Kort fortalt

Delte mavemuskler er en tilstand, der får tiltagende opmærksomhed.
Gravide, nybagte mødre og fagpersoner med interesse for efterfødselstræning vil uundgåeligt støde på information og påstande om delte mavemuskler, særligt når de færdes på de sociale medier.

Informationen om tilstanden er meget forskelligartet og påstandene er mange.

Denne artikel tager udgangspunkt i den samlede videnskabelig forskning på området. Forskningen viser generelt et anderledes billede af delte mavemuskler end størstedelen af den information, der florerer hos befolkningen og særligt blandt de behandlere, der beskæftiger sig med området.

Delte mavemuskler er en afstand mellem de lige mavemuskler, der er større end normalen. Det er ikke skyld i ondt i ryggen, bækkenbundskomplikationer eller fordøjelsesproblemer. Generelt er der ikke belæg for det sygdomsbillede, der ofte bliver forbundet med delte mavemuskler.

Denne artikel vil give dig en større forståelse for delte mavemuskler og hvad den videnskabelige forskning finder om tilstanden. Slutteligt får du svar på hvad forskellige behandlings- og træningstiltag kan gøre for at mindske afstanden.

Delte mavemuskler er udbredt og ufarligt
Skrevet af Kristian Bradsted, cand.scient.

Delte mavemuskler er også kendt som rectus diastase, og er kendetegnet ved en øget afstand mellem de lige mavemuskler.
Inden for det seneste årti er delte mavemuskler begyndt til at fylde meget på graviditets- og efterfødselsområdet.

På de sociale medier florerer mange myter, skræmmehistorier og generel misinformation om delingen af de lige mavemuskler, samt hvad den potentielt kan medføre. Misinformationen er udbredt blandt gravide og nye mødre, samt hos fagpersonerne, som skal hjælpe dem.

For en sundhedsfaglig på graviditets- og efterfødselsområdet, er delte mavemuskler svær at komme uden om. De fleste bliver nødt til at forholde sig til det. Nogle har valgt at specialisere sig inden for tilstanden og målretter sine ydelser herefter, mens andre bliver nødt til at forholde sig til den misformation, som mange patienter eller klienter har taget til sig. Misinformationen kan stå i vejen for at fagpersoner kan give den rette evidensbaseret sundhedsvejledning.

Man kan derfor også få indtrykket af at vi sundhedsfaglige er opdelt i to lejre på dette område. En lejr, der hævder at delte mavemuskler er en lidelse, der kræver målrettet behandling, og en lejr, der er skeptiske overfor dette og har svært ved at finde belæg for lidelsens berettigelse.

Men den opdeling vil formentlig ikke være helt retvisende. Mellem de to netop karikerede lejre er der en stor gruppe af trænere, behandlere og andre sundhedsfaglige, der er usikre på hvad der er op og hvad der er ned, når det kommer til delte mavemuskler.

Denne artikel er skrevet i et forsøg på at skabe mere klarhed over delte mavemuskler og begrænse misinformationen på området, samt belyse hvad vi endnu ikke ved.

Forhåbentlig vil denne artikel formidle forskningen på området, så den er til at forstå, og derved berolige både sundhedsfaglige personer, samt de interesserede motionister, som måtte læse med.

Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi kommer godt rundt om emnet delte mavemuskler. Denne artikel vil dog løbende blive opdateret og vil derfor indeholde den seneste forskning og de nyeste perspektiver.

Artiklen forsætter under billedet.

Hvad er delte mavemuskler?

Delte mavemuskler er defineret ved at være:

“En udviklet tilstand, hvor rectus abdominis musklerne er adskilt af en afstand, der er større end normalt langs deres længde, men uden bindevævs defekt.” (1)

Forskningen finder at bindevævet imellem de lige mavemuskler ikke bliver ødelagt, når der sker en deling. Vores bindevæv er generelt elastisk og eftergiveligt. Det vil blive strakt, fremfor ødelagt.
Dette er vigtigt. Der hersker generelt en opfattelse af, at bindevævet på en eller anden måde er beskadiget. Det er ikke tilfældet.

Den ovenstående definition fastslår yderligere to ting, som jeg vil kigge nærmere på; at delte mavemuskler er en udviklet tilstand og at det er defineret af en afstand, der er større end normalt.

Men hvad får tilstanden, altså delte mavemuskler, til at udvikle sig? Og hvad er en normal afstand mellem de lige mavemuskler?

Hvad skyldes at afstanden udvikler sig?

