Emma og Kristian er tilbage efter en pause fra podcasten. I denne episode giver de en update på hvad MORtion laver og hvad fremtidsplanerne er.

HUSK at hvis du sætter pris på podcasten, og ønsker at vi udgiver flere episoder, så kan du støtte os økonomisk på mortion.10er.app

I dette 30. afsnit af podcasten gennemgår vi den seneste forskning inden for områder, såsom delte mavemuskler og træning under graviditeten, der indebærer høj intensiv intervaltræning (HIIT) og tung styrketræning.

Du finder direkte links til episoden hos iTunes og Spotify for oven, men MORtion er også tilgængelig, der hvor du ellers må lytter til podcast, fx Podimo.

Høj intensiv træning under graviditeten

I episode 12 gennemgik vi konditionstræning under graviditeten, herunder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om at gravide bør udføre 30 min moderat intensitets konditionstræning dagligt.

Men når det drejer sig om at få pulsen højere op, møder mange kvinder løftede pegefingre, advarsler og direkte påbud fra sundhedsfaglige.
I episode 12 kunne vi berettet at der reelt set kun var lavet ét studie, hvor deltagerne kom helt op i “det røde felt” med en pulsfrekvens over 90% af deres max puls, (1) og at dette overordnet ikke nogen komplikationer eller utilsigtede hændelser.

Men grundet at der kun fandtes dette ene studie, samt at det kun inkluderede 6 forsøgspersoner, var det for tidligt at konkludere noget omkring høj intensitets konditionstræning.
Et opsamlingsstudie har dog fundet det sikkert at dyrke anstrengende konditionstræning (op til 85% af en persons max. pulsfrekvens) for kvinder under graviditeten. (2)

Ny forskning siden sidst

Siden sidst er der kommet mere forskning om høj intensitetstræning under graviditeten, og endda nye anbefalinger fra Australien, som nu anbefaler minimum. 150 moderat intensitet eller 75 min anstrengende intensitet eller en blanding af disse.

Ny forskning har blandt andet fundet at HIIT med styrkeøvelser, hvor de gravide deltagere kom op på en pulsfrekvens på 90% af deres max. ikke medførte utilsigtede hændelser. Forstrets pulsfrekvens, samt blodtilførslen til forstret, var inden for normalen. (3)
Ligeledes var der ingen fare at finde hos gravide, der trænede HIIT på en cykel. Tværtimod synes kvinderne at det var sjovere at udføre høj intensiv intervaltræning på en cykel end 30 minutters kontinuerlig træning ved moderat intensitet, og de sov også længere efter HIIT. (4)

Træning ved høje intensiteter er desuden almindeligt blandt elite atleter, og flere studier peger på at de atleter, som bliver gravide og fortsætter med deres sport, justerer træningen frivilligt mht. type, volumen og intensitet, men at der fortsat er elementer af høj intensitetstræning under graviditeten. Et eksempel er et studie med eliteløbere fra 2022. (5)
Forskningen tyder ikke på at det fører til komplikationer og der kan for eksempel ikke ses en øget rate af spontan abort hos elite atleter. (6)

Tung styrketræning under graviditeten

Styrketræning anbefales som motionsform under graviditeten af Sundhedsstyrelsen i deres vejledning “Sunde vaner under graviditeten”. Alligevel bliver mange gravide advaret mod styrketræning og særligt mod anstrengende tung træning.

Der har indtil fornyeligt heller ikke været meget forskning på tung styrketræning. Størstedelen af forskningen på styrketræningen under graviditeten har været let til moderat intensitet, som har fundet gode effekter på både graviditetsforløbet og på fødslen, deraf anbefalingen. Læs mere eller lyt til vores podcast om styrketræning under graviditeten her.

Men et nyt studie med 679 deltagere, der dyrkede tung og anstrengende styrketræning (+80% af 1RM), vægtløftning og crossfit under graviditet, har undersøgt hvordan disse kvinders graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb generelt ser ud.
Studiet er en observationsundersøgelse, så der kan ikke konkluderer noget om årsagssammenhæng med potentielle effekter, men undersøgelsen kan fortælle om de mange advarsler mod at løfte og træne tungt, som motionerende gravide møder, er berettiget. I såfald ville en tendens viser sig i form af utilsigtede hændelser og komplikationer blandt de kvinder, der træner tung og anstrenger sig.

MEN det gjorde det ikke.

• De gravide, som fortsatte træningen under graviditeten, oplevede færre komplikationer under fødslen end de, som stoppede undervejs.

• De gravide, som trænede tung styrketræning, oplevede en markant reduktion af komplikationer under graviditeten og fødslen.

