Løb er elsket og frygtet

Løbetræning er populært, og man forstår det godt. Det er ofte en praktisk nem og effektiv motionsform, der blot kræver at du har et par løbesko og selvfølgelig en mulighed for at komme ud ad døren.

Men løb kan blive besværliggjort under graviditeten. Og efter en fødsel bliver det ofte ikke nemmere for den nybagte mor. Mange oplever nye kropslige oplevelser, særligt omkring bækkenet og bækkenbunden. Der er en lille ny at tage sig af, du er måske i søvnunderskud, der skal ammes. Listen kan være lang.

Og så er der en masse råd og regler. Må man gerne løbe efter en fødsel? Er det rigtig at man skal vente 3 – 6 måneder før man går i gang?

Lyt til afsnit 52 af MORtion Podcast om løbetræning efter fødslen med løbetræner og MORtionsvejleder, Marie Tvarnøe. Du finder direkte links til Apple og Spotify i denne artikel.

De 2 typiske myter om løbetræning efter fødslen

Marie Tvarnøe oplever, som løbetræner, at der typisk er 2 årsager til at nybagte mødre ikke vender tilbage til løb efter fødslen.

Den ene skyldes for store forventninger til ens egen løbekapacitet efter en graviditet og en fødsel, og til hvad tæller som en løbetur. Ofte så har vante løbere en løberute, måske omkring de 5 km eller mere, som de definerer som en “rigtig løbetur”. At løbe mindre end dette, eller at skulle starte med at skiftes mellem at gå og løbe, opfattes som et nederlag og demotiverende.

Her kan det være en rigtig stor hjælp – både fysisk og psykisk – at sænke barren og forventningerne til ens løbetræning umiddelbart efter fødslen. Hvis man tager hensyn til man lige har været i gennem en graviditet og fødsel, og tillader sig selv at bygge løbekapacitet op, fremfor at forvente at man enten har den eller ikke har den, kan det for mange være en god start på ens fremtidige løbetræning, nu som mor, hvor man ofte skal være mere fleksibel med sin træning.

Den anden skyldes misinformation, ofte fra fagpersoner, der mener at løbetræning er skadeligt for bækkenbunden. En nybagte mor vil derfor typisk møde en advarsel om at vente 3 – 6 måneder efter fødslen, før hun begynder at løbetræne.

Men, som du måske kan regne ud, så er der ikke fagligt belæg for denne advarsel.

Skal man vente 3 – 6 måneder før man starter på løb efter fødslen?

Nej, det er der simpelthen ikke fagligt belæg for. Internationale anbefalinger baseret på forskningen på området anbefaler:

• Tidlig og gradvis opstart at fysisk aktivitet, herunder løb, anbefales. (1)
• Hvornår en mor bør påbegynde løb efter fødslen skal hvile på en individuel vurdering. (1, 2)
• Trods milde symptomer på inkontinens og nedsunken underliv kan løbetræning påbegyndes 3 uger efter fødslen. (2)

Der er altså ikke belæg for et generelt forbud mod at løbe inden for de første 3 – 6 måneder efter en fødsel. Nogen vil være klar til at løbe, mens andre ikke vil. Dette bør være en individuel vurdering, hvor der blandt andet tages højde for hvordan graviditeten og fødslen er gået, moderens løbeerfaring, hvilke symptomer hun måske oplever osv.

Et forbud, der slår alle over én kam, hjælper hverken de, der er fysisk klar til at begynde løb efter fødslen eller dem, der bør vente med løb – de har formentlig brug for individuel behandling og træningsvejledning.

Det er meget tydeligt i forskningen, hvor vigtigt det er for mødres fysiske og psykiske velbefindende med en tidlig opstart af en eller anden form for fysisk aktivitet efter fødslen. (1) Dette går den generelle advarsel til nybagte mødre går direkte imod.

Men hvor stammer advarslen fra?

Forsigtighed og advarsler har længe været en del af efterfødselsområdet. Det er dermed ikke noget nyt, at fagpersoner beder mødre om at være forsigtige og passe på, ofte ubegrundet.

