Kroppen gennemgår en stor udvikling i løbet af graviditetens ni måneder – både fysiologiske og biomekanisk.
Dette bærer den gravide krop og udseendemæssig præg af. En vægtøgning på omkring 12 -15 kg på 9 måneder er relativt meget.
Den kropslig forandring under graviditeten, der kan resultere i en uoverensstemmelse mellem kvindens syn på sin egen krop og det dominerende kropsideal.
I dette afsnit gennemgår vi gravidkroppens forandringer og hvordan motion potentielt set kan påvirke kvindes syn på egen krop.
Kroppens forandringer
Nogle af kroppens synlige forandringer kan være; Forøget brystvæv, ændring i mavens størrelse og form, ændret kropsholdning, uren hud, væske ophobning og så beretter nogle (anekdotisk) om ændringer i deres hår (farve, tykkelse) og negle.
Oplevelsen af de kropslige ændringer er forskellige fra førstegangsgravide til flergangsgravide kvinder. Det kan antages, at når først kvinden har været gravid én gang, ændres hendes selvopfattelse således, at hun identificerer sig som mor, og når en anden graviditet indtræffer, så opleves forandringen og processen anderledes.
Kropsopfattelse
Opfattelse af kroppen under graviditeten er en kompleks og konstant varierende proces, der i høj grad er påvirket af den nye forståelse for den funktionalitet, der indtræffer i denne periode.
Oplevelsen af disse kropslige ændringer og hvordan disse påvirker kvindens kropsopfattelse er forskellige fra kvinde til kvinde, men enkelte studier tyder på, at kvinder der træner i løbet af deres graviditet har lettere ved at skabe mening i de kropslige ændringer (1, 2, 3). Derudover er det påvist af motion gennem graviditet øger kvindens livskvalitet (4).
Lige som med almindelige motionister, så lader det til at gravide kvinder har en større kropstilfredshed og er mere tilfredse med deres kropsbillede, hvis de dyrker fysisk aktivitet (og hvis der er fokus funktionsevne frem for udseende) (1, 5).
Men hvorfor oplever aktive gravide større kropstilfredshed?
Gravide kvinder oplever et akut kontroltab over deres krop, da det er en naturlig proces, der forløber. At træne under graviditeten giver kvinderne en følelse af autonomi ift. den kropslige proces (6).
Træning kan have fungeret som en tilpasningsstrategi, således at enhver potentiel kropslig utilfredshed på grund af vægtøgning blev modvirket af generelt positive følelser af kroppen på grund af træning (3).
Opsummering
Det er altså ikke kun af fysiologiske årsager, at det er gavnligt at træne i løbet af graviditeten, men i høj grad også af psykologiske årsager vigtigt at holde sig aktiv i løbet af graviditeten.
Referencer:
- Sun et al, 2018
- Goodwin et al, 2000
- Boscaglia et al 2003
- Lui et al, 2019
- Engeln et al, 2018
- Evans et al 2016
0 kommentarer