En udbredt påstand er, at træning under graviditeten og efter fødslen kan være årsagen til at kvinder udvikler delte mavemuskler. Men det er faktisk ikke hvad forskningen finder. Tværtimod.
Der er primært 3 risikofaktorer for delte mavemuskler:

1. Graviditet
2. Overvægt
3. Alder

Ad 1 – 2) Delte mavemuskler kan være en konsekvens af at livvidden øges gradvist grundet en graviditet eller overvægt. Bindevævet i vores bugvæg er heldigvis eftergiveligt og kan strækkes. En graviditet eller flere af dem vil altså øge sandsynligheden for en afstand, der er større end normalt mellem de lige mavemuskler. Det samme er tilfældet ved overvægt, hvilket er gældende for både kvinder og mænd. (1)

Ad 3) I takt med at vi bliver ældre, er vores kropsvægt generelt stigende og vores muskelmasse faldende. (2) Overvægten vil øge sandsynligheden for en øget afstand mellem de lige mavemuskler, og ligeledes vil en mindsket muskelmasse og muskelstyrke formentlig også have en indflydelse. Derudover ved vi at vores væv generelt mister elasticitet med alderen.

En undersøgelse fra Schweiz med 329 forsøgsdeltagere, der bestod af mænd og kvinder i alderen 18 – 90 år fandt en klar sammenhæng mellem alder og delte mavemuskler. (3)

Hvornår er en afstand større end normalt?

Under en graviditet vil maven vokse og ligeledes vil afstanden mellem de lige mavemuskler. Efter fødslen vil afstanden mindskes igen, og for størstedelen vil den vender tilbage til en anslået normal – ikke nødvendigvis normalen for den enkelte kvinde.

Man skal huske på delte mavemuskler først kommer i fokus hos de fleste kvinder undervejs i graviditeten eller efter fødslen. I praksis kan det dermed være en betydelig fejlkilde at formodentlig ingen eller ganske få tester afstanden mellem deres lige mavemuskler inden de bliver gravide.

Hverken kvinderne selv eller deres behandlere har et individuelt sammenligningsgrundlag, når der måles afstand efter en fødsel. I skrivende stund er der, mig bekendt ikke studier, der har udført individuelle før- og efter-test.

En afstand på under 2 cm opfattes generelt som en normal afstand. I praksis er <2cm dermed hvad der bliver sammenlignet med, når der bliver testet for delte mavemuskler, hvis man har opsøgt hjælp hos en sundhedsfaglig. Det er samtidig også afstanden, som behandlere og trænere tilbyder interventioner for at vende ”tilbage” til.

Spørgsmålet er om dette er retvisende og hensigtsmæssigt?

I forskningen er der ikke enighed om hvad der kendetegner en normal afstand. Som jeg vil komme ind på senere, så er den ”normale afstand” fortsat til diskussion. Men generelt benyttes følgende til at vurdere graden af delte mavemuskler:

2 – 3 cm = mild diastase
3 – 5 cm = moderat diastase
> 5 cm = svær diastase (4, 5)

Der lader dog til at være individuelle forskelle, som ikke nødvendigvis kan tilskrives de førnævnte risikofaktorer. Blandt kvinder med en gennemsnitsalder på 29 år, et BMI på under 30 og som ikke havde født, har man eksempelvis fundet at en normal afstand mellem de lige mavemuskler var:

1,3 – 2,3 cm (6)

Delte mavemuskler er almindeligt i normalbefolkningen

Ser man på et større udsnit af befolkning, så lader delte mavemuskler til at være udbredt. En nyere undersøgelse på 329 mænd og kvinder mellem 18 og 90 år fandt, at der var øget sandsynlighed for at personer havde en afstand over 2 cm, hvis de havde født, var overvægtige og jo ældre de var.

Blandt de 329 personer havde 57% en afstand over 2 cm og dermed delte mavemuskler. En afstand på ≤2,5 cm var normalt blandt yngre og normalvægtige kvinder, og en afstand på ≤3,4 cm kunne anses som almindeligt blandt denne gruppe af forsøgspersoner.

Forskerne bag undersøgelsen forslår på denne baggrund:

”For at undgå overbehandling bør definitionen af rectus diastase ændres.” (3)

En lignende konklusion har en finsk undersøgelse fra 2021 med 933 forsøgsdeltagere fundet frem til:

”Den øvre grænse for afstanden mellem rectus abdominis musklerne, der anses som værende normal, er formentlig større end hidtil antaget.” (7)

I undersøgelsen fra Finland var alle forsøgsdeltagere kvinder i starten af deres graviditet. De fik målt afstanden ved 1. ultralydsskanning. Undersøgelsen fandt at der var større sandsynlighed for en øget afstand, hvis en kvinde tidligere havde været gravid.
Men derudover fandt undersøgelsen også at delte mavemuskler var normalt. 53% procent af kvinderne havde en afstand mellem 2 -3 cm og dermed mild diastase. Svær diastase over 5 cm var meget sjældent, særligt blandt kvinder med et BMI under 28. (7)

Som beskrevet, så definerer den videnskabelige forskning dermed delte mavemuskler ud fra afstanden mellem de lige mavemuskler, og på nuværende tidspunkt benyttes en grænse, der lyder på 2 cm. Men vurderet ud fra de seneste års forskning, så vil vi måske se mere forskning, der sætter spørgsmålstegn ved om de 2 cm er en retvisende grænse.

