Om MORtion
MORtion blev stiftet i 2020 som et formidlingsprojekt af cand. scient. i Idræt & Sundhed, Kristian Bradsted, og cand.scient. i Idræt, Emma Kaalund, med fokus på vidensdeling via sociale medier og podcast.
I starten af 2024 trådte Emma ud af MORtion og siden har Kristian drevet virksomheden på egen hånd.
MORtion har udviklet sig fra et formidlingsprojekt til også at være en uddannelses- og konsulentvirksomhed, og tilbyder i dag uddannelser, kurser og workshops for sundhedsfaglige, men udfører også konsulentarbejde for virksomheder i det offentlige, såvel som det private.
MORtions formål er, at skabe en ny retning for graviditets- og efterfødselstræning i Danmark, hvor evidensbaseret viden, den enkelte kvinde og hendes autonomi danner grundpillerne for vejledningen i fysisk aktivitet i graviditeten og efter fødslen.
MORtion podcast opdateres fortsat med nye episoder og skal ses som et pålideligt talerør for videnskabelige aspekter af graviditets- og efterfødselstræning, så gravide og nybagte mødre kan søge viden om graviditets- og efterfødselstræning uden at få bekymringer, men mere lyst til og mod på at bevægelse sig.
Har du endnu ikke lyttet til MORtion podcast, kan du finde den i din podcast app og på Spotify.

Kristian Bradsted, cand. scient. I Idræt & Sundhed
Kristians mange års erfaring i træningsbranchen gør, at han har oplevet, hvordan træningstendenser, myter og misinformation har påvirket gravide og nybagte mødres deltagelse i fysisk aktivitet.
Sideløbende med MORtion er han tilknyttet Syddansk Universitet som ekstern lektor ved Institut for Idræt & Biomekanik på fagene ”Målrettet træning i teori og praksis” og ”Kost og træning”.
I MORtion blev Kristian oprindeligt kendt som træningsfysiologen med en indgående forståelse af forskningen på graviditets- og efterfødselsområdet, samt en evne til at formidle den og omsætte den til praksis.
Hans træningsfaglige ekspertise rækker dog ud over graviditets- og efterfødselstræning. Nicheområdet fylder kun en mindre del af de undervisningslektioner, han står for som ekstern lektor på Syddansk Universitet.
Ønsker du individuel vejledning og træning af Kristian, tilbyder han sin hjælp i Styrk – Odense. Læs mere og kontakt ham her.
Vi tilbyder
MORtionsvejleder uddannelsen
Uddannelsen for sundhedsfaglige, som enten ønsker at træne gravide og nybagte mødre eller som allerede beskæftiger sig med målgruppen. Få flere værktøjer, mere viden og sparring, så du står fagligt stærkere i mødet med moderen.
Kurser & workshops
Vi tilbyder kurser, workshops og temadage for sundhedspersonale, der giver evidensbaseret viden og vejledning til fysisk aktivitet under graviditeten og efter fødslen. Undervisningen kan tilpasses og skræddersyes ud fra jeres behov.
Ekstern konsulentservice
Har du eller din arbejdsplads brug for vores ekspertise og kompetencer? Vi kan hjælpe med at løse konkrete udfordringer og opgaver, samt kan bistå jer i projekter omhandlende fysisk aktivitet i graviditeten og efter fødslen.