#20: Træning, fertilitet og fertilitetsbehandling

1. maj, 2021

Behovet for fertilitetsbehandling blandt danske par er stigende. I 2019 blev der indberettet 42.238 barnløshedsbehandlinger til IVF-registeret, hvor der i 2013 blev indberettet 35.104 behandlinger (1).

Som trænere møder vi kvinder med ønsket om at blive gravide og som modtager fertilitetsbehandling, men som kommer i tvivl om hvad de må i forhold til træning. De møder mange modstridende råd og retningslinjer.

Nogle får påbud om at dyrke mindre motion, og mange får helt forbud mod at træne. Samtidig ved vi fra dansk forskning, at kvinder, der har modtaget fertilitetsbehandling er mindre fysisk aktive under graviditeten (2), samt at de oplever mere bekymring og udviser mere “forsigtig adfærd”. (3)

Men er der egentlig belæg for at begrænse eller helt stoppe fysisk aktivitet for kvinder i fertilitetsbehandling?

I dette afsnit gennemgår vi:

– Hvad påvirker fertiliteten?

– Trænings indvirkning på fertilitet, herunder fertilitetsfremmende øvelser.

– Træning under fertilitetsbehandling, herunder før behandling og omkring befrugtningstidspunktet.


Hvad påvirker fertiliteten?

Det er begrænset hvor meget nedsat frugtbarhed eller infertilitet kan skyldes kvindens adfærd.
Alder spiller en væsentlig rolle. Jo ældre, jo sværere vil det generelt være at blive gravid for kvinden.
Ellers ved vi at følgende har en negativ effekt på fertiliteten:
– Indtag af alkohol og tobak.
– Undervægt
– Overvægt (BMI på +30) (4)

Det meste forskning på området gør brug af BMI, men et enkelt studie har benyttet kropskomposition (fordeling af fedt og fedtfrimasse, herunder muskelmasse) og fandt, at der var sammenhæng mellem nedsat frugtbarhed og at:
– Være stillesiddende
– Have høj fedtmasse
– Have lav fedtfri masse (lav muskelmasse) (5)

Træningens indvirkning på fertilitet

I forhold til motion og graviditet så har vi størstedelen af vores viden fra befolkningsundersøgelser, hvor kvinder selv skal indrapportere deres aktivitetsniveau. Disse undersøgelsers resultater rummer derfor en vis usikkerhed. 

Men overordnet viser forskningen at forholdet mellem motion og fertilitet generelt er positivt. Manglende motion, altså inaktivitet kan nedsætte fertilitet hos kvinder. Men det lader dog også til at meget motion (meget stor mængde og høj intensitet) kan nedsætte fertiliteten. Dette kan skyldes flere ting, herunder manglende energi og ernæring, udeblivende menstruation, manglende sex grundet træthed og sikkert en række andre faktorer.

Kort fortalt:

  • Overvægt og inaktivitet reducerer fertiliteten.
  • Moderat intensitet for normalvægtige øger fertiliteten. Anstrengende intensitet lader ikke til at gøre det.
  • Tendens: Anstrengende intensitet øger dog fertiliteten for overvægtige. (6)

En oversigtsartikel har dog samlet viden fra mere kontrollerede studier og fandt at fysisk aktivitet lader til at være effektiv til at øge fertiliteten – ca. i lige så høj grad som fertilitetsbehandling. Men mest hos overvægtige.
Ingen klarhed om hvad (type, mængde, intensitet) der er bedst. (7)

Fertilitetsfremmende øvelser

Søger man på fertilitet og træning på internettet, så går der ikke lang tid før man støder på fysioterapeuter, der benytter sig af specifikke øvelser, der påstås at være “fertilitetsfremmende”.
Øvelserne hører inden under Mojzisova Metoden, som også består af manuel behandling. Vi forholder os udelukkende til træningsdelen i dette podcastafsnit.

Mojzisova Metoden er udviklet af den tjekkiske fysioterapeut Ludmila Mojzisova og skulle eftersigende kunne forbedre ens graviditetschancer med 300 – 400%. Træningen består primært af led-mobiliserende øvelser for bækkenet og rygsøjlen.

Der refereres sjældent til litteratur, når metoden og de mange påstande beskrives diverse steder, men ét studie af Volejnikov fra 2001 går igen.
Men studiet har adskillige alvorlige fejl og mangler:

– Der præsenteres ingen klar fysiologisk årsagsforklaring for hvordan øvelserne har en specifik indvirkning på fertiliteten blandt kvinder.

– Der refereres ikke til andet videnskabelig litteratur.

– Der er intet afsnit om potentielle interessekonflikter eller finansiering af forskningen.

– Forfatteren til artiklen er uddannet under Ludmila Mojzisova og der er dermed en potentielt interessekonflikt og risiko for bias.

– Artiklen virker til at være biased i sit sprog. Fx. kaldes andet træning, som ikke er Mojzisova metoden, for “wrong” (forkert) og “non-genuine” (uægte).