Men en ting er centimeter, noget andet er hvad de centimeter repræsenterer. Har afstanden overhovedet nogen helbredsmæssig betydning?

Er delte mavemuskler en lidelse?

Selvom delte mavemuskler per definition er en afstand, så vil man opleve behandlere postulerer at delte mavemuskler ikke blot kan gøres til en sag om centimeter. Tilstanden hævdes at være en problematik omkring kvinders såkaldte kerne-muskulatur og underliv, og at den derfor er forbundet med en række symptomer og endda er skyld i flere andre helbredsproblematikker.  

Disse hævdes typisk at være:
– Ondt i ryggen og bækkenet.
– Dårlig kropsholdning og generelt ondt i kroppen.
– Hovedpine.
– Forstoppelse og dårlig fordøjelse.
– inkontinens.
– Nedsunken underliv (bækkenbundsprolaps).
– Brok.

Udover disse, sætter nogle behandlere også fokus på en række mere subjektive oplevelser hos kvinder med delte mavemuskler, såsom:

– Manglende kontakt til forsiden.
– Maven føles blød og sårbar.
– Stramtsiddende tøj føles ubehageligt at have på.
– En følelse af svaghed i kroppen og midterlinjen.
– At se gravid ud uden at være det.

Der er altså tale om et meget bredt sygdomsbillede, som også hviler på kvindens kropsopfattelse efter en graviditet og en fødsel.

Af den grund kan man også finde at behandlere tilbyder meget brede behandlingsinterventioner, der omfatter vejrtrækningsøvelser, holdningskorrigerende indsatser og bækkenbundstræning.

Særligt bækkenbundstræning tyder på at være den primære indsats blandt behandlere på området. Blandt adspurgte kvinder blev 84% af dem, som havde søgt behandling for delte mavemuskler, anbefalet bækkenbundstræning. (8)

Derudover sælger nogle behandlere også hjælpemidler, såsom plastre, tape og mavebælter. Dette kan du læse mere om senere i artiklen.

Før vi kigger på evidensen bag behandlingsinterventioner, såsom bækkenbundstræning mod delte mavemuskler, samt hvad træning generelt har af effekt på tilstanden, så lad os se nærmere på den påståede sammenhæng mellem delte mavemuskler og de førnævnte symptomer.

Er der tale om et sammenfald eller en årsagssammenhæng?

Der er ingen tvivl om at der er kvinder, som oplever ondt i ryggen, inkontinens, hovedpine og nedsat fordøjelse i tiden efter en fødsel samtidig med at de også har delte mavemuskler. Men spørgsmålet er hvordan dette kan være kædet sammen?

Nogle af de førnævnte symptomer er meget almindelige og udbredte. For eksempel:

– Oplever halvdelen af alle danskere hvert år at have ondt i ryggen. (9)

– Over halvdelen af danskerne har hovedpine en gang om ugen. (10)

– En stor andel af kvinder oplever forstoppelse efter fødslen. (11, 12)

– Risikoen for inkontinens stiger i forbindelse med en graviditet og efter en fødsel. (13)

Derudover ved vi at kvinder generelt har en forværret kropsopfattelse efter fødslen. De er ikke længere gravide og skal nu indordne sig i det herskende kropsideal, hvor der er fokus på den slanke krop. (14). Her tyder det på at kvinder med delte mavemuskler i højere grad oplever et forværret kropsbillede. (15)

På baggrund af alt dette kunne man godt få en mistanke om at behandlerne bevidst kobler delte mavemuskler med symptomer og kropslige oplevelser, der er meget normale og udbredte både blandt målgruppen og i den generelle befolkning. Tillægger man at en afstand på to centimeter eller mere mellem de lige mavemuskler er meget udbredt, så er der et stort patientgrundlag, som kan tilbydes behandling.

Hvad finder forskningen om delte mavemuskler og symptomerne?

Delte mavemuskler kommer i fokus og kan være tilstede i en tid efter fødslen, hvor den nye mor også kan opleve en række kropslige problematikker og symptomer. Vi ved dermed at der er et tidsmæssigt sammenfald.

