Kort fortalt

Ønsket om at blive forælder kan være stort. Det kan derfor også være en svær proces at gå igennem ventetid, fertilitetsbehandling og en potentiel efterfølgende graviditet, der kan være præget af bekymring og usikkerhed.

Kvinden vil undervejs møde information om faren ved træning og anbefalinger om at stoppe eller begrænse fysisk aktivitet, ofte fra de sundhedsfaglige som netop skal hjælpe hende med blive og forblive gravid.

Advarslerne mod fysisk aktivitet under fertilitetsbehandling er udbredt, og det er en officiel anbefaling enten at stoppe eller begrænse fysisk aktivitet på flere af landets fertilitetsklinikker.

Men er der fagligt belæg for dette?

De positive effekter af regelmæssigt fysisk aktivitet er veldokumenterede både for normalbefolkningen og for gravide. Effekterne er dog mindre velbelyste for kvinder i fertilitetsbehandling. Forskningen er begrænset og forskelligartet.

Men den eksisterende forskning kan ikke danne grundlag for den restriktive tilgang til fysisk aktivitet i forbindelse med fertilitetsbehandling. Den viser tværtimod at fysisk aktivitet har ingen eller en positiv effekt på evnen til at blive og forblive gravid. 

Denne artikel vil forhåbentlig give dig et nuanceret indblik i fysisk aktivitet i forbindelse med fertilitetsbehandling, og afsluttes med relevante overvejelser til dig, der måtte være sundhedsfaglig.

Træning under fertilitetsbehandling – er det forbudt?
Skrevet af Kristian Bradsted, cand.scient.

Behovet for fertilitetsbehandling er stigende blandt danske par. I 2019 blev der indberettet 42.238 barnløshedsbehandlinger til IVF-registeret, hvor der i 2013 blev indberettet 35.104 behandlinger (1).

Det er ikke usædvanligt at man som sundhedsfaglig møder kvinder med ønsket om at blive gravide og som derfor ender i fertilitetsbehandling. Op til eller under behandlingsforløbet kommer kvinderne ofte i tvivl om hvad de må i forhold til fysisk aktivitet.

Kvinder, der ønsker at blive gravide, møder generelt modstridende råd og retningslinjer. Nogle får påbud om at dyrke mindre motion, og mange får helt forbud mod at træne.

Men er der egentlig belæg for at kvinder i fertilitetsbehandling skal begrænse eller helt stoppe med fysisk aktivitet?

Artiklen forsætter under billedet.

Hvad påvirker fertiliteten?

Ønsket om en vellykket graviditet og et sundt barn kan medføre at kvinden bliver, eller bliver gjort, bevidst om sin adfærd. Dette kan selvfølgelig være positivt, hvis det får hende til at lave varige ændringer mod en sundere livsstil.

Men det kan potentielt også have en negativ indvirkning, hvis hun bliver fejlinformeret eller hvis effekten af kvindens adfærd på chancerne for at blive gravid bliver overvurderet. For eksempel kunne et for stort fokus på ligegyldige detaljer føre til unødige bekymringer og handlingslammelse.

Det afhænger med andre ord af den enkelte kvindes udgangspunkt, samt hvad indsatsen for at leve sundere rent faktisk indebærer.

Ifølge forskningen er det begrænset hvor meget kvindens adfærd påvirker fertiliteten negativt. Udover få ting, så skyldes nedsat frugtbarhed eller infertilitet ikke kvindens adfærd.

Alder spiller en væsentlig rolle. Jo ældre kvinden er, jo sværere vil det generelt være at blive gravid.

Ellers har følgende har en negativ effekt på fertiliteten:
– Indtag af alkohol og tobak.
– Undervægt
– Overvægt (BMI på +30) (2)

Det meste forskning på området gør brug af Body Mass Index. Selvom BMI er relevant til at fortælle noget generelt om sammenhænget med kropsvægt i forhold til højde og fertiliteten på befolkningsniveau, så er indekset forbundet med usikkerhed, når det gælder den enkelte kvindes udgangspunkt.

Et enkelt studie har dog benyttet måling af kropskomposition (fordeling af fedt og fedtfrimasse, herunder muskelmasse) og fandt, at der var sammenhæng mellem nedsat frugtbarhed og at:
– Være stillesiddende
– Have høj fedtmasse
– Have lav fedtfri masse (lav muskelmasse) (3)

Hvordan påvirker fysisk aktivitet fertiliteten?

I forhold til motions påvirkning af evnen til at blive gravid så har vi størstedelen af vores viden fra befolkningsundersøgelser, hvor kvinderne selv skal indrapportere deres aktivitetsniveau. Disse undersøgelsers resultater rummer derfor en usikkerhed vedrørende årsagssammenhænge. 

Men overordnet viser forskningen at forholdet mellem motion og fertilitet er positivt.

Manglende motion, altså inaktivitet, er forbundet med nedsat fertilitet. Men det lader dog også til at meget motion (meget stor mængde og høj intensitet) kan nedsætte fertiliteten. Dette kan dog skyldes flere ting, som er forbundet med et stort aktivitetsniveau, fremfor at være direkte forårsaget af den fysiske aktivitet. (4)

For eksempel kan et stort regelmæssigt aktivitetsniveau forårsage at kvinden ofte er i energiunderskud, hvilket kan skabe træthed og forstyrre menstruationscyklussen. Og det er der faktisk forskning der finder, kan være en potentiel årsag til nedsat fertilitet hos kvinder med et stort aktivitetsniveau.

Et randomiseret kontrolleret studie undersøgte hvad energiindtaget påvirkede fertiliteten hos kvinder med et stort aktivitetsniveau. Her fandt undersøgelsen af de kvinder, som ikke lå i energiunderskud eller kun et lille energiunderskud, ikke fik forstyrret deres menstrationscyklus og evne til at blive gravide, mens de som lå i et moderat eller stort energiunderskud fik nedsat fertiliteten. (5)

Det kan med andre ord tyde på at det ikke nødvendigvis er et stort aktivitetsniveau, der er årsag til nedsat fertilitet. Men et stort aktivitetsniveau kan skabe et energiunderskud, hvis kvinden ikke spiser nok, hvilket kan påvirke fertiliteten negativt.

Hvis man ønsker at blive gravid og har en stor træningsmængde, som man ønsker at forsætte med, så kan det altså være en god ide at sørge for at man får dækket sit energi- og næringsbehov.

Træning og fertilitet kort fortalt:

Overvægt og inaktivitet sænker fertiliteten.

Fysisk aktivitet lader generelt til at øge fertiliteten.

Der er ikke klarhed om hvilken aktivitetsform, intensitet eller mængde, der har bedst effekt. For eksempel tyder det ikke på at højere intensitet er bedre. (4) 

Det lader dog til at træning ved anstrengende intensitet øger fertiliteten yderligere for overvægtige. (6)

En oversigtsartikel har samlet viden fra randomiserede kontrol studier og fandt at fysisk aktivitet lader til at være effektiv til at øge fertiliteten – ca. i lige så høj grad som fertilitetsbehandling. Men mest hos overvægtige. (4)

Hvilket leder os videre til fertilitetsfremmende træning. Hvis forskningen ikke kan finde ud af hvad der er bedst for fertiliteten, hvorfor tilbyder mange fysioterapeuter så træning med specifikke øvelser mod det?

Fertilitetsfremmende fysioterapi

Søger du på fertilitet og træning på internettet, vil du støde på fysioterapeuter, der tilbyder fertilitetsfremmende behandling og træning. Altså en specifik fremgangsmåde for behandling og træning, hvor der benyttes særlige øvelser, der påstås at være øge fertiliteten.

Tilgangen hører ofte inden under noget kaldet ”Mojzisova Metoden”, som også består af manuel behandling. Jeg vil primært forholde mig til træningsdelen i denne artikel.

Mojzisova Metoden er udviklet af den tjekkiske fysioterapeut Ludmila Mojzisova og skulle eftersigende kunne forbedre graviditetschancen med 300 – 400%. Træningen består primært af led-mobiliserende øvelser for bækkenet og rygsøjlen.

Tilgangen er populær blandt fysioterapeuter, der beskæftiger sig med graviditets- og efterfødselsområdet. Som det ofte er med påstande og information på dette område, så medfølger der sjældent kildereferencer. Dette på trods af at påstandene er mange og markante.

Dog henvises der nogle steder til ét studie af Volejnikov fra 2001. Gennemgår man denne forskningsartikel, som undersøger effekten af Mojzisova Metoden, finder man dog adskillige alvorlige fejl og mangler, herunder:

• Der præsenteres ingen klar fysiologisk årsagsforklaring for hvordan øvelserne har en specifik indvirkning på fertiliteten blandt kvinder.
• Der henvises ikke til anden videnskabelig litteratur.
• Der er intet afsnit om potentielle interessekonflikter eller finansiering af forskningen.
• Forfatteren til artiklen er uddannet under Ludmila Mojzisova. Der er dermed en potentiel interessekonflikt og risiko for bias.
• Artiklen synes at være biased i sit sprog. Fx. kaldes anden træning, som ikke er Mojzisova metoden, for “wrong” (forkert) og “non-genuine” (uægte).
• Træningen og træningsmængden mellem grupperne er ikke sammenlignelig, da kun kvinderne i Mojzisova-gruppen fik opfølgning ved afbud, samt kvinderne i de andre grupper ikke måtte træne øvelser, der involverede musklerne omkring hoften, bækkenet og ryggen – med andre ord skulle de undgå træning, der involverede store muskelgrupper og som giver størst sundhedsmæssig træningseffekt.
• Der tages ikke højde for type 1 fejl (falsk positivt resultat) i deres statistisk afsnit på trods af studiet omfatter sammenligninger mellem 5 forskellige grupper. Der er dermed 40% sandsynlighed for type 1 fejl i studiet, hvilket gør resultaterne meget usikre.
• Diskussionsafsnittet indeholder ingen reel diskussion, hvor forskningens resultater sammenholdes med anden forskning på området eller med relevant fysiologisk grundforskning (og dermed er der heller ingen referencer til anden videnskab). I stedet præsenteres der andre resultater og nye påstande, som ikke er præsenteret i studiets resultatafsnit. (7)

Overordnet set er studiet, og dens resultater, meget utroværdigt. Derfor finder man ikke studiet nævnt i forskningsartikler, der er skrevet sidenhen. Baseret udelukkende på studiet resultater, som jo er opsigtsvækkende, burde det have indflydelse på det videnskabelige område efterfølgende.
Men studiet bliver ikke citeret i nyere forskningsartikler og er ej heller inkluderet i de oversigtsartikler, som jeg har gennemgået. Dette er der mange gode grunde til, som netop gennemgået i punkterne foroven.

Fertilitetsfremmende træning: Hvad virker?

Som netop gennemgået er der ikke et fagligt belæg for at skulle udføre træning med en specifik fremgangsmåde eller med ”særlige” øvelser, for at fremme fertiliteten.

Men målrettet træning kan godt have en positiv effekt alligevel. Som nævnt tidligere i artiklen, er fysisk aktivitet generelt positivt forbundet med en øget fertilitet. Det er med andre ord en god ide at være fysisk aktiv, hvis du ønsker at blive gravid.

I skrivende stund er der blot intet der tyder på, at træning skal ske på en bestemt måde eller med særlige øvelser. Og det er en god ting. Du kan som kvinde være aktiv, som du har lyst til, og med al sandsynlighed får de sundhedsfremmende, og dermed potentielle fertilitetsfremmende, effekter.

Denne træning kan med fordel også foregår på et hold med andre kvinder, som er i en lignende situation. At være social med andre, også under fysisk aktivitet, samt at kunne dele sorger og glæder med ligesindede, kan være positivt og sundt.

Du skal blot huske at træningen, som holdet samler sig om, ikke behøver at være en specifik træningsform eller indeholde særlige øvelser.

Træning før og op til fertilitetsbehandling

Forskningen på fysisk aktivitet under fertilitetsbehandling er begrænset. Størstedelen af forskningen undersøger træning i tiden op til behandling.

Her finder forskningen at fysisk aktivitet øger sandsynligheden for at blive gravid og føde et barn. (8)

Derudover ved vi at fysisk aktivitet har en positiv effekt på graviditetsforløbet, fødslen, barnet og efterfødselstiden, samt at motion inden graviditeten øger sandsynligheden for motion under graviditeten. (9)

På denne baggrund vil det derfor være anbefalelsesværdigt at dyrke motion forud for behandlingen og graviditeten.

Træning omkring befrugtningstidspunktet

Kvinder bliver generelt anbefalet af forholde sig i ro omkring befrugtningstidspunkt. Rent anekdotisk, så virker det til at kvinderne får meget forskellige tidshorisonter at vide. Nogle skal holde sig i ro i dagene omkring befrugtningen, andre får fortalt at det er i den omkringliggende uge, mens der også er dem som får at vide at de nu generelt skal holde sig i ro fremover.

Forskningen på området er også her begrænset. Der lader også til at være forskel på befrugtningsmetoden, hvorvidt der bør anbefales at kvinden er sengeliggende i den efterfølgende tid.

Det er dog i øjenfaldende hvad der fagligt er belæg for i forhold til tidshorisonten for hvile ved insemination. Den er markant anderledes end hvad mange kvinder i behandling får at vide.

Ved insemination er der en positiv effekt af sengeliggende hvile i 10 – 20 minutter efter.

Ved ægoplægning (embryo oplægning): Er der ikke positiv effekt af sengeliggende hvile i den efterfølgende tid. (10)

Træning under fertilitetsbehandling

Et behandlingsforløb målrettet at blive og forblive gravid, kan være en svær proces at være i. Det gælder også i forhold hvad man stiller op med fysisk aktivitet. Forbud mod træning lader dog til at være meget udbredt blandt de sundhedsfaglige, som kvinder møder undervejs i fertilitetsbehandling.

Forskningen finder derfor også at kvinder, der har modtaget fertilitetsbehandling, er mindre fysisk aktive under graviditeten (11), samt at de oplever mere bekymring og udviser mere “forsigtig adfærd”. (12)

En anbefaling om at stoppe træningen og kun være aktiv i sin hverdag, fx med gåture, samt en advarsel om kun at løfte maksimalt 12 kg er hvad mange kvinder i fertilitetsbehandling møder.

Men er der overhovedet belæg for denne restriktive og forsigtige tilgang til fysisk aktivitet under fertilitetsbehandling?

Det tyder det ikke på. Fysisk aktivitet under fertilitetsbehandlinger viser generelt ikke en negative effekt på udfaldet af graviditeten. Forskningen finder at fysisk aktivitet er enten forbundet med ingen effekt eller en positiv effekt. (10, 13)

Med undtagelse af ét scenarie, måske.

En undersøgelse fra 2020 fandt at større mængder af fysisk aktivitet var forbundet med en øget risiko for ikke fuldbyrdet graviditet tidligt i graviditeten. MEN kun ved en biokemisk graviditet* og for kvinder med en historik med aborter. Altså et meget specifikt scenarie i en kort periode.

Baseret på dette ene studie betyder det, at hvis du har en historik med gentagende aborter, er i fertilitetsbehandling, får konstateret en biokemisk graviditet og generelt er meget aktiv, så kan det være fornuftigt at skrue ned for træningen eller holde en lille pause indtil graviditeten er konstateret klinisk ved scanningsbilleder omkring uge 12.

Herefter finder undersøgelsen at det burde være sikkert at genoptage eller skrue op for dine træning igen, da den ligesom anden forskning, ikke finder en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og abort, når der var blevet konstateret en klinisk graviditet** eller generelt for kvinder uden en historik med aborter. (14)

Et overset aspekt: Det mentale helbred

Et forløb med fertilitetsbehandling kan potentielt skabe en alvorlig nedgang i den vordende mors sundhed. Hvis hun stopper med at være fysisk aktiv i forbindelse med et behandlingsforløb, kan det medføre adskillige års fysisk inaktivitet. Som gennemgået tidligere sænker fertilitetsbehandling også sandsynligheden for fysisk aktivitet i graviditeten. Derefter kommer der en ny livssituation som mor, hvor omstændighederne kan gøre det svært at påbegynde fysisk aktivitet. Dette kan være særligt gældende, hvis moderen ikke har været aktiv op til og under graviditeten.

Men det er jo den fysiske sundhed. Hvad med kvindens mentale sundhed gennem hele processen?

Fertilitetsbehandling kan være et hårdt og langt forløb. Det bliver ofte beskrevet som en mentalt nedslidende proces af mange kvinder og par, som ønsker at blive forældre.

Netop derfor kan det være tankevækkende at så mange kvinder stopper med at være aktive, samt at kvinder, der ønsker at forsætte deres træning, bliver anbefalet at stoppe. Fordi fysisk aktivitets positive effekter på det mentale helbred er ikke til at komme uden om:

Fysisk aktivitet har en positiv effekt på vores mentale helbred og opfattelse af velvære. (15, 16)

Fysisk aktivitet modvirker bekymring og mentalt ubehag for kvinder i fertilitetsbehandling. (17)

Fysisk aktivitet øger gravides livskvalitet (18) og tyder på sænke risikoen for fødselsdepression. (19)

Opsummering og opfordring til sundhedsfaglige

Forskningen peger overordnet på at fysisk aktivitet kan bidrage positivt til fertiliteten, samt til fertilitets- og graviditetsforløbet hvis det udføres før og op til fertilitetsbehandlingen.

