Jeg er gravid; må jeg ikke træne mave længere?

29. okt, 2020

Mavetræning i graviditeten har længe været udskældt og frarådet, også af eksperter på området. Dette på trods af at der ikke været et videnskabeligt grundlag for en restriktion mod træning af maven under graviditeten.

Formentlig har et forsigtighedsprincip hersket, hvor en bekymring om at belaste muskler og senevæv, der er under forandring, ville medføre skade eller forårsage delte mavemuskler, ført til advarsler og påbud.

En undersøgelse på kvinders træningsvaner under graviditeten viste da også at over halvdelen af de kvinder, som vanligt træner maveøvelser, stopper under graviditeten, samt at kun 31% af aktive gravide udføre maveøvelser halvejs inde i graviditeten. (1)

Mavetræning – modsigelser og misinformation

På trods af aktive gravide vil støde på udsagn som “du må ikke træne de lige mavemuskler, f.eks sit ups” eller “du må kun træne de skrå mavemuskler“, så eksisterer der også en opfattelse blandt nogle sundhedsfaglige om at mavemusklerne skal trænes, da de hjælper kvinden med at stabiliserer kropsstammen under graviditeten og hjælper kvinden under fødslen.

Hvad er det rigtige?

Som altid, er den rette fremgangsmåde sjældent sort/hvid. For den enkelte kvinde vil svaret ofte være i en gråzone, hvor mavetræningen tilpasses hendes udgangspunkt.

Når det er sagt, så er det altid en god ide at skelne skidt fra kanel. Altså hvad ved vi faktisk om mavetræning under graviditeten og hvad er misinformation? Samt hvad der spiller en rolle, når man skal finde den enkelte kvindes fremgangsmåde, hvis hun ønsker at træne sin mave?

Det vil vi i dette afsnit komme ind på, samt forskellige aspekter af mavetræning, såsom:

  • Rygsøjlens bevægelser og mavemusklernes funktioner
  • Mavemusklernes særstatus blandt befolkningen og blandt nogle trænere og behandlere.
  • Mavemusklernes funktion under graviditeten og fødslen.
  • Kroppen, herunder mavemusklerne, tilpasser sig både aktivitet og inaktivitet.
  • Tilpasning af mavetræning under graviditeten.
  • “Toblerone-mave”: Hvad er det og er det farligt?

Referencer:
1) Rise et al, 2018: Is there any association between abdominal strength training before and during pregnancy and delivery
outcome? The Norwegian Mother and Child Cohort Study

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød personerne bag MORtion

Emma Kaalund

cand.scient i Idræt

Kristian Bradsted

cand.scient i Idræt & Sundhed