Men spørgsmålet er om der også er en årsagssammenhæng? Altså er der evidens for at delte mavemuskler er grunden til alt dårligdommen?

Det korte svar er nej. Forskningen på området finder overordnet set at dette ikke er tilfældet.

Delte mavemuskler er ikke årsag til ondt i ryggen eller bækkenet. (7, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22)
Smerte er en kompleks størrelse og påvirkes af mange faktorer, der kan være både biologisk, psykologiske og sociale. På baggrund af hvad vi grundlæggende ved om smerte i bevægeapparatet, så kan vi med en vis sandsynlighed også afvise at delte mavemuskler skulle være skyld i smerte i kroppen sådan helt generelt, eller i forbindelse med såkaldt ”dårlig kropsholdning”, som der ofte postuleres. (23, 24, 25)

Delte mavemuskler er ikke årsag til inkontinens eller nedsunken underliv. (15, 20, 21, 22, 26, 27, 28)
Mavemuskulaturen, særligt transversus, indgår ofte i hvad behandlere på området kalder ”den dybe kernen”, sammen med bækkenbunden og rygmusklerne, multifidus. Der hersker en tanke om at alt er forbundet og påvirker hinanden. Særligt hvis noget er dysfunktionelt, så påvirker det resten af “kernen” negativt – altså ud fra behandlernes forståelse.
Men ligesom forskningen har fundet frem til at sammenspillet mellem transversus og multifidus ikke er afgørende for rygsmerter, (29) så tyder det heller ikke på at sammenspillet mellem mavemuskler og bækkenbunden er afgørende for bækkenbundens funktion og sundhed.

Der er ingen evidens for at delte mavemuskler er årsag til forstoppelse.
Jeg har ikke kunne finde forskning, der finder en årsagssammenhæng mellem delte mavemuskler og forstoppelse. Som tidligere nævnt, er det veldokumenteret at der er en øget risiko for at opleve forstoppelse under graviditeten og efter fødslen. (11, 12) Dette kan der være flere årsager til, herunder nedsat fysisk aktivitet, ændrede kostvaner og hormonelle påvirkninger. Der er mig bekendt ingen plausible fysiologisk forklaring på at en øget afstand mellem de lige mavemuskler skulle påvirke den menneskelige fordøjelse.

En graviditet kan være en risikofaktor for brok senere i livet. Derfor kan delte mavemuskler formentlig øge sandsynligheden for brok. (4)
Delte mavemuskler og brok er ikke det sammen, og delte mavemuskler øger ikke sandsynligheden for en afklemning. (30, 31) En dansk undersøgelse på over 20.000 kvinder finder kun at 0.08% havde navlebrok under graviditeten. (32)

De mange påstande, der kobler delte mavemuskler sammen med en række lidelser og symptomer, er enten uden fagligt belæg eller kan afvises af den nuværende forskning på området.
Med undtagelse af en øget risiko for navlebrok, så tyder det på at behandlernes beskrivelse af sygdomsbilledet primært beror på deres personlige oplevelser med de kvinder, de møder i deres praksis. Her bliver et sammenfald med en række hyppigt forekommende symptomer og oplevelser kædet sammen med delte mavemuskler, eller endda gjort til ofre for den øget afstand.

Selvom denne sammenkobling muligvis blot kan tilskrives subjektiv validering hos behandlerne, så kan det ikke udelukkes at nogle behandlere bevidst holder koblingen i live på grund af kommercielle interesser. Der eksisterer i Danmark klinikker og virksomheder, som næsten udelukkende beskæftiger sig med delte mavemuskler. Flere af disse er blevet gjort opmærksomme på hvad forskningen på området finder, uden at det har ændret deres praksis eller påstande.

Uanset hvad bevæggrundene måtte være, så er denne sygeliggørelse ikke i patienternes bedste interesse. Med sygeliggørelsen følger ofte også udokumenterede behandling- og træningsinterventioner.

Træning og behandling af delte mavemuskler

Der hersker mange påstande om hvorledes behandling af delte mavemuskler skal gribes an i praksis. Herunder kan du læse om de forskellige tilgange og fremgangsmåder, der bliver tilbudt primært i den private sektor, samt hvad der findes af forskning for at understøtte dem. Forskningen er dog generelt mangelfuld og af lav kvalitet, når det kommer til konventionel behandlings effekt på samlingen af delte mavemuskler.

Træning kan potentielt forebygge delte mavemuskler

Det er en udbredt bekymring blandt gravide og nybagte at træning kan forårsage eller forværre delingen af mavemusklerne. Bekymringen finder man også blandt trænere og behandlere, der advarer kvinderne mod træning eller bestemte typer træning.

