Derfor kan det være en god hjælp at have anbefalinger fra eksperter til at støtte sig op ad og blive vejledt ud fra.

Tidligere på året 2025 kom der nye internationale anbefalinger for træning efter fødslen fra en sammenslutning af de førende forskere på området. De såkaldte Canadian Guidelines.

Anbefalinger er evidensbaseret og progressive. Men de er også generelle. Derfor gennemgår Kristian anbefalingerne én efter én sammen med gæst, og personlig træner, Clara Sundien. Sammen sætter de ord på hvad de betyder i praksis.

Anbefalingerne

Herunder kan du læse anbefalingerne – oversat til dansk. Ønsker du at få Kristian og Claras vurdering og forklaringer med, kan du lytte til episode 47 af podcasten i din foretrukne podcast app.

Anbefalingerne er oprindelige i 10 punkter. Vi har dog valgt at slå 3 punkter sammen til en introduktion. Du kan finde den originale konsensuserklæring med anbefalingerne under kilder herunder artiklen.

1.
At leve op til anbefalingerne er svært og barriererne er mange. Social støtte og fjernelse af unødvendige barrierer kan være afgørende.

Det er vigtigt at anerkende at efterfødselsperioden kan have en signifikant indvirkning på dagligdagen, herunder kvindens søvn. Derfor vil disse anbefalinger ikke altid være opnåelige og vil på tidspunkter ikke passe overens med kvindens givne omstændigheder.

Enhver fremgang – selv en lille – mod anbefalingerne, vil have en sundhedseffekt hos moderen.

2.
Kvinder, der har født, opfordres til at opnår mindst 120 minutters fysisk aktivitet i løbet af en uge af moderat til anstrengende intensitet.

Det anbefales at påbegynde fysisk aktivitet med let intensitet efter fødslen, da tidlig igangsættelse er forbundet med bedre sundhedseffekter.

3.
Daglig bækkenbundstræning anbefales for at forebygge og begrænse inkontinens.

4.
Progressionen mod de 120 minutter, eller mere, bør være individualiseret, gradvis og symptombaseret. Dvs. at den skal afspejle den nødvendige tid til at hele efter graviditet og fødsel for den enkelte kvinde.

5.
Tilbagevenden til løb og styrketræning er generelt sikkert, når ar fra kejsersnit eller bristninger er tilstrækkeligt helet, og hvis vaginalblødning ikke forværres.

Påbegyndelse eller genoptagelse af moderat til anstrengende fysisk aktivitet inden for de første 12 uger efter fødslen, er forbundet med forbedret mental helbred.

6.
Kvinder med potentielle kontraindikationer for fysisk aktivitet bør kontakte egen læge, da moderat fysisk aktivitet ikke anbefales eller kræver tilpasning. Dagligdags aktiviteter i form af let intensitets aktiviteter anbefales stadig for alle kvinder efter fødslen, grundet de kendte negative effekter ved inaktivitet og være stillesiddende.

7.
Kvinder, der har født, og følger disse anbefalinger for fysisk aktivitet, stillesiddende tid og søvn, vil højst sandsynligt opleve store forbedringer i deres mentale velvære (reduktion af depressive og angst symptomer), bækkenbundsfunktion (reduktion af inkontinens), muskulær helbred (reduktion af smerte i ryg og bækkenet) og generelt sundhed, og vil ikke opleve negative effekter på fx amning eller øget risiko for skader.

Kilder:
Davenport et al. 2025: 2025 Canadian guideline for physical activity, sedentary behaviour and sleep throughout the first year postpartum

The post Nye anbefalinger for træning efter fødslen appeared first on MORtion.

De mange barrierer får ellers aktive kvinder til at stoppe eller skrue drastisk ned for deres træning, når de bliver gravide (4)

Kristian har i dette afsnit besøg af Pernille Bahne, der er idrætsstuderende, og har skrevet bacheloropgave om de mange forhindringer, der kan være, hvis man ønsker at være aktiv, som gravid.

Hendes undersøgelse belyste, at selv de kvinder, der har gode forudsætninger i form af at være fysisk aktive i forvejen, er sundhedsfagligt uddannet, har gode faciliteter i sit nærområde, må bukke under for en blanding af social påvirkning, forvirring og misinformation.

Det, samt hvad vi kan gøre for at fjerne de mange barrierer, bliver gennemgået i dette afsnit af MORtion.

