Det kan være svært at navigere i de mange træningsråd, når man ønsker at påbegynde træning efter en fødsel.

Det kan for nogen nye mødre være et konfliktfyldt ønske at ville træne:

Er det okay at prioritere min egen træning? Stemmer regelmæssig træning overens med rollen som ny mor? Skal jeg overhovedet træne?

I dette afsnit af MORtion snakker vi om prioriteringen af træning efter fødslen, og særligt om hvordan forventninger – både egne og andres – kan være barrierer for hvad man egentlig selv ønsker og vurderer er bedst for sig selv som ny mor.

Autonomi

Autonomi betyder selvbestemmelse. At have autonomi vil sige at man er uafhængig af andre og at man selv bestemmer og træffer egne valg uden andres indflydelse.

Som gravid mister kvinden ofte en større grad af sin autonomi. Rent kropsligt sker der forandringer, som hun ikke er herre over, og hun kommer ind i et forløb, hvor sundhedsfaglige, familie, venner og bekendte har forventninger til hendes adfærd og ofte kommenterer på den.

Den gravide kvinder møder mange “gode råde” og formaninger. Dette forsætter ofte i tiden efter fødslen.

Vi har spurgt lytterne af MORtion om hvilke barrierer de oplever for at dyrke motion efter en fødsel. Langt størstedelen oplevede at det var en barriere at andre blandede sig i hvad man må og ikke må, som f.eks. at starte træning for tidligt efter en fødsel.

Dette stemmer overens med hvad forskningen finder frem til. Kvinder oplever usikkerhed om hvordan de skal træne og hvordan træningen kan tilpasses. Derudover finder forskningen at sociale relationer med støtte er vigtigt, såsom støtte fra partneren og fra træningsfællesskaber. (1)

Som regelmæssig lytter af MORtion genkender du formentlig derfor også at vi vægter kvindens autonomi højt og forsøger at kommunikere en mere nuanceret tilgang til fysisk aktivitet, der kan tilpasses til den enkelte.

Vi tager udgangspunkt i dig for at forstå dig, din verden og din oplevelse – og anbefaler dig at gøre det samme. Dette vil ofte stå i kontrast til at give og modtage generelle råd, retningslinjer og restriktioner.

Hvorfor dyrke motion efter fødslen?

Der kan være mange gode grunde til at genoptage træningen efter en fødsel – mange som vi også tidligere har beskæftiget os med i MORtion. Men når man spørger (amerikanske) kvinder hvorfor de ønsker at træne, så er den primære grund: Vægtkontrol – hvilket motion jo er forholdsvis dårlig til. Størstedelen berettede også om manglende tid, som den primære barriere.

Forskningsstudier finder desuden at en graviditet og fødsel er en signifikant negativt indvirkning på kvinders adfærd i forhold til motion. (2, 3)

Forholdet mellem kropsopfattelse og motion blandt nye mødre er komplekst. Og hvorvidt kropsopfattelse kan påvirke negativt eller positivt til fysisk aktivitet bør vurderes ud fra et individuelt grundlag.

Men umiddelbart lader det til at kvinder:

1. der har en negativt kropsopfattelse og ikke dyrker motion pga det eller som dyrker motion netop pga det, vil med større sandsynlighed opleve problemer, som stammer fra kropsrelateret ubehag og usund træningsadfærd.
2. Omvendt vil kvinder, der påskønner deres krop, have større sandsynlighed for at have sunde motionsvaner, der er tilpasset dem og deres situation. (4)

Kropsværdier kan derfor have afgørende indflydelse på kropsopfattelse og motionsadfærd. Det kan derfor være problematisk, hvis motion efter en fødsel er motiveret af kropsidealer, der opfordrer mødre til at være tynde og fitte. I stedet bør der opfordres til en påskønnelse af kroppen og dens funktioner.

Barrierer for motion efter en fødsel

Barrierer for at gøre de handlinger, som øger vores sundhed og som vi ved at vi “burde” gøre, bliver ofte formuleret som “dårlige undskyldninger”.

Men det er faktisk reelle forhindringer, der kan arbejdes med. De “dårlige undskyldninger” gemmer dermed ofte løsningen på hvordan du f.eks. får trænet eller implementeret den sundhedsfremmende adfærd, som du ønsker. Frem for at være årsager til at banke sig selv i hovedet.

Spørgsmålet er om dine forhindringer faktisk er interne (kommer fra dig selv) eller eksterne (kommer fra andre). Om de er reelle eller konstruerede. Bliv nysgerrig på dem, for at forsøge at ændre dem eller finde en løsning på dem.

Eksempler på forhindringer og hvordan man løser dem:

“Jeg kan ikke finde tiden til at træne”

• Frem med kalenderen og find/frigør tiden. Planlæg det – gerne helt specifikt, og hvis muligt gør det til en fast aftale. Der er evidens for at en simpel planlægning (nedskrivning af sin aftale) øger compliance markant – modsat blot at være “motiveret”. (5) Gør træningen overkommelig.

“Jeg er for træt til at træne”

• Søvn er vigtigere end træning – i hvertfald på den korte bane for en nybagt mor. Men bliv nysgerrig på om du og din krop faktisk er træt. Får du nok søvn og hvile? Måske er hovedet træt pga. de nye omstændigheder og “barselsmiljøet”. Planlæg 10 – 15 min aktivitet og mærk efter om du bliver mere træt eller om det giver dig energi.

Hovedbudskabet:
Du bestemmer over din krop og din tid (autonomi), ikke andre. Bliv nysgerrig, konkret og specifik – Hvad er din barrierer? Hvordan ved du at det er en reel barriere for dig? Hvad kan du gøre for at løse det?

Opsummering 

Det er helt okay at have lysten til at komme i gang med træningen igen. Men du er ikke forpligtet til det.

Du må gerne blive inspireret af andre, men sammenlign dig med dig selv og tag udgangspunkt i din egen situation.

Reflekter over hvorfor du gerne vil i gang med at dyrke motion, for at finde mening med din træning og hvad der gør den værdifuld for dig.

Find ud af hvordan (helt specifikt) træning skal gøres og afvikles – lav en fast og meget specifik aftale.

Sæt barren lavt! Gør det nemt og let til at starte med. Det øger sandsynligheden for at lykkes.

Forvent at det nogle gange vil mislykkes, og at det er helt okay at barnets prioriteter kommer i vejen for din træning.

Din ærgrelse over ikke at få træne (“dårlige samvittighed”) kan ses som et positivt tegn på at værdien af træning hænger sammen med din lyst.

Referencer;
1) Saligheh et al, 2016: Perceived barriers and enablers of physical activity in postpartum women: a qualitative approach
2) Downs & Hausenblas, 2004: Women’s exercise beliefs and behaviors during their pregnancy and postpartum
3) Engberg et al, 2012: Life events and change in leisure time physical activity: a systematic review
4) Raspovic et al 2020: Mothers’ experiences of the relationship between body image and exercise, 0-5 years postpartum: A qualitative study
5) Milne et al, 2002: Combining motivational and volitional interventions to promote exercise participation: Protection motivation theory and implementation intentions