– Træningen og træningsmængden mellem grupperne er ikke sammenlignelig, da kun kvinderne i Mojzisova-gruppen fik opfølgning ved afbud, samt kvinderne i de andre grupper ikke måtte træne øvelser, der involverede musklerne omkring hoften, bækkenet og ryggen – med andre ord skulle de undgå træning, der involverede store muskelgrupper og som giver størst sundhedsmæssig træningseffekt.

– Der tages ikke højde for type 1 fejl (falsk positivt resultat) i deres statistisk afsnit på trods af studiet omfatter sammenligninger mellem 5 forskellige grupper. Der dermed 40% sandsynlighed for type 1 fejl i studiet. Det gør resultaterne meget usikre.

– Diskussionsafsnittet indeholder ingen reel diskussion, hvor forskningens resultater sammenholdes med anden forskning på området eller generelt fysiologisk grundforskning (og dermed er der heller ingen referencer til anden videnskab). I stedet præsenteres der andre resultater (eller snarere påstande), som ikke er præsenteret i studiets resultatafsnit. (8)

Overordnet set er studiet, og dens resultater, meget utroværdigt. Det er derfor heller ikke at finde i nyere forskning og ej heller inkluderet i de oversigtsartikler, som vi har gennemgået.

Træning under fertilitetsbehandling

Der er lavet begrænset forskning på fysisk aktivitet under fertilitetsbehandling og resultaterne er i øst og vest. Det er meste omhandler tiden op til behandling.

Træning før og op til fertilitetsbehandling:

– Øger sandsynligheden for at blive gravid og føde et barn. (9)

– Derudover ved vi at fysisk aktivitet har en positiv effekt på graviditetsforløbet, fødslen, barnet og efterfødselstiden, og at motion inden graviditeten øger sandsynligheden for motion under graviditeten. (10) Det vil det være anbefalelsesværdigt at dyrke motion forud for graviditeten og fortsætte, så vidt muligt.

– Fysisk aktivitet under fertilitetsbehandlinger viser generelt ikke en negative effekt på udfaldet af graviditeten, men lader til at være forbundet med et mere positivt udfald. (11)

Træning omkring befrugtningstidspunktet:

Igen, begrænset forskning, men der lader til at være forskel på metoden, hvorvidt der bør anbefales at kvinden er sengeliggende efterfølgende (minutter til få timer).

  • Ved insemination: Positiv effekt af sengeliggende ro i 10 – 20 minutter efter.
  • Ved ægoplægning (embryo oplægning): Er der ikke positiv effekt af sengeliggende ro efterfølgende. (11)

Er den tidlige graviditet skrøbelig?

Forskning i fysisk aktivitet eller anstrengelser i den umiddelbare tid efter en registreret biokemisk graviditet peger i forskellige retninger.

Et nyt og stort studie fra 2020 fandt dog at større mængde af fysisk aktivitet var forbundet for en øget risiko for ikke fuldbyrdet graviditet – men kun ved biokemisk graviditet og for kvinder med en historik med aborter.

Der var ingen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og abort ved klinisk graviditet eller ved kvinder under en abort historik. (12)

Opsummering

Forskningen peger overordnet på at fysisk aktivitet kan bidrager positivt til fertiliteten, samt til fertilitets- og graviditetsforløbet primært hvis den udføres før og op til fertilitetsbehandlingen.

Fysisk aktivitet under fertilitetsbehandling er mindre velundersøgt, men den forskning, der eksisterer på nuværende tidspunkt, kan efter vores vurdering ikke danne et evidensbaseret grundlag for det forbud mod at være fysisk aktiv under behandlingen, som mange kvinder møder hos sundhedsfaglige.

Referencer:
1) Sundhedsdatastyrelsen: Assisteret reproduktion årsrapporter
2) Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort.
3) Hegaard et al, 2010: Experiences of physical activity during pregnancy in Danish nulliparous women with a physically active life before pregnancy. A qualitative study.
4) Sundhed.dk: Infertilitet eller nedsat frugtbarhed
5) Foucaut et al, 2019: Sedentary behavior, physical inactivity and body composition in relation to idiopathic infertility among men and women.
6) Mckinnon et al, 2016: Body mass index, physical activity and fecundability in a North American preconception cohort study.
7) Mena et al, 2019: The effect of physical activity on reproductive health outcomes in young women: a systematic review and meta-analysis.
8) Volejnikovà, 2001: Female Infertility: A Study Of Physical Treatment by the Method Of L. Mojzisovà for Functional Disturbances Of the Pelvic Region.
9) Rao et al, 2018: Maternal physical activity before IVF/ICSI cycles improves clinical pregnancy rate and live birth rate: a systematic review and meta-analysis.
10) St. Laurent et al, 2019: Reproductive history, maternal anxiety and past hysical activity practice predict physical activity levels throughout pregnancy.
11) Blanchet et al, 2017: Do Physical Activity Behaviours Influence the Success of Assisted Reproductive Technology? A Systematic Review of the Literature.
13) Russo et al, 2020: Physical activity and incidence of subclinical and clinical pregnancy loss: a secondary analysis in the effects of aspirin in gestation and reproduction randomized trial


0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød personerne bag MORtion

Emma Kaalund

cand.scient i Idræt

Kristian Bradsted

cand.scient i Idræt & Sundhed