Arvævsmassage efter kejsersnit
Skrevet af Kristian Bradsted, cand.scient.
Massage af arret efter en fødsel med kejsersnit anbefales vidt og bredt. Anbefalingen findes i pjecer leveret af landes hospitaler, i information fra sundhedsfaglige på området og i reklamer fra selvstændige behandlere.
Arvævsmassage hævdes at øge helingen, samt gøre arret mindre tydeligt og pænere.
Derudover kobles arret ofte sammen med større sundhedsmæssige problemer hos den nybagte mor, som ikke er synlige for hende.
Men er alt dette nu også rigtigt? Er der evidens og fagligt belæg for de mange påstande og anbefalinger?
Vi anbefaler også at du masserer dit ar, MEN af nogle helt andre årsager end hvad mange nybagte mødre og kejserinder generelt får fortalt.
Er arvævsmassage vigtigt for helingen?
På overfladen er der ingen negative bivirkninger ved at massere sit ar. Det kan ikke skade og der er ingen ulemper ved det. Medmindre man betaler en anden for massagen, så er der selvfølgelig en økonomisk udgift.
Inden for efterfødselsverdenen bliver der da også skabt et incitament for at arret skal masseres. En typisk opfattelse blandt behandlere på området er, at arvævsmassage er nødvendig og vigtigt, fordi arvævet ellers ikke vil hele optimalt og skabe problemer i fremtid.
Hvis dette er korrekt, så er det vigtigt at den nybagte mor får den rette evidensbaseret hjælp. Men hvis det ikke er korrekt, så sker der en potentiel sygeliggørelse, der kan have en negativ effekt på kvindens opfattelse af sin krop og helbred.
Det er korrekt, at der kan være risiko for, at et operativt indgreb i maveregionen kan medføre arvæv. Og dette arvæv kan potentielt medføre helbredsmæssige problematikker. For eksempel kan der opstå sammenvoksninger, også kaldet adhærencer, mellem organer i bugen. (1)
Men spørgsmålet er om massage eller manuel terapi overhovedet har en effekt på arvæv, herunder sammenvoksninger? Og er det nødvendigt for helingen af arret at massere det?
Potentiel sygeliggørelse
For moderen kan arret nederst på maven være et tydeligt billede på at hun har født via kejsersnit. Men der er også en tendens blandt behandlere, hvor arret bliver brugt som et billede på, at der er en større sundhedsproblematik gemt under kejsersnitarret.
Det påstås at det synlige arvæv kun er toppen af isbjerget, og at der i det skjulte under maveskindet er et større problem. Som en behandler, skriver på sin hjemmeside:
”Det er nødvendigt at behandle arvæv, da det kan få betydning for den samlede funktion af maveregionen,
samt ben, underliv, bækkenbund, og ryggen og bækkenets frihed til bevægelse.”
En webshop og community for mødre indleder en artikel om emnet således:
”Den nybagte mor kan fristes til at tænke, at helingen af ar efter kejsersnit klarer sig selv, men det er ikke helt tilfældet. Uden den nødvendige opmærksomhed risikerer du et generende ar, og dårlig helingsproces kan i værste fald føre til nedsat fertilitet, blæreproblemer og smerter i underlivet.”
Disse eksempler er generelt sigende for den faglige forståelse for området, særligt blandt selvstændige behandlere, som hævder at være specialiseret på området. Hvis ikke disse påstande er korrekte, så sker der sygeliggørelse af kvinder, som ofte er i en sårbar position i tiden efter en fødsel og efter et større kirurgisk indgreb.
Så lad os kigge på evidensen bag arvævsmassage.
Behandling af sammenvoksninger (adhærencer)
Adhærencer, som det hedder i lægefaglige termer, er velkendt indenfor mavetarm-kirurgi, da det er den hyppigste komplikationer ved operationer i maven.
Sammenvoksninger giver dog ofte ingen symptomer, medmindre de medfører betydelig afklemning af tarmene. (1)
Lægefaglig behandling udføres kun ved svære smerter eller komplikationer. Her er den nødvendige behandling kirurgi, ikke massage. Derudover er der behov for CT-scanning og i sidste end et kirurgisk indgreb for at diagnosticere og altså bekræfte at der er sammenvoksninger. (2)
Med andre ord kan specialiserede læger ikke mærke uden på maven og bekræfte tilstanden, som behandlere på området påstår de kan.
Hvis du har en mistanke om at have sammenvoksninger i maven, ved for eksempel at have svære smerter, så bør du opsøge din læge og modtage lægefaglig behandling.
