Press "Enter" to skip to content

#15 Delte mavemuskler del 1: Hvad er rectus diastase og hvorfor fylder det så meget?

Delte mavemuskler, også kendt som rectus diastase, er formentlig det begreb, der fylder allermest inden for graviditets- og efterfødselsområdet. Men sådan har det ikke altid været.

Så længe der har været mennesker, der har født børn, har der været deling af mavemusklerne. Går vi blot 10 – 20 år tilbage fylder begrebet “delte mavemuskler” overraskende lidt.

Hvad er der sket?

Delte mavemuskler er almindeligt forekommende i forbindelse med en graviditet og overvægt. Der er ingen generelle accepterede kriterier for hverken diagnose eller behandling af delte mavemuskler. (1)

Og spørgsmålet er om der overhovedet skal være det? 

En serie om delte mavemuskler på 3 afsnit

Vi vil i dette, og de kommende 2, afsnit dykke ned i emnet, og ud fra en evidensbaseret tilgang finde ud af hvad delte mavemuskler er, og hvad det betyder for din træning og din sundhed.

Overordnet vil de 3 episoder bestå af:
1: Fakta om delte mavemuskler og hvorfor fylder det nu pludseligt så meget?
2: Delte mavemuskler: Træning, genoptræning, hjælpemidler og operation.
3: Svar på jeres spørgsmål: Alle de specifikke detaljer og vores egne erfaringer, som trænere.

Hvad er delte mavemuskler?

Delte mavemuskler er, når afstanden mellem de lige mavemuskler bliver større (fx. grundet en graviditet) og bindevævet i mellem (linea alba) musklerne strækkes. Afstanden kan medføre øget slaphed i bindevævet, men er ikke forbundet med bristninger eller sprækker i vævet.

Delte mavemuskler er dermed en afstand. Den bliver dog ofte omtalt som en lidelse eller følgeskade, der er forbundet med en række symptomer.

I dette afsnit gennemgår vi blandt andet om vi, som sundhedsfaglige bør anse delte mavemuskler som en kropslig lidelse, og vi svarer på om det er forbundet med:
– Ondt i ryggen og bækkenet?
– Generelt ondt i kroppen og dårlig holdning?
– Forstoppelse og dårlig fordøjelse?
– inkontinens?
– Nedsunken underliv (bækkenbunds prolaps)?
– Brok?

Den ofte omtalte sammenhæng mellem delte mavemuskler og disse symptomer og lidelser sker primært i en praktisk kontekst, hvor en træner eller behandler oplever kvinder med delte mavemuskler også kan have en eller flere af disse symptomer.

Men er der tale om et sammenfald eller en direkte årsagssammenhæng?

En graviditet og fødsel kan øge sandsynligheden for disse symptomer og lidelser i tiden efter fødslen. Dette vil sige, at vi ved, der kan være tale om tidsmæssige sammenfald med delte mavemuskler. Men spørgsmålet er om der er årsagssammenhæng. Altså om delte mavemuskler er skyld i symptomerne. Lad os se på hvad forskningen har fundet ud af.

Delte mavemuskler er ikke skyld i ondt i ryggen eller bækkenet. (2, 3, 4, 5) Ligeledes kan forskningen også afvise at delte mavemuskler skulle være skyld i smerter andre steder i bevægeapparatet, eller være skyld i dårlig kropsholdning på baggrund af den grundlæggende viden vi har om smerter og kropsholdning. (6, 7)

Vi har ikke kunne finde evidens, der finder en årsagssammenhæng mellem delte mavemuskler og forstoppelse. Men det er veldokumenteret at flere kvinder oplever forstoppelse under graviditeten og efter fødslen. (8, 9) Dette kan der være flere årsager til, herunder nedsat fysisk aktivitet, ændrede kostvaner og hormonelle påvirkninger.
Det mest plausible forklaring er, at en eventuel forstoppelse indtræffer sideløbende med at nogle kvinder har delte mavemuskler. Der er altså størst sandsynlighed for at der er tale om et tidsmæssigt sammenfald og at der ikke er en årsagssammenhæng imellem de to.

Delte mavemuskler er heller ikke skyld i inkontinens. (2, 10, 11, 12) Og det lader heller ikke til at være skyld i bækkenbundsprolaps. (2, 11, 13) Et enkelt studie finder en sammenhæng, men her er gennemsnitsalderen på forsøgspersonerne 55 år, (12) og her må man påpeger at mange forskellige faktorer kan have indflydelse på sundheden af bækkenbunden og mavemusklernes funktioner over de 20 – 30 år, der kan være gået siden forsøgspersonerne havde født.

En graviditet kan være en risikofaktor for brok. Derfor kan delte mavemuskler formentlig øge sandsynligheden for brok senere i livet. (14) Men delte mavemuskler og brok er ikke det sammen, og delte mavemuskler øger ikke sandsynligheden for en afklemning. (15, 16) En dansk undersøgelse på over 20.000 kvinder finder kun at 0.08% havde navlebrok under graviditeten. (17)

Hvorfor fylder delte mavemuskler så meget?

Som indledningsvis nævnt, så fylder delte mavemuskler meget hos gravide kvinder og nybagte mødre, samt blandt mange sundhedsfaglige. Mere end det har gjort tidligere.

Også i den videnskabelige forskning er det et forholdsvist nyt fænomen, hvor størstedelen af den (sparsomme) forskning er blevet foretaget inden for de seneste 10 – 15 år.

Der er formentlig flere årsager til delte mavemuskler fylder så meget i vores tid. I dette afsnit giver vi 3 (sammenhængende) bud på hvad vi mener kan spille en rolle:

1: Delte mavemuskler som et kulturelt fænomen: Der er i vores tid et øget fokus på kroppen, og særligt maven som statussymbol.

