Tiden efter en fødsel kan være en kompleks og sårbar periode. Nogle forældre udvikler en fødselsdepression som kan om fatte alt fra milde perioder med nedtrykthed og “tudedage” til svære efterfødselspsykoser.

Dette afsnit nummer 29 af podcasten handler om fødselsdepressioner, også kendt som efterfødselsreaktioner. Vi gennemgår hvilke potentielle tegn der kan være på en fødselsdepression – både under graviditeten og efter fødslen, hvad man skal være opmærksom på og kan gøre hvis man har mistanke om at man selv eller en man kender har en fødselsdepression. Slutteligt snakker vi om hvilken rolle fysisk aktivitet har på efterfødselsreaktioner.

Til at hjælpe os med dette har vi besøg af professor Trine Munk-Olsen og forskningsassistent Nete Stubkjær Thomsen fra forskningsprojektet HOPE, der omhandler tidlig opsporing og diagnosticering af kvinder og mænd med en fødselsdepression.

Hjælp forskerne med at blive klogere på fødselsdepressioner

HOPE projektet er et forskningsprojekt om risikofaktorer for og konsekvenser af fødselsdepression, hvor alle mødre og fædre kan deltage.

Du kan deltage ved at udfylde deres spørgeskemaundersøgelse – tryk her for at deltage.

Formålet med projektet er bl.a. at kunne udvikle et screeningsværktøj til at forudsige hvem, der er i risiko for at udvikle en fødselsdepression.

Fødselsdepression

Op til 15% af alle nybagte mødre udvikler en fødselsdepression i Danmark. (1) Det svarer til 9.000 kvinder årligt.

Fødselsdepression er ikke en separat depressionsdiagnose, men er en depression, der udvikler sig i forlængelse af man er blevet forælder.

Der kan være flere symptomer på at man har udviklet en depression og der kan være forskellige grader fra mild til moderat og til svær fødselsdepression. Under de nye omstændigheder, der er når man er blevet forældre, og alt handler om den lille baby, kan det for nogen være svært at præcist sætte en finger på hvad der er galt.

Overordnet kan man sige at hvis en person er nedtrykt og mistrives over en periode på trods af at der objektivt set ikke burde være noget at være nedtrykt og mistrives over, så kan det være et tegn på en depression.

Hvis du har mistanke om at du selv eller en du kender, har en fødselsdepression, er det afgørende at der opsøges hjælp. Dette kan være hos sundhedsplejersken, den praktiserende læge eller ved en psykolog.

Hvor kan man ellers søge hjælp?

Har man øjeblikkelig brug for psykiatrisk hjælp kan man ringe 112. F.eks. hvis man ikke kan tage vare på sig selv eller sit barn eller hvis man har tanker om at gøre skade på sig selv og sit barn.

Hvis man har brug for psykiatrisk rådgivning, kan man ringe til Psykiatrisk Rådgivningstelefon: 78470470. Bag telefonen sidder der psykiatriske medarbejdere, der tilbyder vejledning til både patienter og pårørende, døgnet rundt.

Fysisk aktivitet og efterfødselsdepression

En efterfødselsdepression er et kompleks fænomen, der påvirkes af både biologiske, psykologisk og sociale faktorer. Med andre ord betyder det at mange forskellige ting kan påvirke vores mentale helbred, og her kan fysisk aktivitet formentlig være en ud af mange ting.

Forskningen peger på at kvinder, der er fysisk aktive under graviditeten har en mindre risiko for at udvikle en fødselsdepression. (2)

Generelt er forskning på fysisk aktivitets effekt på forebyggelse af efterfødselsdepression og på depressive symptomer i efterfødselstiden begrænset. Men hvis vi kigger på forskningen på fysisk aktivitets effekt på forebyggelse af depression og på depressive symptomer generelt, så læner forskningen omkring fødselsdepression sig op af den generelle.

Her finder forskningen at fysisk aktivitet kan reducerer depressive symptomer med alt fra 10% til 81%. (3)

Der skal dog tages forbehold for at der er unikke omstændigheder for forældre i tiden efter en fødsel, samt at der kan være store individuelle forskelle. Fysisk aktivitet er ikke en garanti til et sundt mentalt helbred, men det ser ud til at kunne hjælpe nogen.

Budskabet må være at man er fysisk aktiv i det omfang, som man har lyst og overskud til.

Referencer:
1) Meltzer-Brody et al, 2018: Postpartum psychiatric disorders
2) Sanchez-Polan et al, 2021: Exercise During Pregnancy and Prenatal Depression: A Systematic Review and Meta-Analysis
3) Hu et al, 2020: Exercise interventions for the prevention of depression: a systematic review of metaanalyses