Kilder:
1) Coll et al. 2017:. Perceived barriers to leisure-time physical activity during pregnancy: A literature review of quantitative and qualitative evidence
2) Sparks, et al. 2022: Understanding Barriers and Facilitators to Physical Activity Engagement to Inform a Precision Prescription Approach during Pregnancy.
3: Flannery et al. 2018: Enablers and barriers to physical activity in overweight and obese pregnant women: an analysis informed by the theoretical domains framework and COM-B model
4) Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort

The post Hvorfor stopper aktive gravide med at træne? appeared first on MORtion.

Kristian har besøg af Clara Sundien, der er bachelor i ernæring og sundhed, personlig træner og Vanecoach, til en snak om styrketræning i graviditeten og de typiske problemstillinger, som gravide (og deres trænere) ofte møder.

Styrketræning anbefales i graviditeten. Alligevel bliver mange gravide mødt med advarsler mod “tunge løft”, hvilket skaber forvirring og handlingslammelse.

Forskningen på området finder kun positive effekter af regelmæssigt frivilligt udført styrketræning – ikke kun på den gravides sundhed, men på graviditetsforløbet, fødselsforløbet og sågar endda på risikoen for at udvikle fødselsdepression. (1,2)

Styrketræning er en meget fleksibel træningsform med mange tilpasningsmuligheder, og det er formentlig den sikreste måde at udføre med anstrengende til høj intensitetstræning på, hvilket formentlig også gælder under graviditeten.

Men de positive effekter er jo ikke det samme, som at det er nemt at få gjort. Fordi selvom styrketræning er godt for mange, er det ikke usædvanligt at møde forhindringer undervejs.

Dette afsnit af MORtion handler derfor om hvordan man styrketræner under graviditeten og gør træningen til sin egen, ved at tilpasse og justerer ud fra hvad man oplever og hvordan graviditeten forløber.

Kilder:
1) Prevett et al. 2025: Resistance training in pregnancy: systematic review and meta-analysis of pregnancy, delivery, fetal and
pelvic floor outcomes and call to action
2) Redondo-Delgado et al. 2025: Effects of strength training on quality of life in pregnant women: A systematic review

The post Hvordan lykkes man med styrketræning i graviditeten? På trods af plukkeveer, tyngdefornemmelse, gener og en voksende mave appeared first on MORtion.

Forskningen tyder nemlig på at det godt kunne være tilfældet. I Danmark er 64% af nye mødre ikke tilstrækkeligt fysisk aktive.

Her drejer snakken sig typisk om de fysisk problemstillinger, der kan opstå efter en graviditet og en fødsel, som barrierer for fysisk aktivitet. Gener, bækkenbundskomplikationer og delte mavemuskler er ofte hvad der er fokus på – særligt blandt fagpersoner.

Men det er faktisk ikke hvad der fylder mest i statistikken, når mødrene selv bliver spurgt. Den største barriere for fysisk aktivitet blandt mødre er manglende tid, manglende overskud og manglende social støtte. (1)

Forskningen på årsagerne til nybagte mødres manglende aktivitetsniveau taler ind i den rasende debat om mental load, som Christina Sander om nogen har været talskvinde for at sætte på dagsorden herhjemme.

Kristian tager en Christina om mental load og hvordan den potentielt kan påvirke nye mødres sundhed, og sammen finder de nogle nuancer frem, der ofte ikke nævnes i den offentlige debatten, der har været præget af splittende overskrifter og skarpt pegende fingre.

Kilder:
1) Bueno et al. 2024: Parous women perform less moderate to vigorous physical activity than their nulliparous peers: a population-based study in Denmark

The post The mental load og fysisk aktivitet som mor appeared first on MORtion.

Både Andreas og Kristian har det til fælles at de begge arbejder med hvad der er unikt for kvinden; graviditeten og fødslen, og dermed noget som de aldrig selv ville kunne have en personlig oplevelse med.

Alligevel vejleder og hjælper de gravide kvinder, oftest som de eneste mænd på deres fagområde, hvilket er noget, der stritter imod samfundets opfattelse at de klassisk kønsroller.

I deres samtale kommer Andreas og Kristian ind på privilegiet ved, men også modstanden i, at arbejde med graviditetsområdet som mand.

The post Andreas er jordemoder. Ka’ mand det?! appeared first on MORtion.

Men hvordan påvirker en sund livsstil med fysisk aktivitet barnets sundhed?

I denne episode af MORtion har Kristian besøg af Julie Hagstrøm Danielsen. Julie er uddannet cand.scient i humanfysiologi, og ph.d. studerende ved Steno Diabetes Center i København, hvor hun er tilknyttet forskningsprojektet PRE-STORK,

PRE-STORK undersøger hvordan træning og en sund livsstil før og under graviditeten kan påvirke barnet. Formålet er, at forebygge overvægt hos børn.

Er du interesseret i at vide mere om forskningsprojektet, eller eventuelt tilmelde dig som forsøgsdeltager, kan du gøre det her:
Information om PRE-STORK

I podcasten gennemgår Julie og Kristian hvad forskningen indtil videre siger om effekten af træning på barnets sundhed, og Julie løfter sløret for hvad de i deres forskningsprojekt har fundet frem til indtil videre.

The post Trænings effekt på det nyfødte barn appeared first on MORtion.

Delte mavemuskler kan være en af de tilstande, der kan påvirke kropsopfattelsen negativt. Det kan potentielt også sænke livskvaliteten hos nogle mødre. Men det er ikke så simpelt at der bare kan sættes lighedstegn mellem delte mavemuskler og nedsat livskvalitet. Livskvalitet er komplekst og foranderligt – mange faktorer spiller ind.

Derfor har Kristian i denne episode nummer 41 af podcasten besøg af Celine Sofie Jensen. Celine er uddannet cand.scient. i idræt og uddannet Vanecoach og så arbejder hun med at hjælpe kvinder med at få et mere positivt forhold til deres krop.

I podcasten tager de en snak om hvad der kan ligge bag den negative ændring i kropsopfattelse, samt hvad mødre skal være opmærksom på kan påvirke dem i en negativ retning.

Celine og Kristian giver også deres bud på hvad der kan skabe et mere positivt forhold til kroppen.

Efterfødselstiden kan være en sårbar periode

…og dette har skabt en mindre industri, som står klar til at profitere på det.

Når man først blive bevidst om de ændringer, der ofte sker i kvinders opfattelse af deres krop efter fødslen, bliver det tydeligt at information, annoncer, produkter og ydelser er målrettet mod, og udnytter, at kvinder i efterfødselstiden oplever et forværret kropsbillede.

Hvad enten det drejer sig om at man skal træne eller spise på en bestemt måde for at smide graviditetskiloene, blive fit efter fødslen eller opsøge behandling af delte mavemuskler, står der sundhedsfaglige og virksomheder klar med både ydelser og produkter.

Et værn mod dette kan være at gøre sig bevidst om hvordan man har det og hvordan en graviditet og fødsel har påvirket ens opfattelse af sin krop. Og derefter finde ud af hvad der påvirker ens kropsopfattelse – både i en negativ og i en positiv retning.

Herefter vil det være nemmere finde ud af hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Oplever kvinder med delte mavemuskler nedsat livskvalitet?

På efterfødselsområdet er det svært at komme uden om delte mavemuskler. Tilstanden fylder meget hos nogle mødre og hos nogle behandlere og trænere, der tilbyder ydelser og produkter, som de hævder, kan hjælpe på tilstanden. Adskillelsen af de lige mavemuskler bliver ofte sygeliggjort og gjort til en behandlingskrævende tilstand.

”Kvinder med delte mavemuskler oplever nedsat livskvalitet i høj grad.”

Sådan lyder det ret ultimativt fra nogle behandlere på området. Og selvom udsagnet er groft generaliserende og uden nuancer, så kan der måske være en form for sammenhæng for nogle kvinder med delte mavemuskler.

Men hvad kan så ligge bag sammenhængen mellem delte mavemuskler og nedsat livskvalitet?

Hvad siger forskningen?

Forskningen på området er ikke entydig. Et par undersøgelser finder en sammenhæng mellem kvinder med delte mavemuskler og nedsat livskvalitet efter fødslen, mens andre undersøgelser ikke gør.

En forskel mellem undersøgelserne, som højst sandsynligt spiller en rolle, er hvilke kvinder, der medvirker.

Eksempelvis finder Emanuelsen et al. 2014 at kvinder, der står foran en rectusplastik operation, havde en lavere livskvalitet end en aldersrelevant normalbefolkning. Kvinderne i denne undersøgelse havde en udtalt deling af de lige mavemuskler, og var så utilfredse med deres maves udseende, at de ønskede et plastikkirurgisk indgreb.

Omvendt finder Tuominen et al. 2021 ikke sammenhæng mellem delte mavemuskler hos kvinder med moderat og svær diastase, og som samtidig var inden for de første 10 uger af en graviditet (deres delte mavemuskler skyldtes overvægt og/eller tidligere graviditeter).

Til trods for at der i begge undersøgelser er tale om udtalt delte mavemuskler hos de medvirkende kvinder, så er kvinderne i de to respektive undersøgelser i forskellige livssituationerne. Udover det åbenlyse i at kvinderne i undersøgelsen af Emanuelsen har taget et valg om netop et kosmetisk indgreb, så kan det godt tyde på at hvor man er i livet, spiller en rolle i forhold til deres vurderede livskvalitet.

Kropsopfattelse er en del af helbredsrelateret livskvalitet

Livskvalitet vurderes oftest ud fra et spørgeskema med 36 spørgsmål, der inkluderer vurderet fysisk helbred, vurderet funktionsniveau, vurderet emotionel velvære og mentalt helbred, samt sociale funktioner. Kropsopfattelse indgår under psykisk / mentalt vurderet helbred.

Livskvaliteten kan dermed blive påvirket negativt, hvis man har en forværret kropsopfattelse. Og med andre ord kan delte mavemuskler påvirke livskvaliteten negativt, hvis kvindens kropsopfattelse påvirkes negativt af at hun ikke er tilfreds mavens udseende og de adskilte mavemuskler.

Derudover kan det potentielt påvirke livskvaliteten yderligere i en negativ retning, hvis man har fået opfattelsen af at delte mavemuskler er farligt, funktionsnedsættende og hvis det afholder en fra at være socialt aktiv, f.eks. i forbindelse idræt eller anden aktivitet, som man ønsker eller plejer at deltage i.

Det er som med hønen eller ægget

Kropsopfattelse og livskvalitet er komplekse størrelser – og er konstant foranderlige. MEN når udtalelser som:

”Kvinder med delte mavemuskler oplever nedsat livskvalitet i høj grad.” kommer fra behandlere, hvis virksomheder afhænger af at delte mavemuskler sygeliggøres, og hvor det påstås at være forbundet med en række helbredsmæssige problemstillinger, der kræver en særlige specialiseret (genop)træning, så kan jeg ikke lade være med undre mig:

Kan det være at det ikke er delte mavemuskler, der er direkte årsag til nedsat livskvalitet hos nogle kvinder,
men hvad nogle kvinder får at vide om deres delte mavemuskler, der fører til nedsat livskvalitet?

The post Delte mavemuskler, kropsopfattelse og livskvalitet appeared first on MORtion.

Som gennemgået i episode 26 af podcasten, kan tanker om krop og mad fylde meget hos nybagte mødre. Der opstår ofte et ønske om at “vende tilbage til sin gamle krop“.
Hos nogle mødre kan tankerne ende med at fylde så meget, at de potentielt kan starte eller trigger en tidligere spiseforstyrrelse.

I denne episode nummer 40 af MORtion podcast har Kristian besøg af psykolog og forsker Mie Sedoc Jørgensen for at blive klogere på spiseforstyrrelser blandt mødre i småbørnsfamilier.

Som forsker ved Center for Spiseforstyrrelser undersøger Mie Sedoc Jørgensen netop hvordan børn påvirkes af mødre med spiseforstyrrelser i BLOOM undersøgelsen.

Du kan læse mere om undersøgelsen, samt se hvordan du kan hjælpe forskningen ved at medvirke som forsøgsperson på:
https://bloomstudy.org/

The post Spiseforstyrrelser i efterfødselstiden appeared first on MORtion.

Katrine Bruhn er Danmarks bedste vægtløfter. Hun har vundet DM adskillige gange, og har deltaget ved både EM og VM. Over en årrække har hun trænet sin forholdsvis lille krop på 55kg op til at kunne støde 105kg op i strakte arme over hovedet og have et squat på 130kg.

Hendes krop og mentale fokus har haft ét formål i mange år; at blive stærk og den bedste vægtløfter muligt.

Så blev hun gravid.

Hendes krop fik pludseligt et helt nyt og meget anderledes formål, og det har udfordret særligt hendes mentale fokus. Da hun finder ud af at hun er gravid, skriver Katrine selv i sin dagbog:

“I går fandt jeg ud af, at jeg er gravid.
Jeg græd først. Kort. Fuck Jens {ægtemand], der er to streger.
Derefter var der ingenting i mig. En underlig følelse af at se mig selv udefra.
Jeg føler ikke noget. Hverken glæde eller ked af det hed. Bare mest numb-ness.
Jeg tager til vandet her til morgen. Jeg tænker at alt er forandret,
men jeg kan ikke mærke det?
Mest af alt mærker jeg angsten for forandring. Alt det der ændrer sig og aldrig
bliver det samme igen. Bliver jeg den samme igen?”