Men der er faktisk intet at bekymre sig om. Forskningen finder ikke at træning hverken skaber eller forværre tilstanden. Faktisk peger noget forskning i retning af, at træning under graviditeten mindsker risikoen for at få delte mavemuskler efter fødslen. (33, 34, 35, 36, 37)

Selvom det ikke er alle undersøgelser, der finder en forebyggende effekt, så er der her en plausibel årsagsforklaring. Vi ved at træningen generelt set kan øge styrken og kapaciteten af menneskelig væv. Det kan potentielt have en positiv indvirkning på en forandring som deling af mavemusklerne.

Hvad med tunge løft?

Generelt anbefales styrketræning, som motionsform under graviditeten. Men alligevel kan nogle kvinder være usikre på om belastningsgraden i styrketræning kan øge sandsynligheden for delte mavemuskler.

Et studie har fundet et sammenfald mellem delte mavemuskler og kvinder, der indrapporterede tunge løft. (18) Dette fund er, af nogle fagpersoner, blevet formidlet som at styrketræning øger risikoen for delte mavemuskler. Det er ikke korrekt. Det er ikke hvad undersøgelsen finder.

De indrapporterede tunge løft blev ikke defineret for deltagerne i studiet, og er altså blot et udtryk for hvad kvinderne opfattede som værende tungt at løfte i løbet af en uge.

Der er med andre ord forskel på subjektivt vurderede tunge løft i hverdagen og frivilligt udført styrketræning i fritiden.

Faktisk undersøgte det pågældende studie også forekomsten af delte mavemuskler blandt kvinder, der dyrkede styrketræning. Dvs. at styrketræning blev holdt adskilt fra tunge løft i undersøgelsen.

Studiet fandt at styrketræning ikke øgede risikoen for delte mavemuskler.  (18)

Kan træning samle delte mavemuskler?

Det er et ofte udbredt ønske blandt kvinder med delte mavemuskler, at der skal ske en samling af afstanden. Der står også trænere og behandlere klar til at hjælpe med at indfrie det ønske.
Fagpersonerne påstår at deres træning og behandling, kan gøre kvindernes maver normale igen.

Men baseret på den videnskabelige forskning på området, så er der ikke belæg for at konventionel behandling eller træning kan samle delte mavemuskler.

Forskningen er dog på dette punkt generelt mangelfuld og af lav kvalitet. Så det er svært at konkludere om træning enten kan eller ikke kan samle afstanden mellem de lige mavemuskler. (38)

På nuværende tidspunkt er det bedste bud på en positiv effekt i et enkelt studie, der påbegynder mavebøjninger 3 dage efter fødslen og ser en større samling efter en periode på 6 uger i forhold til en inaktiv kontrolgruppe. (37)

Som tidligere beskrevet, lader bækkenbundstræning til at være den primære behandling mod delte mavemuskler, særligt blandt behandlere, der beskæftiger sig med tilstanden. Men bækkenbundstræning har ikke vist sig at have en effekt på delte mavemuskler. (38)

Toblerone-mave: Hvad sker der ved at maven buler ud?

Toblerone-maven er et hverdagsudtryk for den udbuling, der kan ske i mavens midterlinje ved mennesker med delte mavemuskler. Det intraadbominale tryk kan skabe udbuling, der kan minde lidt om en aflang pyramideform. Deraf navnet ”Toblerone”.

Mange trænere og behandlere beder kvinder med delte mavemuskler om at undgå at skabe toblerone-maven. 

På nuværende tidspunkt er der ikke lavet videnskabelige undersøgelser på denne udbuling på maven i efterfødselstiden. Så vi ved reelt ikke om det skulle være problematisk eller ej.

Men vi ved bindevæv generelt er stærkt og smidigt, (39) samt at delte mavemuskler ikke er kendetegnet ved at bindevævet er defekt. (1) Det er dermed ikke særlig sandsynligt at vævet vil blive ødelagt ved at der sker en udbuling.

Som jeg argumenterer for i den nedenstående video, så vil den typiske genoptræning ofte dreje sig om at skabe en spænding, og dermed belastning, hen over det pågældende væv med hensigten om at styrke det. Der findes ikke god eller dårlig belastning, men belastningen kan være for høj eller for ofte – vurderet ud fra den enkelte persons udgangspunkt.

Jeg har dermed svært ved at finde et godt argument for hvorfor en udbuling skal undgås for enhver pris, hvis kvinden ikke oplever smerte, og har et ønske om at være fysisk aktiv.

Advarsler og forbud mod træning, der er uden faglig belæg, kan være uhensigtsmæssige. De kan skabe unødvendig bekymring og agtpågivenhed. Dette kan potentielt lede til undgåelsesadfærd, og dermed inaktivitet i efterfødselstiden.