Men i forhold til advarslen mod at løbetræning inden for de første 3 – 6 måneder efter fødslen, så henviser flere behandlere til én kilde.
Kilden er en artikel, der fungerer både som en konkret guide og screeningsredskab til påbegyndelse af løb efter fødslen. Den er fra 2019 og er udarbejdet af 3 fagpersoner. (3)

Artiklen er en såkaldt ekspertvurdering, og ikke en egentlig forskningsartikel. Den er ikke fagfælledbedømt eller udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Misvisende advarsel

Det pudsige er faktisk, at artiklen ikke siger, hvad mange behandlere påstår den siger. Advarslen mod løb i artiklen lyder (oversat til dansk):

Tilbagevenden til løb anbefales ikke før 3 måneder efter fødslen eller efter dette, hvis man oplever nogen form for bækkenbundskomplikationer før eller efter forsøg på at løbe. (3)

Selvom denne anbefaling heller ikke er helt i tråd med forskningen på området, så er det altså ikke den almengyldige og generelle advarsel mod løb, som mødrene møder hos behandlere.

Og det er problematisk, da det kan skræmme mange kvinder fra at påbegynde løb efter fødslen. Særligt når vi kan se, at en lav frygt for bevægelse øger sandsynligheden for at kvinder vender tilbage til løbetræning efter fødslen. (4)

Hvordan starter jeg på løb efter fødslen?

Det er meget tydeligt – både set ud fra forskningen på området og vores praktiske erfaring – at både hvordan og hvornår du begynder på løb efter din fødsel, bør være tilpasset dig.

Altså at der bliver taget højde for din løbeerfaring (fx. hvornår har du løbet sidst? Og hvor meget?), hvordan din graviditet og fødsel er gået, hvordan du har det nu efter fødslen, hvordan oplever du løb i forhold til evt. gener og symptomer, osv.

Men her er en generel guide, der ikke er tidsspecifik.

• Start på gåture. Opbyg fysisk kapacitet og en rutine med at komme ud og bruge kroppen.
• Start bækkenbundstræning, og evt. støtteøvelser til ben, mave og ryg.
• Indfør løb gradvist i forbindelse med dine gåture. Det kunne være 5 x 1 minuts løbetid fordelt over en gå tur.
• Hvis løbet går fint, kan der tilføjes flere omgange af 1 minuts løb eller løbetiden kan øges til 5 x 2 minutter eller en kombination af disse, fx fordelt på 2 forskellige dage på en uge.
• Vær tålmodig og øg kun løbemængden gradvist ud fra din oplevelse, energi niveau og hvordan kroppen reagerer på løbetræningen.

Oplever du gener og symptomer?

Inkontinens og tyngdefornemmelse kan være almindeligt i tiden efter en fødsel. Men det må ikke anses som normalt og noget, du bare skal vænne dig til.

Hvis det fraholder dig fra at være fysisk aktiv, så opsøg en specialist i efterfødselstræning eller en gynobs fysioterapeut. Der vil formentlig være hjælp at hente, så du kan være aktiv, som du ønsker.

I mødet med fagpersonen er det dog vigtigt, at hjælpen ikke er for standardiseret. Den bør tage udgangspunkt i dig og fx. bør løb ikke forbydes uden en god grund, der tager udgangspunkt i din konkrete situation.

Der kan sagtens være situationer, hvor justering eller pause er påkrævet. Men hjælpen skulle gerne være et undersøgende samarbejde, der får dig i gang med at løbe. Det kræver at man forsøger med løb, og ikke giver et ultimativt forbud, samt en masse træningsøvelser i stedet – som vi beretter om i podcasten afsnittet.

Kilder:
1) Davenport et al. 2025: 2025 Canadian guidelines for physical activity, sedentary behavior and sleep throughout the first year post partum.
2) Christopher et al. 2024: Clinical and exercise professional opinion of return-to-running readiness after childbirth: an international Delphi study and consensus statement
3) Goom, Donnely & Brockwell, 2019: Returning to running postnatal guidelines for medical, health and fitness professionals managing this population
4) Moore et al. 2021: Multidisciplinary, biopsychosocial factors contributing to return to running and running related stress urinary incontinence in postpartum females

The post Løbetræning efter fødslen appeared first on MORtion.

Kristian får endnu en gang besøg af Clara Sundien, og sammen forsøger de at svare på:

– Hvorfor er træning et godt værktøj som fødselsforberedelse?

– Påvirker fysisk aktivitet evnen til at amme?

– Hvor meget træning er nok?

– Hvordan skal man forholde sig til plukkeveer og træning?

– Er der nogle anbefalinger til træning i graviditeten, hvis man tidligere har mistet?

