Press "Enter" to skip to content

#14 Gravide kvinders motionsvaner under nedlukningen: Coronatræning

Hvordan har du haft det under nedlukningerne? Har det været svært at få motioneret, som du ønskede?

Hvis du synes at det har været, og stadig er, svært, så skal du vide at du ikke er alene.

Hver tredje idrætsaktive dansker stoppede med at dyrke motion under den første nedlukning, som startede tilbage i marts 2020, (1) og størstedelen af gravide kvinder lever i forvejen ikke op til anbefalingen om mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. (2)

Så det vil være rimeligt at antage, at gravide kvinder også har haft det svært ved at holde aktivitetsniveauet oppe under nedlukningerne af idrætsfaciliteterne.

I dette afsnit af MORtion snakker Emma og Kristian om hvad nedlukningerne har gjort ved danskernes motionsvaner, og specifikt hvordan det har påvirket de gravide kvinder og deres fysiske og mentale sundhed. Som altid med afsæt i den videnskabelige forskning. (3, 4)

Afslutningsvis giver de nogle mulige strategier, som du kan forsøge at implementere i din hverdag, hvis du er en af dem, som ikke får motioneret i det omfang, som du ønsker.

Lyt til podcasten herunder:

MORtion på Spotify
MORtion på iTunes

Du finder også MORtion i andre podcasts apps, som fx Podimo.

Referencer:
1) Idrættens Analyseinstitut, 2020: Status på danskernes idrætsdeltagelse i 2020.
2) Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort.
3) Davenport et al, 2020: Moms are not OK: COVID-19 and maternal mental health.
4) Hedermann et al. (2020). Changes in premature birth rates during the Danish nationwide COVID-19 lockdown: a nationwide register-based prevalence proportion study. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *