Kristian har i denne episode af MORtion besøg af journalist og influencer, Christina Sander, til en snak om mental load og om fænomenet kan påvirke nye mødres fysisk aktivitetsniveau.
Forskningen tyder nemlig på at det godt kunne være tilfældet. I Danmark er 64% af nye mødre ikke tilstrækkeligt fysisk aktive.
Her drejer snakken sig typisk om de fysisk problemstillinger, der kan opstå efter en graviditet og en fødsel, som barrierer for fysisk aktivitet. Gener, bækkenbundskomplikationer og delte mavemuskler er ofte hvad der er fokus på – særligt blandt fagpersoner.
Men det er faktisk ikke hvad der fylder mest i statistikken, når mødrene selv bliver spurgt. Den største barriere for fysisk aktivitet blandt mødre er manglende tid, manglende overskud og manglende social støtte. (1)
Forskningen på årsagerne til nybagte mødres manglende aktivitetsniveau taler ind i den rasende debat om mental load, som Christina Sander om nogen har været talskvinde for at sætte på dagsorden herhjemme.
Kristian tager en Christina om mental load og hvordan den potentielt kan påvirke nye mødres sundhed, og sammen finder de nogle nuancer frem, der ofte ikke nævnes i den offentlige debatten, der har været præget af splittende overskrifter og skarpt pegende fingre.
Kilder:
1) Bueno et al. 2024: Parous women perform less moderate to vigorous physical activity than their nulliparous peers: a population-based study in Denmark



0 kommentarer