• De gravide, som trænede, øgede ikke sandsynligheden for bækkenbundsproblematikker efter fødslen. (7)

Som tidligere beskrevet, så kan vi ikke med sikkerhed sige noget om årsagssammenhængen grundet undersøgelsesmetoden. Selvom både en reduktion af komplikationer under graviditeten og under fødslen er i tråd med hvad kliniske lodtrækningsstudier på styrketræning ved lavere intensiteter finder.

Men undersøgelsen fortæller at de gravide kvinder, som er vant til at dyrke tung styrketræning, og som kan og har lyst til at forsætte, skal have lov til det fremfor at blive mødt med advarsler og forbud. Undersøgelsen finder nemlig intet, der tyder på at de gør skade på hverken dem selv eller deres ufødte barn.

Delte mavemuskler og reaktionen på reel evidensbaseret viden

V modtog en meget blandet reaktion på vores oprindelige episoder om delte mavemuskler. Vi var opmærksomme på at vi generelt gik imod strømmen, som mange sundhedsfaglige følger. Men ud fra forskningen om, samt vores erfaring med, efterfødselstræning var vi overbeviste om at dette var det rette at gøre.

Generelt var responsen blandt vores lyttere at informationen i podcast episoderne var befriende. Mens behandlere på området, hvoraf nogle hævder at specialisere sig i delte mavemuskler, blev forarget.

Vi fik flere henvendelser fra forskellige behandlere, som var forarget og meget uenige i information og forskning vi fremlagde. Men behandlerne kunne ikke give os en egentlig faglig kritik. De var blot uenige, men enten kunne eller ville ikke fremlægge konkrete faglige argumenter.

Reaktionen understøttede vores vurderingen af hele området omkring delte mavemuskler. Der er en stor kløft mellem den evidensbaserede viden om delte mavemuskler og den information, som behandlere formidler og giver videre til kvinder, som de med tilstanden, der i deres øjne betragtes som en lidelse.

Vores episoder om delte mavemuskler skabte røre i andedammen og har heldigvis medført ændringer hos nogle trænere og behandlere. Men der er fortsat brug for formidling af forskningen, så vi som fagområde kan komme misinformationen til livs.

Ny forskning om delte mavemuskler

Siden sidst er der kommet mere forskning, som understøtter hvad vi formidlede i de tidligere episoder:

• Der er ikke årsagssammenhæng mellem delte mavemuskler og problematikker i bækkenbunden. Der kan være et tidmæssigt sammenfald. Men det ene er ikke skyld i det andet. (8, 9)
• Der er ikke årsagssammenhæng mellem delte mavemuskler og ondt i ryggen eller gener omkring bækkenet. (8, 9, 10) Heller ikke, når afstanden er 5 cm eller større. (8, 11)

Derudover har 2 nyere undersøgelser, uafhængigt af hinanden, fundet at delte mavemuskler er langt mere udbredt – både blandt den brede befolkning og hos kvinder, der har født. Uden deltagerne oplever symptomer.
Forskerne konkluderer i begge artikler at den nuværende grænse for delte mavemuskler på 2 cm, som er den mest udbredte, ikke er retvisende og bør ændres. (10, 12)

Ønsker du at vide mere, så har Kristian skrevet en stor artikel om delte mavemuskler, som er opdateret med den seneste forskning.

Kilder:
1) Salvesen et al, 2011: Fetal wellbeing may be compromised during strenuous exercise among pregnant elite athletes
2) Beetham et al, 2019: The effects of vigorous intensity exercise in the third trimester of pregnancy: a systematic review and meta-analysis
3) Anderson et al, 2021: Acute fetal response to high-intensity interval training in the second and third trimesters of pregnancy
4) Wowdzia et al, 2022: Glycemic response to acute high-intensity interval versus moderate-intensity continuous exercise during pregnancy
5) Darroch et al, 2022: Impact of Pregnancy in 42 Elite to World-class Runners on Training and Performance Outcomes
6) Wowdzia et al, 2020: Elite Athletes and Pregnancy Outcomes: A Systematic Review and Meta-analysis
7) Prevett et al, 2022: Impact of heavy resistance training on pregnancy and postpartum health outcomes
8) Fei et al, 2021: The relationship of severity in diastasis recti abdominis and pelvic floor dysfunction: a retrospective cohort study
9) Gluppe et al, 2021: Women with diastasis recti abdominis might have weaker abdominal muscles and more abdominal pain, but no higher prevalence of pelvic floor disorders, low back and pelvic girdle pain than women without diastasis recti abdominis
10) Tuominen et al. 2021: The prevalence and consequences of abdominal rectus muscle diastasis among Finnish women: an epidemiological cohort study
11) Cardaillac et al, 2020: Diastasis of the rectus abdominis muscles in postpartum: Concordance of patient and clinician evaluations, prevalence, associated pelvic floor symptoms and quality of life
12) Kaufmann et al, 2021: Normal width of the linea alba, prevalence, and risk factors for diastasis recti abdominis in adults, a cross‑sectional study