Operation for delte mavemuskler

Kirurgisk indgreb for samling af delte mavemuskler foregår primært i den private sektor, da der ikke eksisterer offentlige behandlingstilbud. (40, 41)

Ifølge et svensk review udføres størstedelen af operationerne primært af æstetiske årsager eller i forbindelse med maveplastik kirurgi (et såkaldt “tummy tug”).

Der anbefales følgende kriterier for en operation:
– Minimum 5 cm afstand mellem de lige mavemuskler.
– Det er minimum 2 år siden man har født.
– For at operationen skal udføres i det offentlige sundhedssystem skal der vurderes om delingen har betydning for funktionsevnen og/eller medføre symptomer. (40)

Et kirurgisk indgreb udelukker ikke træning, og omvendt udelukker træning heller ikke et indgreb. Både før og efter en operation kan man med fordel gør brug af træning for at gøre vævet stærkere og forbedre helingsprocessen.

Brug af mavebælte (splint) mod delte mavemuskler

Der foreligger ingen videnskabelig evidens for at bælter kan hjælpe samlingen af delte mavemuskler. Men det er dog heller ikke velundersøgt. (16)

Brug af mavebælte, som en fremgangsmåde for at skåne maven og bindevævet, mangler også et træningsfysiologisk rationale. Vi ved generelt fra genoptræningsprincipper, at længere perioder med hvile for at aflaste kroppens væv, er uhensigtsmæssigt og fører til funktionsnedsættelse. Vævet tilpasser sig inaktiviteten og bliver svagere.

Behandlere, der benytter mavebælte mod delte mavemuskler, varierer i deres tilgange. Men der anbefales typisk at kvinder benytter bæltet det meste af døgnets 24 timer, endda også at sove med bælte. Samtidig pålægges kvinderne ofte mange restriktioner på bevægelse og træning.

Dette kan potentielt skabe undgåelsesadfærd, da kvinden bliver bange for at bruge og belaste sin mave. Undgåelsesadfærd kan øge sandsynligheden for smerte. (42)

Amerikansk affiliate-koncept i Danmark

Et eksempel på brug af mavebælte målrettet kvinder med delte mavemuskler, sker ved behandlere, der gør brug af Tupler Technique. Her kaldes bæltet ofte en splint.

Tupler Technique er et eksempel på et koncept, som gør brug af disse mavebælter, samt mave-tape i kombination med en specifik træningsprotokol, som baseret på informationen på virksomhedens hjemmeside, antages er ens for alle.

Andre trænere og behandlere kan købe sig ind i konceptet, blive uddannet og købe hjælpemidlerne gennem Tupler Technique.

I strid med forskningen

Tupler Technique er skabt af Julie Tupler, som hævder at konceptet er en evidensbaserede tilgang til at samle delte mavemuskler. Men som nævnt tidligere, så er evidensen for at bruge mavebælter begrænset. Ligeledes er effekten af træning efter fødsel på samling af delte mavemuskler.

Men Julie Tuplers uoverenstemmelser med den videnskabelige tilgang stopper ikke her. En videnskabelig undersøgelse, som jeg allerede har henvist til, fandt at træning under graviditeten kunne forebygge delte mavemuskler efter fødslen. (34)
Julie Tupler påstår at der i undersøgelsen blev benyttet hendes “særlige øvelser” på trods af det tydeligvis fremgår i specialeafhandlingen at de blot benyttede Julie Tuplers træningsfaciliteter til at uddele flyers til potentielt medvirkende forsøgsdeltagere, og ikke Tuplers træningstilgang. (42)

På Tuplers hjemmeside har hun endda kopieret abstract’et for den videnskabelige artikel, som specialeafhandlingen førte til, hvor hun har erstattet “abdominal strengthening exercise program” med “Tupler Technique® abdominal strengthening exercise program“. (34, 44)

Udover denne tvivlsomme og uvidenskabelige praksis henviser Julie Tupler til statistik, som hun har ført på sine egne klienter, samt til en undersøgelse, som sidenhen er blevet trukket tilbage, (45) som belæg for effekten af konceptet.

Tupler Technique i Danmark

Der lader desværre til at være flere behandlere og trænere i Danmark, som har købt sig ind i konceptet og både gør brug af og sælger mavebælter og behandlingsforløb.

På baggrund af det tvivlsomme evidensgrundlag og manglende brug af videnskabelig tilgang, på trods af at påberåbe sig netop at være evidensbaseret, kan jeg kun anbefale at man som forbruger og sundhedsfaglig holder sig fra at gøre brug af Tupler Technique konceptet.