– Hvorfor må man ikke træne sine mavemuskler i den sidste halvdel af graviditeten?

Få svarene ved at lytte til podcasten i din foretrukne podcast app. Du finder direkte links til henholdsvis Apple og Spotify i denne artikel.

Har du selv spørgsmål, som du mangler svar på, og vil du være med til at bestemme hvad vi gennemgår i kommende afsnit af podcast? Så følg med på vores instagram side, hvor vi jævnligt tager imod forslag og spørgsmål.

The post Q&A: Træning og plukkeveer, amning, fødselsforberedelse, mavemuskler. Hvor meget træning er nok? appeared first on MORtion.

Træning øger kropstemperaturen. Det samme kan varme omgivelser gøre. Men er det problematisk for gravide at opholde sig i varme omgivelser, såsom sauna eller spa? Og hvad med træning?

Læs med her eller lyt til afsnit 50 af MORtion podcast via linket foroven.

Må kropstemperaturen ikke overstige 38 grader?

I 1985 så de første retningslinjer for fysisk aktivitet under graviditeten dagens lys. Afsenderen var den amerikanske forening for obstretrikere og gynækologer (ACOG), og en af retningslinjerne lød at kropstemperaturen ikke måtte overstige 38 grader.

På trods af, at retningslinjen blev fjernet blot 9 år senere (1) lever bekymringen for høj kropstemperatur i forbindelse med træning videre over 40 år senere både blandt gravide og fagpersoner.

Aktiviteter såsom hot yoga, HIIT og sauna kan få nogle sundhedsfaglige til at rynke på næsen, når det angår gravide. Og i den akademiske verden bliver høj kropstemperatur nogle steder nævnt som mulig bekymring ved længerevarende højintens træning. (2)

Men er bekymringen berettiget?

Kropstemperatur: Træning er veltolereret blandt gravide

Hvis vi læner os op af hvad forskningen finder, så tyder det ikke på at træning af problematisk i forhold til høj kropstemperatur under graviditeten.

Ved længerevarende konditionstræning af moderat intensitet ligger gravide i gennemsnit lavere i kropstemperatur under træning sammenlignet med ikke-gravide. (3)

Det samme ser ud til at gøre sig gældende ved HIIT. I et forsøg fra 2024 skulle en gruppe kvinder udføre 5 x 5 minutters løbeintervaller med 4 minutter pause. Målet var, at komme op på 90% af max puls og minimum 17 på BORG skalaen. Undervejs fik kvinderne målt deres kropstemperatur.

Halvdelen af kvinderne var gravide og deres resultater kunne sammenlignes med den anden halvdel, der ikke var gravide.

De røde linjer er gravide. De blå er de ikke-gravide kvinder.

Som altid kan man se, at der er individuelle forskelle i respons på træning. Men tendensen i denne undersøgelse var meget klar: De gravide lå i gennemsnit 0,5 grader lavere i kropstemperatur og steg mindre undervejs i intervallerne end ikke gravide.

De gravide havde til gengæld en højere temperatur målt på huden og mistede mere væske end ikke-gravide undervejs. Hvilket tyder på at graviditeten laver fysiologiske ændringer, der gør gravide bedre til at temperaturregulere.

Det tyder derfor på at HIIT er veltolereret af gravide, der er veltrænet. (4)

Vejledning for varme for gravide

Et review og meta analyse fra 2019 har gennemgået forskningen vedrørende kropstemperatur hos gravide, der træner, går i sauna eller opholder sig i varmt vand, som fx spa bade.

Samlet finder forskningen det sikkert for gravide:

• At træne anstrengende (grænsende til høj) intensitet (80 – 90% af max puls) i op til 35 min ved 25 graders varme omgivelser.
• At befinde sig i 40 grader varmt vand i op til 20 min.
• At være i sauna (her 70 grader) i op til 20 min. (5)

Det ovenstående er hvad der er fagligt belæg for, og det betyder ikke, at det nødvendigvis er problematisk at overskride disse grænser, men blot at det ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

Men det lader ikke til at hverken træning eller varme omgivelser er problematisk for gravide. Det er nok snarere kombinationen af de to, som man skal være påpasselig med.

Derudover er det vigtigt at huske på, at der kan være individuelle forskelle og oplevelser ved at træne eller befinde sig i varme omgivelser. Det er fint med retningslinjer, som de ovenstående, men de bør ikke tilsidesætte den enkelte gravides oplevelse. Læs mere om hvad du kan være opmærksom på herunder.

