#18: En gravid træners egne erfaringer, fejltagelser og gode råd

22. apr, 2021

I dette afsnit snakker Kristian med en graviditets- og efterfødselstræner, som selv er højgravid med sit andet barn, nemlig MORtions egen Emma Kaalund.

Med en kandidatgrad i Idræt, hvor hun har specialiseret sig i motion under graviditeten, erfaring som træner for gravide og nybagte mødre, samt oplevelser med sin egen træning gennem to graviditeter, besidder Emma en indsigt som få kan hævde at have.

Men hvordan sætter hun den indsigt og viden i spil, når det omhandler hendes egen træning?

Kan hun følge sin egen træningsfilosofi og gode råd, når hun selv er hovedpersonen?

Og er der ting, hun ville have gjort anderledes i sit eget graviditets- og efterfødselsforløb?

Det og meget mere får du svar på i denne episode, samt praktiske eksempler på, hvordan Emma, som sin egen træner, har valgt at tilpasse sin træning igennem to graviditeter og ét efterfødselsforløb.

Måske du kan finde inspiration i Emmas strategi til at tilpasse din egen træning igennem en graviditet og efter fødslen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød personerne bag MORtion

Emma Kaalund

cand.scient i Idræt

Kristian Bradsted

cand.scient i Idræt & Sundhed