Instagram: @katrinebruhn

Sindet følger med forandringerne

Selvom olympisk vægtløftning umiddelbart kan synes meget fysisk betonet, så har rejsen gennem sporten været en meget mental én af slagsen. Det har gjort at hun har lært meget om sig selv undervejs, hvilket nu hjælper hende gennem sin graviditet, og hvordan hun kan handle for at acceptere forandringerne som det medfører.

Fordi det har ikke bare været nemt, at læne sig ind i at “blot” at være aktiv gravid med nogle helt andre behov end da hun trænede 20 timer om ugen og hele hendes hverdag drejede sig om at konkurrere med de bedste vægtløftere i verden.

I denne podcast #39 får du et spændende indblik i hvordan det skiftet er, at gå fra at være elitesportsudøver til at være gravid og hvilken omvæltning det kan være rent fysisk, men særligt mentalt.

The post Fra tunge vægte til gravid og tung – bliver jeg den samme igen? appeared first on MORtion.

Men der kan opstå tvivl og bekymring om det nu er sundt for barnet i maven, når man som gravid dykker ned i det kolde vand.

I dette afsnit nummer 38 af podcasten, samt i denne artikel, kommer vi ind på hvad du bør overveje og være opmærksom på hvis du ønsker at vinterbade under din graviditet.

Disclaimer: Der er lavet meget lidt forskning på vinterbadning under graviditeten. Der eksisterer ingen reelle studier, hvor det undersøges direkte.

Hvis du ønsker at vinterbade under graviditeten, så er det vigtigt at du er sund og rask, og har en graviditet uden komplikationer.
Derudover er det ikke helt ligegyldigt hvordan du griber vinterbadningen an og hvilke forhold det foregår under. I denne artikel og i podcasten finder du en guide til vinterbadning som gravid.

Hvad er vinterbadning egentlig?

Det burde vel være så simpelt at vinterbadning er badning i vinterperioden. Men det er det i praksis ikke. Vinterbadning lader til at være og indebære mange ting. Eksempelvis kan det kaldes vinterbadning i folkemunde, selvom der bades i foråret eller efteråret. Ligesom det kan dække over badning i et havnebassin, i havet, i en sø eller i en installeret bruser udenfor.

Umiddelbart lader der ikke til at findes en klar definition af hvornår en aktivitet er vinterbadning. For de fleste mennesker, så det badning – ofte udendørs – som opleves koldt.

Det betyder også at temperaturen i badevandet, samt i den omkringliggende luft kan variere utroligt meget, når der vinterbades. Selvom det alt sammen kan opleves som værende koldt, så vil påvirkningen på kroppen blandt andet afhænge af om temperaturen er 1 grad eller 17 grader koldt, samt hvor længe man opholder sig i kulden.

Dette er vigtigt at være klar over, hvis man ønsker at vinterbade som gravid. Hvor koldt er vandet? Hvad er temperaturen i luften omkring vandet? Og hvad er jeg vant til, når jeg vinterbader?

Hvad med kulde-chok?

En typisk bekymring omkring vinterbadning er, at udøveren får kulde-chok. Kan det ikke være farligt hvis man er gravid?

En kuldechokreaktion sker typisk ved et stort temperaturskifte. For eksempel, når man går fra at være omgivet af en varm badekåbe til hurtigt at være omgivet af koldt vand.

Reaktionen vil typisk bestå af at man gisper efter vejret og potentielt begynder at hyperventilere. Der sker en aktivering af det sympatiske nervesystem, som gør kroppen ”kampklar”. Det vil blandt andet medføre øget hjerteaktiviteten, som får pulsen og blodtrykket til at stige.

En kuldereaktion er faktisk undersøgt på gravide. Her skulle gravide japanske kvinder sætte deres ene hånd i 1 – 4 grader koldt vand i 3 minutter, mens de befandt sig i et rum ved stuetemperatur. Undervejs målte man blodtrykket hos den gravide, samt blodtilførslen til fostret og fostrets pulsfrekvens.

Generelt set steg blodtrykket hos de gravide, men fostrets puls var uforandret. (1) Altså ganske forventeligt.