Gode råd om træning i varmen

Selvom træning eller varme omgivelser overordnet set ikke er problematisk, så er det vigtigt at stoppe, hvis du har det varmt og oplever symptomer, som svimmelhed, utilpashed, stor tørst, hovedpine eller krampe i muskler.
Hvis muligt, så kom i koldere omgivelser og drik noget væske.

Hvis du træner under din graviditet i sommervarmen eller under varmere omgivelser end normalt, så kan du tage disse overvejelser og råd med dig:

• Træn på dagsformen. Mærk efter undervejs og vær klar på at justere din træning efter behov.
• Kortere træningspas kan være en mulighed i sommervarmen, særligt hvis du er påvirket af de varme dage og nætter.
• Husk at indtage væske før, under og efter træning. Det må gerne være med både salt og sukker.
• Vælg træningstidspunkt efter temperaturen, hvis muligt. Det er køligere om morgenen og aftenen.

Kilder:
1) Downs et al. 2012: Physical Activity and Pregnancy: Past and Present Evidence and Future Recommendations
2) Harmsworth et al. 2023: High-intensity exercise during pregnancy – A position paper by the European Board and College of Obstetrics and Gynaecology (EBCOG)
3) Soultanakis-Aligianni 2003: Thermoregulation During Exercise in Pregnancy
4) Brevik-Persson et al. 2024: Cool mama: Temperature regulation during high-intensity interval running in pregnant elite and recreational athletes
5) Ravanelli et al. 2019: Heat stress and fetal risk. Environmental limits for exercise and passive heat stress during pregnancy: a systematic review with best evidence synthesis

The post Varme, kropstemperatur og træning – kan gravide dyrke hot yoga, HIIT og gå i sauna? appeared first on MORtion.

Et populært kosttilskud

Kosttilskuddet kreatin er virkelig blevet populært igen. På trods af den seneste tids opblomstring, er kreatin formentlig er et af de ældste kosttilskud i fitness- og sundhedsbranchen.

Årsagen til den genvundne popularitet, skyldes højst sandsynligt at i følge ny forskning, tyder det på at kreatin kan have yderligere effekter end at øge muskelstyrken og muskelmassen. Kreatin kan potentielt have positive effekter på vores hjernefunktion.

Kosttilskuddet er derfor også blevet populært udenfor det traditionelle bodybuilding- og styrkemiljø, hvor det typisk har hørt hjemme. Indenfor longevity-bølgen og hos folk, der generelt interesserer sig for sundhedsfremme, er det blevet et samtaleemne.

Derfor er der også flere og flere gravide og nybagte mødre, der stiller sig selv (og os hos MORtion) spørgsmåket; må jeg tage kreatin, når jeg er gravid eller når jeg ammer?

Det forsøger vi at svare på i denne artikel og i vores podcast (nummer 49). Links til podcasten finder du øverst i denne artikel eller i din foretrukne podcast app.

Hvad er kreatin?

Kreatin er et næringstof, der eksisterer naturligt i vores kroppe – størstedelen er lagret i celler som kreatinfosfat.

Kreatin er dermed ikke fremmed for kroppen, men er en del af stofskiftet i vores celler. Ikke kun i muskelceller, men for eksempel i organer som hjertet og hjernen. Kreatin er generelt vigtigt i celler, der har et højt energi-stofskifte. For gravide kvinder kunne dette være i livmoderen, moderkagen og æggestokkene.

Vores krop kan selv danne kreatin ud fra aminosyrer (nedbrudt fra protein), vi indtager i vores kost.

Selvom vi kan indtage kreatin gennem kosten, kan det være svært at få tilstrækkeligt – set i forhold til at opnår de effekter vi ser på muskelstyrke og muskelmasse hos personer, der styrketræner.
De fødevarekilder med mest kreatin er kød og fisk. 500g kød eller fisk indeholder 1-2 g kreatin, så der skal spises en del hel kød eller fisk hver dag for at få 3 – 5 gram per dag, der er den typiske anbefaling. (1)

Kvinder har i gennemsnit et 30-40% lavere kreatin indtag fra kosten i forhold til mænd. (4)

En befolkningsundersøgelse udført i perioden 2017 – 2020 i USA fandt at 6 ud af 10 gravide ikke indtog tilstrækkeligt med kreatin gennem kosten (13mg kreatin/kg/dag) og at dette tyder på at være forbundet med nogle komplikationer. Mere om det senere. (3)

Siden 1970’erne er de blevet udført snart 700 peer-reviewed kliniske undersøgelse af kreatin på tusindvis af mennesker i alle aldre, herunder børn.