2: Det økonomiske perspektiv: Delte mavemuskler er en naturligt forekommende fysisk forandring, der gøres til en lidelse, af nogle behandlere og trænere. Der skabes et behov baseret på frygt (for symptomer og de æstetiske forandringer) i en periode, hvor mange kvinder er sårbare og deres liv er i strukturel og følelsesmæssig forandring.
Behandlere og trænere gør sig relevante og kan derved sælge deres ydelser og hjælpemidler.

3: Mavemusklernes særstatus: “Core-stabilitet” gøres til en afgørende faktor for funktionsdygtigheden og for den generelle sundhed af hele kroppen. Det er en tendens blandt flere trænere og behandlere, at gener, skavanker og skader hævdes at skyldes nedsat funktion eller styrke i muskelkorsettet, også populært kaldt “coren”.

Delte mavemuskler er en afstand

Men hvad er så en normal afstand og hvornår er afstanden “for stor”?

Dette er der faktisk ikke videnskabelig enighed om, ligesom den mest gængse målemetoder, palpation, hvor man måler med sine fingre, er forbundet med usikkerhed i forhold til måling med kaliper eller ultralyd. (18, 19)

Den meste udbredte opfattelse er, at en afstand større end 2,5 cm eller 2 fingersbredde er lig med delte mavemuskler eller den latinske betegnelse “rectus diastase”.

Der er heller ingen videnskabelig enighed om hvor langs linea alba målingen skal foretages. (20) Afstanden vil dog oftest være størst omkring navlen. Men ikke hos alle.

Målt ved raske individer, der endnu ikke har båret og født et barn, fandt man at afstanden mellem de lige mavemuskler kunne variere omkring navlen fra 1,3 cm til 2,3 cm. (21). Den øvre grænse støttes af en anden undersøgelse, der finder en afstand op til 2,2 cm. (20)

En såkaldt “normal” afstanden mellem de lige mavemuskler kan dermed være ret individuel, og flere vil ligge på grænsen til hvad der oftest klassificeres som værende delte mavemuskler.

Det kan dermed være en betydelig fejlkilde at (formodentlig) ingen tester deres afstand inden de bliver gravide første gang. De har dermed ikke et individuelt sammenligningsgrundlag.

En anden problematik, eller snarere en nuance, der sjældent bliver italesat er, at der er grader af delte mavemuskler.
I og med at det er en afstand, der kan være alt fra lidt over én centimeter til adskillige centimeter, så er det sjældent retvisende for det enkelte menneske, at angive at der enten er eller ikke er delte mavemuskler og det enten er eller ikke er problematisk.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at basere en eventuelt indsats, samt lave en vurdering af personens grundlæggende sundhed, udelukkende på baggrund af om afstanden mellem de lige mavemuskler er større eller mindre end 2,5 cm.

I næste afsnit gennemgår vi hvad træning kan gøre før, under og efter en graviditet. Kan træning eksempelvis samle delte mavemuskler?

Lyt til podcasten herunder:

MORtion på Spotify
MORtion på iTunes

Du finder også MORtion i andre podcasts apps, som fx Podimo.

Referencer:
1) Carlstedt et al, 2020: Management of Diastasis of the Rectus Abdominis Muscles: Recommendations for Swedish National Guidelines.
2) Cardaillac et al, 2020: Diastasis of the rectus abdominis muscles in postpartum: Concordance of patient and clinician evaluations, prevalence, associated pelvic floor symptoms and quality of life.
3) Hills et al, 2018: Comparison of Trunk Muscle Function Between Women With and Without Diastasis Recti Abdominis at 1 Year Postpartum.
4) Speastad et al, 2016: Diastasis recti abdominis during pregnancy and 12 months after childbirth: prevalence, risk factors and report of lumbopelvic pain 
5) Parker et al, 2009: Diastasis Rectus Abdominis and Lumbo-Pelvic Pain and Dysfunction–Are They Related?
6) O’Sullivan et al, 2019: Back to basics: 10 facts every person should know about back pain.
7) https://www.painscience.com/articles/posture.php
8) Shi et al, 2015: Epidemiology and Risk Factors of Functional Constipation in Pregnant Women.
9) Turawa et al, 2015: Interventions for preventing postpartum constipation: Review.
10) Draga et al, 2019: Diastasis recti abdominis after childbirth: Is it a predictor of stress urinary incontinence?
11) Bø et al, 2016: Pelvic Floor Muscle Function, Pelvic Floor Dysfunction, and
Diastasis Recti Abdominis: Prospective Cohort Study.
12) Spitzinagle et al, 2007: Prevalence of diastasis recti abdominis in a urogynecological patient population.
13) Brækken et al, 2009: Pelvic floor function is independently associated
with pelvic organ prolapse.
14) Ranney, 1990: Diastasis recti and umbilical hernia causes, recognition and repair.
15) Kulacuglu, 2018: Umbilical Hernia Repair and Pregnancy: Before, during, after.
16) Oma et al, 2018: Ventral hernia and pregnancy: A systematic review.
17) Oma et al, 2017: Primary ventral or groin hernia in pregnancy: a cohort study of 20,714 women.
18) Mota et al, 2015: Diastasis Recti Abdominis in Pregnancy and Postpartum Period. Risk Factors, Functional Implications and Resolution.
19) Van der Water & Benjamin, 2016: Measurement methods to assess diastasis of the rectus abdominis muscle (DRAM): A systematic review of their measurement properties and meta-analytic reliability generalisation.
20) Benjamin et al, 2019: Relationship between diastasis of the rectus abdominismuscle (DRAM) and musculoskeletal dysfunctions, pain andquality of life: a systematic review
21) Beer et al, 2009: The Normal Width of the Linea Alba in Nulliparous Women

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *