg af Celine Sofie Jensen.

Celine Sofie Jensen er uddannet cand.scient. i Idræt & Sundhed og arbejder som personlig træner. Hvis du synes at dagens afsnit er spændende og lærerig, kan vi anbefale at følge Celine på instagram.

Vi har tidligere snakket om de kropslige ændringer i graviditeten i afsnit 6, og om hvordan kropsopfattelsen er en kompleks og konstant varierende proces. Kropsopfattelsen påvirkes i høj grad af de ændringer, som kroppen gennemgår og de nye funktioner, der følger med under en graviditet i forbindelse med en fødsel.

Kropsopfattelse i graviditeten og efter en fødsel

Under graviditeten vil kvinden opleve et tab af autonomi og kontrol. Den naturlige proces, hvor kroppen forandrer sig, er ude af kvindens hænder. Dette kan kræve en grad af accept fra den gravide og at hun løsriver sig fra kropsidealet om “den slanke krop”, som samfundet favoriserer, og som i høj grad påvirker vores opfattelse af hvordan morkroppen bør se ud.
I stedet vil den gravide kvinde tilskrive sig kropsidealet for “den gravide krop”, hvilket kan være med til at give en bedre oplevelse af kropsbilledet. (1, 2)

Træning under graviditeten kan give kvinder en følelse af autonomi i forhold til den kropslige forandring. (3)

Efter fødslen forværres oplevelsen af kropsbilledet hos de fleste kvinder. Der er en kulturel forventning om, at man skal hurtigt “tilbage til sin gamle krop”, og at det oftest er 6-9 måneder efter fødslen, at kvinder har den værst med deres kropsbillede (4).

“Tilbage til sin gamle krop”

Hvornår kan det forventes at være tilbage i sin gamle krop? Og giver det overhovedet at mening at snakke om, at man skal ´tilbage i sin gamle krop´?

Afhængigt af vægtøgningen under graviditeten kan det tage op mod ét år at være tilbage på sin oprindelige kropsvægt efter fødslen. Ifølge forskningen vil de fleste være tilbage på deres før-graviditetsvægt mellem 6-12 måneder efter fødslen (5)

Men på sociale medier og nyhedsmedier er der sjældent fokus på morkroppen. I stedet beretter de ofte om kendte og kongelige kvinder, der hurtigt er tilbage i deres før-graviditetstøj og hvor alle spor af graviditet og fødsel er forsvundet. Termet “Yummy mummy” er endda opstået. (4)

Hvad der dog sjældent bliver portrætteret er kvinders oplevelse med, og forhold til, deres kroppe efter en graviditet og fødsel. Men i stedet ser og høre vi mere om glansbilledet af at “komme hurtigt tilbage efter fødslen”.

Dette er med til at skaber urealistiske forventninger til efterfødselsprocessen og med al sandsynlighed kan det tvinge kvinder til at træde ind i diætkulturen for at tilpasse sig opfattelsen af normen om hvordan en morkrop skal se ud.

Hvordan kan man arbejde med at få et bedre kropsbillede?

I podcasten giver Celine 4 evidensbaserede tips til hvordan du kan arbejde med at få et mere positivt kropsbillede, der ikke i så høj grad påvirkes af forventningerne fra samfundet og sociale medier.

1. Opsøg viden

Forskning har vist, at aktivt tilegnelse af viden om kropsbillede, årsager og konsekvenser, samt viden om hvordan et “dårligt kropsbillede” opstår, er forbundet med et forbedret kropsbillede (6)

2. Udfordre dine forhindrende overbevisninger

Vores tanker omkring vores krop er fundamentet for vores kropsbillede. F.eks. tror du måske at hele dit værd som menneske dikteres af, hvordan du ser ud eller hvor meget du vejer. Disse forvrængede tanker skabes ofte ud fra forhindrende overbevisninger.
Ved at udfordre disse overbevisninger, kan du ændre måden, du ser og opfatter din krop. (7, 8)

3. Ændr dit sprog

At ændre måden du taler om din krop, kan forbedre dit kropsbillede. Det gælder både det sprog, du bruger til at omtale om din egen krop, men også den måde du beskriver og kommenterer på andres.

Forskning har vist, at det kan forbedre dit kropsbillede, hvis du ændrer det sprog, du bruger til at beskrive kroppe. F.eks. ved at mindske brugen af negative ogdømmende udtryk (f.eks. “Jeg har en modbydelig mave”) og i stedet bruge udsagn, der er ikke-dømmende, men beskrivende (f.eks. “Jeg har en rund mave”). (9)

4. Træning

Træning spiller en stor rolle i, hvordan du opfatter på din krop. Træningen kan få dig til at fokusere mere på din krops funktionalitet og mindre på dens udseende. Mange kommer ofte til lade følelserne og tankerne omkring kroppen fylde for meget, mens alt det, kroppen kan, bliver nedprioriteret eller helt bliver glemt. (10, 11)

Referencer:
1) Earle, 2003: “bumps and boobs”: fatness and women’s experiences of pregnancy.
2) Clark et al, 2009: My baby body: A qualitative insight into women’s body‐related experiences and mood during pregnancy and the postpartum
3) Evans et al, 2016: Women’s experiences of physically active leisure during pregnancy
4) Nash, 2014: Picturing mothers: A photovoice study of body image in pregnancy
5) Mottola, 2002: Exercise in the Postpartum Period: Practical Applications
6) Alleva et. al, 2015: A meta-analytic review of stand-alone interventions to improve body image
7) Bennett-Levy, 2003: Mechanisms of change in cognitive therapy: The case of automatic thought records and behavioural experiments
8) Cash, 2012: Cognitive-behavioral perspectives on body image. In: Cash TF, Smolak L, editors. Body image: A handbook of science, practice and prevention
9) Arroyo & Harwood, 2012: Exploring the causes and consequences of engaging in fat talk.
10) Ginis & Bassett 2011: Exercise and changes in body image. In: Cash TF, Smolak L, editors. Body image: A handbook of science, practice and prevention
11) Martin & Lichtenberger, 2002: Fitness enhancement and changes in body image In: Cash TF, Pru- zinsky T, editors. Body image: A handbook of theory, research, and clinical practice

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød personerne bag MORtion

Emma Kaalund

cand.scient i Idræt

Kristian Bradsted

cand.scient i Idræt & Sundhed