Kreatin som kosttilskud er fundet sikkert og har ingen egentligt negative bivirkninger. Indtag af kosttilskuddet under graviditeten er dog ikke velundersøgt. (1)

Det nye vidundermiddel for hjernen i søvnunderskud?

Kreatin tilskud viser sig faktisk at have positive effekter på kognitionen. Altså forbedret korttidshukommelse, logisk udregning, samt bedring af depressive symptomer.

Der er bare lige et MEN.

Effekterne, som det ser ud lige nu, ses primært hos ældre mennesker og hos personer, der er i søvnunderskud. (1)

Dette kan dog være et argument for at et daglig tilskud af kreatin, kunne være brugbart for nybagte mødre, da søvnunderskud ofte følge med livet som småbørnsforælder.

Den eneste bekymring her, er om et indtag af kreatin tilskud kan påvirke amningen?

Men det er næppe et problem. Hvis der skulle komme en smule kreatin over til barnet via modermælken, ville det ikke være et fremmed næringsstof for barnet, og intet tyder på at det skulle have negative bivirkninger. Tværtimod.

Et enkelt studie har undersøgt børn fra 0 – 2 år og kreatin indtag gennem kosten. Der fandt de en positiv sammenhæng mellem de børn, der havde et tilstrækkeligt indtag af kreatin gennem kosten og deres hovedomkreds.
Her er der ikke tale om kreatin tilskud, men kreatin indtaget gennem almindelig kost. Kreatin er i denne sammenhæng formentlig blot en proxy, altså en stedfortræder, for en nærende kost. Men pointen er, at småbørn ikke tager skade af at indtage kreatin i mindre doser.

Jeg har dermed svært ved at se nogle negative bivirkninger ved at indtage kreatin tilskud i efterfødselstiden, selv hvis man ammer.

Kreatin under graviditeten

Kreatin eller kreatinfosfat er ikke ukendt for den gravide krop. Kreatin er en essentiel del af energi-stofskiftet. Dette er uanset om man er gravid eller ej.

Som tidligere beskrevet indgår kreatin, som næringsstof, i en række biokemiske processor specifik for kvinden, både i forhold til fertilitet, graviditet og udvikling af barnet. (3) Faktisk er det blevet foreslået af forskere, at kreatin kan blive set som et essentielt næringsstof i graviditet med henblik på dets rolle i livmoderen og i barnets vækst. (2)

Og forslaget er måske ikke helt uden grund. Gravide, der indtager tilstrækkeligt med kreatin gennem deres almindelige kost, lader til at have en nedsat risiko for at opleve komplikationer i graviditeten. (2)
Her er der højst sandsynligt tale om et sammenfald, og ikke en årsagssammenhæng, hvor kreatin som næringsstof formentlig er en proxy for at de, som er velernæret. Men det er interessant.

Et studie fra 2024 fandt at gravides kreatin-stofskifte ændre sig gennem graviditeten, og at kunne fastholde tilstrækkelig kreatin koncentrationer gennem kost kan potentielt påvirker fosterets vækst. (4)

Kreatin som kosttilskud for gravide

I skrivende stund eksisterer der, mig bekendt, kun en undersøgelse, hvor gravide kvinder indtager tilskud med kreatin.
I undersøgelsen medvirker 8 gravide, der alle er i 3. trimester. De indtager 5g kreatin hver 8 time i 3 dage og får undervejs målt deres kreatin koncentrationer.
De 8 gravide oplevede ingen negative effekter af kreatin tilskuddet i de 3 dage. (5)

Selvom der er intet, der tyder på at kreatin tilskud under graviditeten skulle have negative effekter eller medføre utilsigtede hændelser, så ved vi det ikke med sikkerhed.

Ét studie med 8 gravide kvinder, der tager kreatin tilskud i 3 dage, er ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag. Selvom der er udført adskillige undersøgelser på gravide mus og får, endda med ret store doser, uden negative effekter, så mangler der fortsat sikkerhedsstudier på mennesker. (3)

Er det overhovedet relevant at tage kreatin som gravid?

Det er veldokumenteret at et dagligt tilskud af kreatin kan bidrage til en øget præstationsevne i kortvarende kraftanstrengelser. Dvs. at man for eksempel i sin styrketræning kan tage 1 – 2 gentagelser mere end man plejer. Som ugerne går, medfører det en øget muskelstyrke og øget muskelmasse. (1)

Hvis man ser bort fra eventuelle positive kognitive effekter af kreatin tilskud, vil den øget præstationsevne, som kreatin kan bidrage med i træningslokalet, overhovedet være relevant for gravide?

Selv de meget aktive gravide, vil generelt opleve en nedgang i deres fysiske præstation i takt med at graviditeten skrider frem. Træthed, øget kropsvægt, ændret tyngdepunkt og bevægelsesmønster kan alt sammen påvirke træningen negativt.

Sagt med andre ord, så er graviditeten sjældent en periode med træningsfremgang og nye personlige rekorder. Og det er typisk hvad kreatin tilskud er forbundet med i træningslokalet.

Relevante spørgsmål og gode råd om kreatin

Det er op til dig at vurdere, hvorvidt et tilskud af kreatin er det rette for dig. Det er din krop og dit valg. Herunder finder du dog nogle relevante spørgsmål og et par anbefalinger, hvis du overvejer at tage kreatin i din graviditet eller efter din fødsel.

Obs! Det er endnu usikkert om kreatin er sikkert at tage under graviditeten. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på at der skulle have negative bivirkninger. Men dette hviler på et meget lille vidensgrundlag.

• Er du generelt velernæret og får tilstrækkeligt med protein gennem din normale kost? Dette burde være en prioritering før du overvejer kosttilskud, såsom kreatin.
• Er du vant til at indtage kreatin? Hvad er din oplevelse med kosttilskuddet og dens virkning på dig?
• Jeg anbefaler altid at man vælger et dansk produceret kosttilskud, som skal leve op til krav og kontrol fra Fødevarestyrelsen.
• Jeg anbefaler at man vælger typen kreatin monohydrat.
• Det er oftest unødvendigt at gøre brug af en såkaldt ’loading fase’ med 20g, 4-5 gange dagligt i 5 -7 dage.
• Den anbefalede dosis på 3 – 5 gram dagligt vil typisk være tilstrækkeligt og vil have samme effekt som en ’loading fase’ set over en periode på nogle uger.

Kilder:
1: Kreider et al 2025: Creatine supplementation is safe, beneficial throughout the lifespan, and should not be restricted
2: Smith-Ryan et al 2026: Creatine in women’s health: bridging the gap from menstruation through pregnancy to menopause
3: Muccini et al 2021: Creatine Metabolism in Female Reproduction, Pregnancy and Newborn Health
4: Guingand et al 2024: Creatine and pregnancy outcomes: a prospective cohort study of creatine metabolism in low-risk pregnant females
5: Naidu et al 2025: Open label, dose escalation trial of creatine monohydrate in pregnancy

The post Er kreatin sikkert for gravide og ammende mødre? appeared first on MORtion.

Denne podcast, nummer 48 af MORtion, handler om vægttab efter fødslen og brug af vægttabsmedicin, såsom Wegovy og Ozempic. I episoden har Kristian besøg af Clara Sundien, der er uddannet bachelor i ernæring og sundhed, Vanecoach og personlig træner.

Clara Sundien er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. Vægttab er et velkendt ønske for mange kvinder efter fødslen. Nu eksisterer der en medicinsk metode og derfor ser vi at nybagte mødre gør brug af det.

Ønsket blandt mødrene er der, og nu er der bogstavelig talt en ”magisk pille”. Så det er ikke så underligt at nogle nybagte mødre gør brug af den.

Denne podcast episode handler ikke om at fordømme brugen af vægttabsmedicin eller om at vurdere hvorvidt det er den rette beslutning for dig, der lytter med.

I stedet belyser vi nogle af de mulige problemstillinger, der kan være ved at indlede et vægttab, og gøre brug af vægttabsmedicin, i efterfødselstiden, samt hvad der kan ligge til grund for ønsket om vægttab blandt nybagte mødre.

Du finder links til podcasten øverst i artiklen, ellers er den også tilgængelig i din foretrukne podcast app.

Kilder:

1. Syddansk Universitet: Flere nybagte mødre bruger vægttabsmedicin efter fødslen
2. DR.dk: ‘Markant stigning’ blandt nybagte mødre, der bruger vægttabsmedicin

The post Vægttab og vægttabsmedicin efter fødslen appeared first on MORtion.

