Øger træning risikoen for spontan abort?

2. okt, 2020

Mange gravide kvinder stopper med at dyrke motion eller skære kraftigt ned for deres fysiske aktivitet. Dette skyldes bl.a. en usikkerhed om hvorvidt træning kan have en negativ indflydelse på graviditeten, og eventuelt skade barnet eller moderen. (1)

Risikoen for ufrivillig abort er generelt høj i 1. trimester (uagtet af moderens adfærd), og træning får ofte skylden for at øge risikoen. Men er dette nu også rigtigt? 

I dette afsnit af podcasten taler Emma og Kristian om usikkerheden blandt mange gravide kvinder vedrørende spontan abort og den generelt herskende opfattelse af at træning øger risikoen for abort.

Graviditeten i 1. trimester er skrøbelig – uagtet af moderens adfærd. Ca. 15% af alle graviditeter i Danmark ender i en ufrivillige spontan abort. Det er gennemsnitlig hver 7. graviditet.
Den gravide kvinders alder spiller en stor rolle i forhold risikoen. Den er på 9% for kvinder mellem 20 og 24 år, mens risikoen for kvinder over 40 år kan være helt oppe på 50% eller højere. (2)

I 2016 dyrkede 61% af danskerne motion, så sandsynligheden for, at en kvinde, der dyrker fysisk aktivitet, oplever en ufrivillig abort er relativt stor. (3) Det samme gælder de kvinder der er fysisk inaktive.

Adfærd, som vi ved øger risikoen for spontan abort og for tidlig fødsel:

  • Rygning
  • Alkohol
  • Fysisk og psykisk belastende arbejdsmiljø (+40 timers regelmæssigt om ugen, samt nattearbejde)

Motion øger riskoen for spontan abort – myte, misinformation eller fakta?

Opfattelsen om at motion øger risikoen for spontan abort, særligt i 1. trimester er udbredt – både blandt befolkningen og sundhedsfaglige. Men hvad siger videnskaben?

Den samlede forskning på området er generelt mangelfuld, men den viser overordnet set at der ikke er noget af være nervøs for. De fleste undersøgelser viser at der er enten ingen eller en reduceret risiko for spontan abort i 1. trimester.

En dansk undersøgelse fandt en lille øget risiko hos gravide kvinder, der var fysisk aktive i mere end 7 timer om ugen og ved aktiviteter med mange stød. Men undersøgelsens resultater var usikker grundet informationsbias, og de danske forskere bag manede til besindighed.

Ønsker du at læse en mere dybdegående gennemgang af forskningen omkring motion og risikoen for spontan abort, har Kristian skrevet en artikel her. (4)

Set over hele graviditetsforløbet, så finder forskningen at motion nedsætter risikoen for spontan abort og for tidlig fødsel med 40%. (5)

Opsummering

  • Motion lader ikke til at øge sandsynligheden for spontan abort i 1. trimester.
  • Set over hele graviditeten er motion formentlig det mest beskyttende, som du kan gøre for dig og dit barn.
  • For at mindske risikoen for spontan abort anbefales det at undgå alkohol, rygning, nattearbejde og et fysisk og psykisk belastende arbejdsmiljø.

Referencer:
1) Coll et al, 2017: Perceived barriers to leisure-time physical during pregnancy: A literature review of quantitative and qualitative
2) Lægehåndbogen – sundhed.dk: Spontan abort
3) IDAN: Danskernes motions- og sportsvaner 2016 (link til pdf)
4) Kristian Bradsted – Øger motion risikoen for ufrivillig abort i 1. trimester?
5) Juhl M, Andersen PK, Olsen J, Madsen M, Jørgensen T, Aagaard Nøhr E, Nybo Andersen AM, 2008: Physical Exercise during Pregnancy and the Risk of Preterm Birth: A Study within the Danish National Birth Cohort

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød personerne bag MORtion

Emma Kaalund

cand.scient i Idræt

Kristian Bradsted

cand.scient i Idræt & Sundhed