Som der beskrives i det dedikerede podcastafsnit har både jeg og Emma Kaalund været i kontakt med nuværende og tidligere kunder. Det er vores faglige vurdering at hverken fremgangsmåden eller brug af mavebælter i disse tilfælde har haft en positiv effekt på kvindernes sundhedsmæssige tilstand.

Svar på ofte stillede spørgsmål om delte mavemuskler

Herunder finder du svar på de ofte stillede spørgsmål om rectus diastase. Har du et specifikt spørgsmål, så stil det gerne i en kommentar herunder.

Er delte mavemuskler farligt?

Svar: Nej. Delte mavemuskler er en afstand mellem de lige mavemuskler, der er større en 2 cm. Afstanden er ikke forbundet med bestemte symptomer eller lidelser.

Er toblerone-mave uhensigtsmæssig under graviditeten?

Svar: Det ved vi faktisk ikke med sikkerhed. Det er i sig selv ikke farligt at maven kan bule ud mellem de lige mavemuskler. Om det kan blive uhensigtsmæssigt, vil formentlig afhænge af konteksten. Altså hvordan oplever du det? Hvordan, hvornår og hvor ofte sker det?
Toblerone-mave er blot en indikator på at bindevævet imellem de lige mavemuskler ikke er tilstrækkelig spændt i den givne situation (med den givne belastning eller tryk) i den givne stilling).

Brister mavemusklerne, når der er delte mavemuskler?

Svar: Nej. Delte mavemuskler skyldes at afstanden mellem de lige mavemuskler bliver større (grundet graviditet, overvægt og/eller alder). Delte mavemuskler er ikke forbundet med at hverken muskler eller bindevævet i mellem er gået i stykker.

Kan træning gøre det sværere eller nemmere at samle mavemusklerne igen efter en fødsel?

Svar: Træning op til og under graviditeten kan potentielt mindske sandsynligheden for at få delte mavemuskler efter fødslen. Træning efter fødslen har endnu ikke entydigt vist at kunne mindske afstanden mellem de lige mavemuskler.

Hvad er de bedste træningsøvelser mod delte mavemuskler – og hvad skal man undgå?

Svar: De øvelser, som du kan og har lyst til at udføre. Der er ingen øvelser, der bør være forbudte. Men øvelser kan blive lavet for meget og/eller med for stor belastning i forhold til dit udgangspunkt.

Er der en risiko for at mavemusklerne ikke samler sig igen?

Svar: Ja. Cirka en tredjedel af kvinder, der har født, vil et år efter fødslen have delte mavemuskler. (18)  Dette behøver dog ikke at betyde at afstanden behøver at være forbundet med problemer.

Hvor lang tid tager det for mavemusklerne at samle sig igen?

Svar: 6 uger efter fødslen vil mavemusklerne have samlet sig for ca. 40% af kvinder der har født. 1 år efter fødslen ville ca. 66% have en afstand der er tilbage til en såkaldt normal afstand. (18) Dette er dog generelt og der kan være individuelle forskellige, der kan være påvirket af alder, antallet af graviditeter og kropsvægt.

Kan man selv tjekke om man har delte mavemuskler efter fødslen?

Svar: Ja, det kan man. Man kan måle afstanden mellem de lige mavemuskler ved at bruge sine fingre. Metoden er dog forbundet med en usikkerhed – uanset om man selv gør det eller om en fagperson gør det.

