Motion i forbindelse med en graviditet, samt efter fødslen, er et område spækket med myter, husmoderråd og ammestuefortællinger.

Myter og misinformation er generelt så udbredt, at de fleste, inklusiv mange sundhedsfaglige, har svært ved at finde hoved og hale i hvad er op og hvad der er ned.

En myte opstår ofte fra en oplevelse, en overbevisning eller hypotese og som gradvist breder sig socialt og bliver forankret i den kollektive forståelse. Myter er med andre ord ikke videnskabeligt funderet, men kan sagtens have sit ophav fra en videnskabelig hypotese eller måske en lægefaglig forsigtighedsprincip.

Meget informationen på området hviler ofte på et princip om forsigtighed, eller er direkte baseret på bekymringer eller frygt – fra den gravide og hendes sociale omgangskreds, såvel som de sundhedsfaglige den gravide møder gennem sit graviditetsforløb.

I dette afsnit afliver vi de største myter inden for graviditets- og efterfødselstræning.

Kender du en myte, som vi ikke kommer omkring i dette afsnit, eller har du bare et spørgsmål til os, så skriv til os på kontakt@mortion.dk

Myter og misinformation

I dette afsnit kommer vi omkring følgende:

• Øger motion risikoen for ufrivillig abort i 1. trimester?
• Kan barnet risikere at få for lidt blod og dermed for lidt ilt, hvis man er fysisk aktiv under graviditeten?
• Risikerer barnet at blive kogt, hvis man motionerer hårdt under graviditeten?
• Har trænede kvinder (eksempelvis gymnaster eller ryttere) sværere ved at føde naturligt i forhold til ikke-trænede, pga. for stærke bækkenbundsmuskler?
• Må gravide ikke udføre tunge løft over 20kg?
• Ødelægger træningen modermælken og gør den sur?
• Må gravide ikke lave squat?
• Skal man vente 8 uger med at være fysisk aktiv efter en fødsel?
• Hvis man er inaktiv, må man så godt begynde at træne under graviditeten?
• Kan bækkenbunden blive skadet, hvis man begynder at dyrke motion hurtigt efter, at man har født?