Dette er anden del af vores podcast-serie om delte mavemuskler, også kaldte rectus diastase, på i alt 3 afsnit.

Hvis du ikke har hørt del 1, så vil vi anbefale at du lytter til det afsnit først.

Overordnet handler de 3 afsnit om:
1: Fakta om delte mavemuskler og hvorfor fylder det nu pludseligt så meget?2: Delte mavemuskler: Træning, genoptræning, hjælpemidler og operation.
3: Q&A, hvad gør vi selv? Træning, tests og de praktiske detaljer.

Læs vores opdaterede artikel om delte mavemuskler

Her finder du vores store artikel med alt om delte mavemuskler med henvisninger til forskningen på området.

Inden vi tager fat på emnet, og formentlig det helt store spørgsmål: Kan træning samle delte mavemuskler? Så gennemgår vi helt overordnet videnskaben på området, som for eksempel:

• Hvad er usikkerheden ved noget af den forskning, der foreligger på området?

• I fraværet af videnskabelig forskning af høj kvalitet kan vi stadig arbejde evidensbaseret og benytte os af den evidensbaserede tilgang til træning. Hvad ved vi for eksempel om træning af senevæv generelt og hvilke videnskabeligt baserede træningsprincipper kan vi støtte os op ad?

• Hvorfor det er okay at være usikker og at tilkendegive at der er noget, som vi ikke ved. Men også hvorfor uvisheden ikke bør erstattes af frygt.

Træning og delte mavemuskler

Det kan være en bekymring for nogle gravide, og endda en påstand blandt nogle trænere og behandlere, at træning kan forårsage eller forværre delingen af mavemusklerne.

Men det er der intet, der tyder på. Faktisk peger forskningen i retning af, at træning under graviditeten mindsker risikoen for at få delte mavemuskler efter fødslen. (1, 2, 3, 4)
Hvis man sammenholder dette med at vi ved at træningen generelt, og særligt tung styrketræning, øger styrken i og størrelsen af vores bindevæv, så har vi en ret god forklaringsmodel for hvorfor dette skulle være tilfældet.

Et enkelt studie har fundet en sammenhæng (ikke årsagssammenhæng) mellem delte mavemuskler og kvinder, der indrapporterede tunge løft. Men i samme undersøgelse deltager kvinder, der styrketræner, hvilket ikke viser nogen forøgede risiko. Derudover definerer forskerne heller ikke hvad der kendertegner et “tungt løft”. Der kan dermed ikke konkluderes noget på baggrund af deres data på indrapporterede tunge løft. (5)

Kan træning samle delte mavemuskler?

Mange trænere og terapeuter hævder at kunne leverer træning, der kan samle delte mavemuskler efter fødslen. Men baseret på den videnskabelige forskning på området, så er der ikke belæg for at påstå at træning kan samle delte mavemuskler.

Forskningen er dog generelt mangelfuld og af lav kvalitet. Så det er svært at konkludere om træning enten kan eller ikke kan samle afstanden mellem de lige mavemuskler.
Den bedste forskningsundersøgelse på området viste at det ikke var muligt for kvinderne at samle dem via træning efter fødslen. Men også dette studie har en række usikkerheder, såsom målemetoden og afstand mellem mavemusklerne hos forsøgsdeltagernes var i grænseområdet mellem normal og mild rectus diastase. (6)

Men fordi vi ikke ved om træning kan samle delte mavemuskler, betyder ikke at træning ikke kan hjælpe på delte mavemuskler.

Vi ved at træning kan øge funktionsniveauet ved bl.a. at øge styrken i mavemusklerne, samt medfølgende styrke og spændstigheden i bindevævet omkring musklerne.

Man kan derfor med fordel holde fokus på styrke, funktion og velvære i sin træningen efter fødslen, fremfor et fokus på en afstand, som vi ikke ved om vi kan gøre noget ved.

Operation for delte mavemuskler

Operation kan være nødvendigt ved udtalt rectus diastase, og hvis vedkommende samtidigt oplever gener eller funktionsnedsættelse.

De anbefalede kriterier for operation er:
– Minimum 5 cm afstand i mellem de lige mavemuskler.
– Det er minimum 2 år siden man har født.
– For at operationen skal udføres i det offentlige sundhedssystem skal der vurderes om delingen har betydning for funktionsevnen og/eller medføre symptomer.

Størstedelen af de udførte operationer sker i det private regi primært af æstetiske årsager eller i forbindelse med maveplastik kirurgi (et såkaldt “tummy tug”). (7)

Operation udelukker ikke træning, og omvendt udelukker træning heller ikke en operation. Både før og efter en operation kan man med fordel gør brug af træning for at gøre vævet stærkere og forbedre helingsprocessen.