Kroppens tilvænning til det kolde vand

I undersøgelsen med de gravide japanske kvinder faldt blodtilførslen til fostret også undervejs. Intet tyder på at det var farligt og alle kvinderne fødte senere raske børn.*

Reaktionen med ændret blodtilførsel er blot momentært og med al sandsynlighed ikke farligt. Men det er interessant, da ændringen i dette tilfælde ikke sker direkte på grund at kulde. Det er kun den gravides ene hånd, der er i koldt vand. Resten af hendes krop befinder sig i stuetemperatur.

Det er altså nervesystemets reaktion på kontrasten mellem det kolde vand, som hånden sanser, og temperaturen som resten af kroppen befinder sig.

Det interessante består i at undersøgelser på vinterbadning (foretaget på mennesker, som ikke er gravide) finder at blodtrykket stiger, når personer første gang prøver vinterbadning. Men efter få ganges badning falder blodtrykket igen. (2)

Kroppens reaktion på kulden ændrer sig altså hvis man forsætter med at vinterbade. Som med så mange andre aktiviteter, så vænner kroppen, herunder nervesystemet, sig til hvad vi udsætter den for.

Hvis du vælger at begynde med vinterbadning som gravid, vil det derfor være en rigtig god ide at starte roligt ud. Introducere kroppen gradvist for kulden og i starten kun i korte perioder.

Vinterbadning kan være sundt, men ikke ufarligt

Der er som tidligere nævnt ikke noget reel forskning om vinterbadning under graviditeten. Vinterbadning tyder dog generelt på at kunne sænke stress. Og da stress i graviditeten kan have flere negative effekter, så har et par forskere dannet en hypotese om at vinterbadning i graviditeten potentielt har flere positive sundhedseffekter. (3)

Selvom der er et sundhedsfagligt rationale bag denne hypotese, så er det dog stadig blot spekulation. På nuværende tidspunkt ved vi det ikke.

Vinterbadning kan være en rigtig god oplevelse for nogle mennesker, men forskning på området viser også at det ikke er helt ufarligt. Der er dokumenteret uheld og endda dødsfald ved vinterbadning, når forholdene ikke er ordentlige eller mennesker ikke er vant til det. (2)

Det er derfor en god ide at have nogle regler eller retningslinjer for hvordan vinterbadning skal foregå. Se vores guide til vinterbadning i graviditeten herunder.

Guide til vinterbadning som gravid

Hvis du er vant til vinterbadning, og dermed er godt bekendt med hvordan du reagerer på kulden, har du et godt udgangspunkt. Ligesom med træning, hvis man har et erfaringsgrundlag, så har man et referencepunkt for hvordan det opleves. Dette kan man sammenholde sine nye oplevelser som gravid med og dermed bedre vurdere om man ønsker at fortsætte.

Hvis du ikke er vant til at vinterbade, ville det være en god ide at vænne dig til det over tid. Start roligt ud, hvor du gradvist vænne dig til koldere og koldere vand og/eller eventuelt vænner dig til at gøre det i længere tid.

1. Du kan øve dig på vinterbadning derhjemme og prøve med koldere bade under bruseren inden du vælger at bade i et bassin eller i havet.

2. Hvis du vinterbader udenfor, så lad kroppen vænne sig til den kolde luft, før du hopper i vandet. Undgå at gøre skiftet fra varmt til koldt for hurtigt. Giv dig selv og kroppen tid til at mærke efter og vænne sig til kulden.

3. Generelt bør ingen vinterbade alene. Heller ikke gravide.

4. Sørg for at du har mulighed for hurtigt at få varmen efterfølgende. F.eks. adgang til varmt og tørt tøj eller ved at komme indenfor i varmen.

Kilder:
1) Kimura et al. 1998: The effect of cold stress on urterine artery blood flow velocity waveforms in late pregnant women with and without preclampsia
2) Knechtle et al. 2020: Cold Water Swimming—Benefits and Risks: A Narrative Review)
3) Gundle & Atkinson, 2020: Pregnancy, cold water swimming and cortisol: The effect of cold water swimming on obstetric outcomes

* 2 af børnene viste sig at være væksthæmmet fostre og blev født for små. Disse 2 var også de eneste, som havde mindre pulsfald under de 3 minutters forsøg med mødrenes hånd i koldt vand.

The post Må jeg vinterbade som gravid? (Guide) appeared first on MORtion.