Derfor kan det være en god hjælp at have anbefalinger fra eksperter til at støtte sig op ad og blive vejledt ud fra.

Tidligere på året 2025 kom der nye internationale anbefalinger for træning efter fødslen fra en sammenslutning af de førende forskere på området. De såkaldte Canadian Guidelines.

Anbefalinger er evidensbaseret og progressive. Men de er også generelle. Derfor gennemgår Kristian anbefalingerne én efter én sammen med gæst, og personlig træner, Clara Sundien. Sammen sætter de ord på hvad de betyder i praksis.

Anbefalingerne

Herunder kan du læse anbefalingerne – oversat til dansk. Ønsker du at få Kristian og Claras vurdering og forklaringer med, kan du lytte til episode 47 af podcasten i din foretrukne podcast app.

Anbefalingerne er oprindelige i 10 punkter. Vi har dog valgt at slå 3 punkter sammen til en introduktion. Du kan finde den originale konsensuserklæring med anbefalingerne under kilder herunder artiklen.

1.
At leve op til anbefalingerne er svært og barriererne er mange. Social støtte og fjernelse af unødvendige barrierer kan være afgørende.

Det er vigtigt at anerkende at efterfødselsperioden kan have en signifikant indvirkning på dagligdagen, herunder kvindens søvn. Derfor vil disse anbefalinger ikke altid være opnåelige og vil på tidspunkter ikke passe overens med kvindens givne omstændigheder.

Enhver fremgang – selv en lille – mod anbefalingerne, vil have en sundhedseffekt hos moderen.

2.
Kvinder, der har født, opfordres til at opnår mindst 120 minutters fysisk aktivitet i løbet af en uge af moderat til anstrengende intensitet.

Det anbefales at påbegynde fysisk aktivitet med let intensitet efter fødslen, da tidlig igangsættelse er forbundet med bedre sundhedseffekter.

3.
Daglig bækkenbundstræning anbefales for at forebygge og begrænse inkontinens.

4.
Progressionen mod de 120 minutter, eller mere, bør være individualiseret, gradvis og symptombaseret. Dvs. at den skal afspejle den nødvendige tid til at hele efter graviditet og fødsel for den enkelte kvinde.

5.
Tilbagevenden til løb og styrketræning er generelt sikkert, når ar fra kejsersnit eller bristninger er tilstrækkeligt helet, og hvis vaginalblødning ikke forværres.

Påbegyndelse eller genoptagelse af moderat til anstrengende fysisk aktivitet inden for de første 12 uger efter fødslen, er forbundet med forbedret mental helbred.

6.
Kvinder med potentielle kontraindikationer for fysisk aktivitet bør kontakte egen læge, da moderat fysisk aktivitet ikke anbefales eller kræver tilpasning. Dagligdags aktiviteter i form af let intensitets aktiviteter anbefales stadig for alle kvinder efter fødslen, grundet de kendte negative effekter ved inaktivitet og være stillesiddende.

7.
Kvinder, der har født, og følger disse anbefalinger for fysisk aktivitet, stillesiddende tid og søvn, vil højst sandsynligt opleve store forbedringer i deres mentale velvære (reduktion af depressive og angst symptomer), bækkenbundsfunktion (reduktion af inkontinens), muskulær helbred (reduktion af smerte i ryg og bækkenet) og generelt sundhed, og vil ikke opleve negative effekter på fx amning eller øget risiko for skader.

Kilder:
Davenport et al. 2025: 2025 Canadian guideline for physical activity, sedentary behaviour and sleep throughout the first year postpartum

The post Nye anbefalinger for træning efter fødslen appeared first on MORtion.

De mange barrierer får ellers aktive kvinder til at stoppe eller skrue drastisk ned for deres træning, når de bliver gravide (4)

Kristian har i dette afsnit besøg af Pernille Bahne, der er idrætsstuderende, og har skrevet bacheloropgave om de mange forhindringer, der kan være, hvis man ønsker at være aktiv, som gravid.

Hendes undersøgelse belyste, at selv de kvinder, der har gode forudsætninger i form af at være fysisk aktive i forvejen, er sundhedsfagligt uddannet, har gode faciliteter i sit nærområde, må bukke under for en blanding af social påvirkning, forvirring og misinformation.