Hjælper massage på arvæv? Kan arret masseres væk?
Ja, det kan formentlig hjælpe, men ikke på den måde som der typisk påstås.
Fordi nej, arvæv kan ikke masseres væk. (3)
På trods af de mange påstande om massage som behandling af kejsersnitarret, så kan vi mennesker ikke producerer de kræfter der skal til for at ændre strukturen i arvæv. (4)
Arvæv er stærkt og kan ikke manipuleres med vores bare hænder.
Og heldigvis for det! Selvom massage ville være en sikker og behagelig behandlingsmetode mod arvæv, så er det måske meget godt at vi ikke kan ændre strukturen af vores væv og vores hud gennem berøring: Hvordan ville vi mennesker se ud, hvis regelmæssig berøring af vores hud ændrede den og gjorde den løsere?
Hvis det var muligt at manipulere menneskeligt væv og opløse noget så stærkt som arvæv ved berøring, hvordan ville huden ikke se ud blandt:
– Kampsportsudøvere, fx brydere, der gnider og maser sig op mod hinanden og underlaget adskillige timer ugentlig?
– Kvinder der vasker, plejer, smører og massere deres ansigt hver morgen og/eller aften?
– Alle der har regelmæssigt sex?
Det er derfor meget svært at forestille sig at massage 1 – 2 gange om ugen vil ændre arret mere end hvad den naturlige heling over tid vil gøre. Og det burde ikke være nødvendigt at betale andre for at gøre det.
MEN massage kan godt hjælpe alligevel…
Arvævsmassage kan være en hjælp
Selvom der ikke er fagligt eller rationelt belæg for at massage kan ændre arvæv, så kan det stadig være en god ide at man masserer arret selv. Som jeg indledte med, så anbefaler vi også at du masserer dit ar efter et kejsersnit.
Selvom forskningen i arvævsmassage er både begrænset og generelt af dårlig kvalitet, så fortæller den at personerne oplever en bedring efter en periode med arvævsmassage. (5, 6)
Så rent anekdotisk kan der opleves en bedring, men forskningen kan ikke sige noget konkret om årsagsforklaringerne bag. Men mulige forklaringer kunne være at der sker naturlig heling i samme tidsperiode som massagen finder sted, samt at berøring mindsker fremmedgørelse af arret og maven og derved øger kropsaccept.
Sammenfatning: Tvivlsomme årsagsforklaringer og udokumenterede påstande
Arvævsmassage er desværre endnu et eksempel på hvordan misinformation og potentiel sygeliggørelse af nybagte mødre er udbredt blandt sundhedsfaglige på efterfødselsområdet.
Der er mange lighedstræk mellem arvævsmassage og delte mavemuskler, når det kommer til retorikken, behandlingsfremgangen og forståelse for kroppen blandt sundhedsfaglige, som tilbyder behandling. I begge tilfælde sker der unødvendige sygeliggørelse af en tydelige fysisk forandring forårsaget af en graviditet og fødsel.
Derfor vil man også kunne se at der blandt behandlere, der tilbyder arvævsmassage med udgangspunkt i udokumenterede påstande, også ofte tilbydes behandling for delte mavemuskler, og omvendt. Det samme gør sig gældende for fertilitetsfremmede fysioterapi.
Det er dog vigtigt at slå fast at jeg ikke mener, at det er problematisk at nybagte mødre opfordres til arvævsmassage. Selvmassage har ingen ulemper og har kun positive effekter. Problemet ligger i de årsagsforklaringer, som ofte følger med opfordringen, samt det sygdomsbillede et kejsersnit bliver forbundet uden der foreligger en lægefaglig diagnose.
Det er et reelt problem at sundhedsfaglige påstår at kejsersnitarret repræsenterer et større sundhedsmæssigt problem, som kvinden ikke er klar over, og at de samme sundhedsfaglige står klar med en udokumenteret behandlingsintervention under påskuddet af at arret ikke vil kunne hele korrekt uden.
Kildehenvisninger
1) Sundhed.dk: Sammenvoksninger i bugen (adhærencer)
2) Sundhed.dk: Postoperative peritoneale adhærencer
3) Kerwin et al. 2014: Scar prevention and remodeling: a review of the medical, surgical, topical and light treatment approaches
4) Chaudhry et al. 2008: Three-Dimensional Mathematical Model for Deformation of Human Fasciae in Manual Therapy
5) Shin & Bordeaux 2011: The Role of Massage in Scar Management: A Literature Review
6) Scott et al. 2022: Is massage an effective intervention in the management of post-operative scarring? A scoping review