Fysisk aktivitet under fertilitetsbehandling er mindre velundersøgt, men den eksisterende forskning kan efter min vurdering ikke danne et evidensbaseret grundlag for det forbud mod fysisk aktivitet under behandlingen, som mange kvinder møder blandt sundhedsfaglige.

Kvindens forsøg på at blive gravid kan være en mangeårige kamp med ventetid, fertilitetsbehandling og efterfølgende graviditet, der er præget af usikkerhed og bekymring. Hele forløbet kan potentielt have en negativ effekt på hendes generelle helbred.

Her tyder det på at fysisk aktivitet kan være en positiv bidragsyder til kvindens fysiske og mentale helbred, hvilket burde tages med i overvejelserne, når hun skal rådgives om fysisk aktivitet op til og under fertilitetsbehandling. De positive effekter af fysisk aktivitet, og dermed de potentielle negative effekter af længerevarende inaktivitet bør inkluderes i risikovurderingen, hvis man som sundhedsfaglig påtænker at pålægge kvinden restriktioner på eller forbud mod fysisk aktivitet.

Som sundhedsfaglig mener jeg at det er relevant at inddrage følgende overvejelser i mødet med den aktive kvinde, der ønsker at blive gravid:

• Hvordan påvirker fysisk aktivitet hendes generelle sundhed, livsførelse og livskvalitet? Og hvordan vil det påvirke disse, hvis fysisk aktivitet tages fra hende eller der sås tvivl om sikkerheden ved at være aktiv?

• Hvor vigtige er de positive effekter af fysisk aktivitet for kvinden i forhold til de eventuelle risici, som du mener det kunne være forbundet med? 

• Er du sikker på at du har et fagligt belæg for at anbefale hende om at begrænse eller stoppe med fysisk aktivitet?

Noter

*En biokemisk graviditet er defineret ved at enten en urin- eller blodprøve viser et forhøjet hCG-niveau.

**En klinisk graviditet er defineret ved at scanningsbilleder konstaterer et levende foster.

Kildehenvisninger

1) Sundhedsdatastyrelsen: Assisteret reproduktion årsrapporter
2) Sundhed.dk: Infertilitet eller nedsat frugtbarhed
3) Foucaut et al, 2019: Sedentary behavior, physical inactivity and body composition in relation to idiopathic infertility among men and women.
4) Mena et al, 2019: The effect of physical activity on reproductive health outcomes in young women: a systematic review and meta-analysis.
5) Williams et al. 2015: Magnitude of daily energy deficit predicts frequency but not severity of menstrual disturbances associated with exercise and caloric restriction
6) Mckinnon et al, 2016: Body mass index, physical activity and fecundability in a North American preconception cohort study.
7) Volejnikovà, 2001: Female Infertility: A Study Of Physical Treatment by the Method Of L. Mojzisovà for Functional Disturbances Of the Pelvic Region.
8) Rao et al, 2018: Maternal physical activity before IVF/ICSI cycles improves clinical pregnancy rate and live birth rate: a systematic review and meta-analysis.
9) St. Laurent et al, 2019: Reproductive history, maternal anxiety and past hysical activity practice predict physical activity levels throughout pregnancy.
10) Blanchet et al, 2017: Do Physical Activity Behaviours Influence the Success of Assisted Reproductive Technology? A Systematic Review of the Literature.
11) Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort.
12) Hegaard et al, 2010: Experiences of physical activity during pregnancy in Danish nulliparous women with a physically active life before pregnancy. A qualitative study.
13) Mussawar et al. 2023: The effect of physical activity on fertility: a mini-review
14) Russo et al, 2020: Physical activity and incidence of subclinical and clinical pregnancy loss: a secondary analysis in the effects of aspirin in gestation and reproduction randomized trial
15) Marques et al. 2016: Associations between physical activity and self-rated wellbeing in European adults: A population-based, cross-sectional study
16) Teychenne et al. 2020: Do we need physical activity guidelines for mental health: What does the evidence tell us?
17) Prémusz et al. 2021: Multicausal analysis on psychosocial and lifestyle factors among patients undergoing assisted reproductive therapy – with special regard to self-reported and objective measures of pre-treatment habitual physical activity
18) Lui et al. 2019: Effects of exercise on pregnant women’s quality of life: a systematic review
19) Dipietro et al. 2019: Benefits of Physical Activity during Pregnancy and Postpartum: An Umbrella Review