Det, samt hvad vi kan gøre for at fjerne de mange barrierer, bliver gennemgået i dette afsnit af MORtion.

Kilder:
1) Coll et al. 2017:. Perceived barriers to leisure-time physical activity during pregnancy: A literature review of quantitative and qualitative evidence
2) Sparks, et al. 2022: Understanding Barriers and Facilitators to Physical Activity Engagement to Inform a Precision Prescription Approach during Pregnancy.
3: Flannery et al. 2018: Enablers and barriers to physical activity in overweight and obese pregnant women: an analysis informed by the theoretical domains framework and COM-B model
4) Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort

The post Hvorfor stopper aktive gravide med at træne? appeared first on MORtion.

Kristian har besøg af Clara Sundien, der er bachelor i ernæring og sundhed, personlig træner og Vanecoach, til en snak om styrketræning i graviditeten og de typiske problemstillinger, som gravide (og deres trænere) ofte møder.

Styrketræning anbefales i graviditeten. Alligevel bliver mange gravide mødt med advarsler mod “tunge løft”, hvilket skaber forvirring og handlingslammelse.

Forskningen på området finder kun positive effekter af regelmæssigt frivilligt udført styrketræning – ikke kun på den gravides sundhed, men på graviditetsforløbet, fødselsforløbet og sågar endda på risikoen for at udvikle fødselsdepression. (1,2)

Styrketræning er en meget fleksibel træningsform med mange tilpasningsmuligheder, og det er formentlig den sikreste måde at udføre med anstrengende til høj intensitetstræning på, hvilket formentlig også gælder under graviditeten.

Men de positive effekter er jo ikke det samme, som at det er nemt at få gjort. Fordi selvom styrketræning er godt for mange, er det ikke usædvanligt at møde forhindringer undervejs.

Dette afsnit af MORtion handler derfor om hvordan man styrketræner under graviditeten og gør træningen til sin egen, ved at tilpasse og justerer ud fra hvad man oplever og hvordan graviditeten forløber.

Kilder:
1) Prevett et al. 2025: Resistance training in pregnancy: systematic review and meta-analysis of pregnancy, delivery, fetal and
pelvic floor outcomes and call to action
2) Redondo-Delgado et al. 2025: Effects of strength training on quality of life in pregnant women: A systematic review

The post Hvordan lykkes man med styrketræning i graviditeten? På trods af plukkeveer, tyngdefornemmelse, gener og en voksende mave appeared first on MORtion.

Forskningen tyder nemlig på at det godt kunne være tilfældet. I Danmark er 64% af nye mødre ikke tilstrækkeligt fysisk aktive.

Her drejer snakken sig typisk om de fysisk problemstillinger, der kan opstå efter en graviditet og en fødsel, som barrierer for fysisk aktivitet. Gener, bækkenbundskomplikationer og delte mavemuskler er ofte hvad der er fokus på – særligt blandt fagpersoner.

Men det er faktisk ikke hvad der fylder mest i statistikken, når mødrene selv bliver spurgt. Den største barriere for fysisk aktivitet blandt mødre er manglende tid, manglende overskud og manglende social støtte. (1)

Forskningen på årsagerne til nybagte mødres manglende aktivitetsniveau taler ind i den rasende debat om mental load, som Christina Sander om nogen har været talskvinde for at sætte på dagsorden herhjemme.

Kristian tager en Christina om mental load og hvordan den potentielt kan påvirke nye mødres sundhed, og sammen finder de nogle nuancer frem, der ofte ikke nævnes i den offentlige debatten, der har været præget af splittende overskrifter og skarpt pegende fingre.

Kilder:
1) Bueno et al. 2024: Parous women perform less moderate to vigorous physical activity than their nulliparous peers: a population-based study in Denmark

The post The mental load og fysisk aktivitet som mor appeared first on MORtion.

Både Andreas og Kristian har det til fælles at de begge arbejder med hvad der er unikt for kvinden; graviditeten og fødslen, og dermed noget som de aldrig selv ville kunne have en personlig oplevelse med.

Alligevel vejleder og hjælper de gravide kvinder, oftest som de eneste mænd på deres fagområde, hvilket er noget, der stritter imod samfundets opfattelse at de klassisk kønsroller.

I deres samtale kommer Andreas og Kristian ind på privilegiet ved, men også modstanden i, at arbejde med graviditetsområdet som mand.

The post Andreas er jordemoder. Ka’ mand det?! appeared first on MORtion.