Kildehenvisninger

1) Cavalli et al. 2021: Prevalence and risk factors for diastasis recti abdominis: a review and proposal of a new anatomical variation
2) Hyldstrup, Beck, Schroll Bjørnsbo, Hessov, Ingerslev & Pedersen, 2005: Ernæring og aldring. Statusartikel, Ugeskrift for læger.
3) Kauffmann et al. 2021: Normal width of the linea alba, prevalence, and risk factors for diastasis recti abdominis in adults, a cross‑sectional study
4) Ranney et al. 1990: Diastasis recti and umbilical hernia causes, recognition and repair.
5) Reinpold et al. 2019: Classification of rectus diastasis—a proposal by the German Hernia Society
6) Beer et al. 2009: The Normal Width of the Linea Alba in Nulliparous Women
7) Tuominen et al. 2021: The prevalence and consequences of abdominal rectus muscle diastasis among Finnish women: an epidemiological cohort study
8) Gluppe et al. 2022: Primiparous women’s knowledge of diastasis recti abdominis, concerns about abdominal appearance, treatments, and perceived abdominal muscle strength 6–8 months postpartum. A cross sectional comparison study
9) Sundhedsstyrelsen – Den Nationale Sundhedsprofil 2017
10) Videnscenter for hovedpine – National undersøgelse 2021
11) Shi et al, 2015: Epidemiology and Risk Factors of Functional Constipation in Pregnant Women
12) Turawa et al, 2015: Interventions for preventing postpartum constipation: Review
13) Thom & Rortveit, 2010: Prevalence of postpartum urinary incontinence: a systematic review
14) Nash, 2014: Picturing mothers: A photovoice study of body image in pregnancy
15) Keshwani et al. 2017: Relationship Between Interrectus Distance and Symptom Severity in Women With Diastasis Recti Abdominis in the Early Postpartum Period
16) Benjamin et al, 2014: Effects of exercise on diastasis of the rectus abdominis muscle in theantenatal and postnatal periods: a systematic review
17)  Mota et al, 2015: Diastasis Recti Abdominis in Pregnancy and Postpartum Period. Risk Factors, Functional Implications and Resolution.
18) Speastad et al, 2016: Diastasis recti abdominis during pregnancy and 12 months after childbirth: prevalence, risk factors and report of lumbopelvic pain
19) Hills et al, 2018: Comparison of Trunk Muscle Function Between Women With and Without Diastasis Recti Abdominis at 1 Year Postpartum.
20) Cardaillac et al, 2020: Diastasis of the rectus abdominis muscles in postpartum: Concordance of patient and clinician evaluations, prevalence, associated pelvic floor symptoms and quality of life.
21) Fei et al, 2021: The relationship of severity in diastasis recti abdominis and pelvic floor dysfunction: A retrospective cohort study
22) Gluppe et al. 2021: Women with diastasis recti abdominis might have weaker abdominal muscles and more abdominal pain, but no higher prevalence of pelvic floor disorders, low back and pelvic girdle pain than women without diastasis recti abdominis
23) O’Sullivan et al, 2019: Back to basics: 10 facts every person should know about back pain.
24) Christensen & Hartvigsen, 2008; Spinal Curves and Health: A Systematic Critical Review of the Epidemiological Literature Dealing With Associations Between Sagittal Spinal Curves and Health.
25) Laird et al, 2014: Laird, R. A., Gilbert, J., Kent, P., & Keating, J. L. (2014). Comparing lumbo-pelvic kinematics in people with and without back pain: a systematic review and meta-analysis.
26) Brækken et al, 2009: Pelvic floor function is independently associated with pelvic organ prolapse.
27) Bø et al, 2016: Pelvic Floor Muscle Function, Pelvic Floor Dysfunction, and Diastasis Recti Abdominis: Prospective Cohort Study.
28) Draga et al, 2019: Diastasis recti abdominis after childbirth: Is it a predictor of stress urinary incontinence?
29) Wong et al. 2014: Do changes in transversus abdominis and lumbar multifidus during conservative treatment explain changes in clinical outcomes related to nonspecific low back pain? A systematic review
30) Kulacuglu, 2018: Umbilical Hernia Repair and Pregnancy: Before, during, after.
31 Oma et al, 2018: Ventral hernia and pregnancy: A systematic review.
32) Oma et al, 2017: Primary ventral or groin hernia in pregnancy: a cohort study of 20,714 women.
33) Blyholder et al, 2016: Exercise Behaviors and Health Conditions of Runners After Childbirth.
34) Chiarello et al, 2005: The Effects of an Exercise Program on Diastasis Recti Abdominis in Pregnant Women.
35) Candido, Giulio & Lo, T. & Janssen, Patricia. 2005: Risk factors for diastasis of the recti abdominis.
36: Boissonnault et al, 1988: Incidence of Diastasis Recti Abdominis During the Childbearing Year.
37) Bobowik & Dabek, 2018: Physiotherapy in women with diastasis of the rectus abdominis muscles
38) Gluppe et al, 2021: What is the evidence for abdominal and pelvic floor muscle training to treat diastasis rectia abdominis postpartum? A systematic review with meta-analysis
39) Schleip, 2003: Fascial plasticity – a new neurobiological explanation
40) Carlstedt et al, 2020: Management of Diastasis of the Rectus Abdominis Muscles: Recommendations for Swedish National Guidelines.
41) Hernández-Granados et al, 2021: European Hernia Society guidelines on management of rectus diastasis
42) Gatchel et al, 2016: Fear-Avoidance Beliefs and Chronic Pain.
43) Direkte link til specialafhandling af Falzone, McCaslin, Patel & Ulery: https://cdn.shopify.com/s/files/1/2157/8921/files/Columbia_Study_in_one_document.pdf?553
44) Direkte link til hjemmesiden: https://diastasisrehab.com/pages/research-on-diastasis-recti-with-tupler-technique
45) Awad et al, 2016: Efficacy of Tupler Technique on Reducing Post Natal Diastasis Recti.