Brug af mavebælte (splint) mod delte mavemuskler

Der foreligger ingen videnskabelig evidens for at bælter kan hjælpe samlingen af delte mavemuskler. Men det er dog heller ikke velundersøgt. (8)

Bruge af mavebælte, som en fremgangsmåde for at skåne maven og bindevæv, mangler dog også et træningsfysiologisk rationale. I alle andre tilfælde af genoptræning ved vi at det ikke virker at aflaste kroppens væv i lange perioder.

Vævet tilpasser sig inaktiviteten og bliver svagere. Derudover kan det potentielt skabe undgåelsesadfærd hos den enkelte, da vedkommende bliver bange for at bruge og belaste sin mave. Undgåelsesadfærd kan øge sandsynligheden for smerte. (9)

Et eksempel på brug af mavebælte målrettet kvinder med delte mavemuskler, er ved behandlere, der gør brug af Tupler Technique. Her kaldes bæltet ofte en splint.
Tupler Technique er et eksempel på et koncept, som gør brug af disse mavebælter, samt mave-tape i kombination med en specifik træningsprotokol, som vi ud fra deres hjemmeside antager, er ens for alle.

Andre trænere og behandler kan købe sig ind i konceptet, blive uddannet og købe hjælpemidlerne gennem Tupler Technique.

I strid med forskningen

Tupler Technique er skabt af Julie Tupler, som hævder at det er en evidensbaserede tilgang til at samle delte mavemuskler. Men som vi allerede har nævnt tidligere, så er evidensen for at bruge mavebælter begrænset. Ligeledes er effekten af træning efter fødsel på samling af de delte mavemuskler.

Men Julie Tuplers uoverenstemmelser med den videnskabelige tilgang stopper ikke her. Hun påstår at en videnskabelig undersøgelse, der påviste at træning under graviditeten kunne forebygge delte mavemuskler efter fødslen, (2) gjorde brug af hendes “særlige øvelser” på trods af det tydeligvis fremgår i specialeafhandlingen at de blot benyttede Julie Tuplers træningsfaciliteter til at uddele flyers til potentielt medvirkende forsøgsdeltagere, og ikke Tuplers træningsprogram. (10)

På Tuplers hjemmeside har hun endda kopieret abstract’et for den videnskabelige artikel, som specialeafhandlingen førte til, men hun har erstattet “abdominal strengthening exercise program” med “Tupler Technique® abdominal strengthening exercise program“. (2, 11)

Udover denne tvivlsomme og uvidenskabelige praksis henviser Julie Tupler blot til statistik, som hun har ført på sine egne klienter, samt til en undersøgelse, som siden hen er blevet trukket tilbage. (12)

Tupler Technique i Danmark

Der lader desværre til at være flere behandlere og trænere i Danmark, som har købt sig ind i konceptet og både gør brug af og sælger produkterne, herunder mavebælter.

På baggrund af det tvivlsomme evidensgrundlag og manglende brug af videnskabelig tilgang, på trods af at påberåbe sig netop at være evidensbaseret, kan vi her på MORtion kun anbefale at man som forbruger og sundhedsfaglig holder sig fra at gøre brug af Tupler Technique konceptet.

Som der beskrives i podcastafsnittet har både Emma og Kristian været i kontakt med både nuværende og tidligere klienter, hvor der er været brug af mavebælter og Tupler træningsfremgangsmåden, og det er vores faglige vurdering at hverken fremgangsmåde eller brug af mavebælter i disse tilfælde har været til klienternes sundhedsmæssige fordel.

Referencer:
1) Blyholder et al, 2016: Exercise Behaviors and Health Conditions of Runners After Childbirth.
2) Chiarello et al, 2005: The Effects of an Exercise Program on Diastasis Recti Abdominis in Pregnant Women.
3) Mesquita et al, 1999: Physiotherapy for reduction of diastasis of the recti adbominis muscles in the postpartum period.
4: Boissonnault et al, 1988: Incidence of Diastasis Recti Abdominis During the
Childbearing Year.
5) Sperstad et al, 2016: Diastasis recti abdominis during pregnancy and 12 months after childbirth: prevalence, risk factors and report of lumbopelvic pain.
6) Gluppe et al, 2017: Effect of a Postpartum Training Program on the Prevalence of Diastasis Recti Abdominis in Postpartum Primiparous Women: A Randomized Controlled Trial.
7) Carlstedt et al, 2020: Management of Diastasis of the Rectus Abdominis Muscles: Recommendations for Swedish National Guidelines
8) Benjamin et al, 2014: Effects of exercise on diastasis of the rectus abdominis muscle in theantenatal and postnatal periods: a systematic review
9) Gatchel et al, 2016: Fear-Avoidance Beliefs and Chronic Pain.
10) Direkte link til specialafhandling af Falzone, McCaslin, Patel & Ulery.
11) Direkte link til hjemmesiden: https://diastasisrehab.com/pages/research-on-diastasis-recti-with-tupler-technique
12) Awad et al, 2016: Efficacy of Tupler Technique on Reducing Post Natal Diastasis Recti.