Et populært kosttilskud

Kosttilskuddet kreatin er virkelig blevet populært igen. På trods af den seneste tids opblomstring, er kreatin formentlig er et af de ældste kosttilskud i fitness- og sundhedsbranchen.

Årsagen til den genvundne popularitet, skyldes højst sandsynligt at i følge ny forskning, tyder det på at kreatin kan have yderligere effekter end at øge muskelstyrken og muskelmassen. Kreatin kan potentielt have positive effekter på vores hjernefunktion.

Kosttilskuddet er derfor også blevet populært udenfor det traditionelle bodybuilding- og styrkemiljø, hvor det typisk har hørt hjemme. Indenfor longevity-bølgen og hos folk, der generelt interesserer sig for sundhedsfremme, er det blevet et samtaleemne.

Derfor er der også flere og flere gravide og nybagte mødre, der stiller sig selv (og os hos MORtion) spørgsmåket; må jeg tage kreatin, når jeg er gravid eller når jeg ammer?

Det forsøger vi at svare på i denne artikel og i vores podcast (nummer 49). Links til podcasten finder du øverst i denne artikel eller i din foretrukne podcast app.

Hvad er kreatin?

Kreatin er et næringstof, der eksisterer naturligt i vores kroppe – størstedelen er lagret i celler som kreatinfosfat.

Kreatin er dermed ikke fremmed for kroppen, men er en del af stofskiftet i vores celler. Ikke kun i muskelceller, men for eksempel i organer som hjertet og hjernen. Kreatin er generelt vigtigt i celler, der har et højt energi-stofskifte. For gravide kvinder kunne dette være i livmoderen, moderkagen og æggestokkene.

Vores krop kan selv danne kreatin ud fra aminosyrer (nedbrudt fra protein), vi indtager i vores kost.

Selvom vi kan indtage kreatin gennem kosten, kan det være svært at få tilstrækkeligt – set i forhold til at opnår de effekter vi ser på muskelstyrke og muskelmasse hos personer, der styrketræner.
De fødevarekilder med mest kreatin er kød og fisk. 500g kød eller fisk indeholder 1-2 g kreatin, så der skal spises en del hel kød eller fisk hver dag for at få 3 – 5 gram per dag, der er den typiske anbefaling. (1)

Kvinder har i gennemsnit et 30-40% lavere kreatin indtag fra kosten i forhold til mænd. (4)

En befolkningsundersøgelse udført i perioden 2017 – 2020 i USA fandt at 6 ud af 10 gravide ikke indtog tilstrækkeligt med kreatin gennem kosten (13mg kreatin/kg/dag) og at dette tyder på at være forbundet med nogle komplikationer. Mere om det senere. (3)

Siden 1970’erne er de blevet udført snart 700 peer-reviewed kliniske undersøgelse af kreatin på tusindvis af mennesker i alle aldre, herunder børn.

Kreatin som kosttilskud er fundet sikkert og har ingen egentligt negative bivirkninger. Indtag af kosttilskuddet under graviditeten er dog ikke velundersøgt. (1)

Det nye vidundermiddel for hjernen i søvnunderskud?

Kreatin tilskud viser sig faktisk at have positive effekter på kognitionen. Altså forbedret korttidshukommelse, logisk udregning, samt bedring af depressive symptomer.

Der er bare lige et MEN.

Effekterne, som det ser ud lige nu, ses primært hos ældre mennesker og hos personer, der er i søvnunderskud. (1)

Dette kan dog være et argument for at et daglig tilskud af kreatin, kunne være brugbart for nybagte mødre, da søvnunderskud ofte følge med livet som småbørnsforælder.

Den eneste bekymring her, er om et indtag af kreatin tilskud kan påvirke amningen?

Men det er næppe et problem. Hvis der skulle komme en smule kreatin over til barnet via modermælken, ville det ikke være et fremmed næringsstof for barnet, og intet tyder på at det skulle have negative bivirkninger. Tværtimod.

Et enkelt studie har undersøgt børn fra 0 – 2 år og kreatin indtag gennem kosten. Der fandt de en positiv sammenhæng mellem de børn, der havde et tilstrækkeligt indtag af kreatin gennem kosten og deres hovedomkreds.
Her er der ikke tale om kreatin tilskud, men kreatin indtaget gennem almindelig kost. Kreatin er i denne sammenhæng formentlig blot en proxy, altså en stedfortræder, for en nærende kost. Men pointen er, at småbørn ikke tager skade af at indtage kreatin i mindre doser.

Jeg har dermed svært ved at se nogle negative bivirkninger ved at indtage kreatin tilskud i efterfødselstiden, selv hvis man ammer.

Kreatin under graviditeten

Kreatin eller kreatinfosfat er ikke ukendt for den gravide krop. Kreatin er en essentiel del af energi-stofskiftet. Dette er uanset om man er gravid eller ej.

Som tidligere beskrevet indgår kreatin, som næringsstof, i en række biokemiske processor specifik for kvinden, både i forhold til fertilitet, graviditet og udvikling af barnet. (3) Faktisk er det blevet foreslået af forskere, at kreatin kan blive set som et essentielt næringsstof i graviditet med henblik på dets rolle i livmoderen og i barnets vækst. (2)

Og forslaget er måske ikke helt uden grund. Gravide, der indtager tilstrækkeligt med kreatin gennem deres almindelige kost, lader til at have en nedsat risiko for at opleve komplikationer i graviditeten. (2)
Her er der højst sandsynligt tale om et sammenfald, og ikke en årsagssammenhæng, hvor kreatin som næringsstof formentlig er en proxy for at de, som er velernæret. Men det er interessant.

Et studie fra 2024 fandt at gravides kreatin-stofskifte ændre sig gennem graviditeten, og at kunne fastholde tilstrækkelig kreatin koncentrationer gennem kost kan potentielt påvirker fosterets vækst. (4)

Kreatin som kosttilskud for gravide

I skrivende stund eksisterer der, mig bekendt, kun en undersøgelse, hvor gravide kvinder indtager tilskud med kreatin.
I undersøgelsen medvirker 8 gravide, der alle er i 3. trimester. De indtager 5g kreatin hver 8 time i 3 dage og får undervejs målt deres kreatin koncentrationer.
De 8 gravide oplevede ingen negative effekter af kreatin tilskuddet i de 3 dage. (5)

Selvom der er intet, der tyder på at kreatin tilskud under graviditeten skulle have negative effekter eller medføre utilsigtede hændelser, så ved vi det ikke med sikkerhed.

Ét studie med 8 gravide kvinder, der tager kreatin tilskud i 3 dage, er ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag. Selvom der er udført adskillige undersøgelser på gravide mus og får, endda med ret store doser, uden negative effekter, så mangler der fortsat sikkerhedsstudier på mennesker. (3)

Er det overhovedet relevant at tage kreatin som gravid?

Det er veldokumenteret at et dagligt tilskud af kreatin kan bidrage til en øget præstationsevne i kortvarende kraftanstrengelser. Dvs. at man for eksempel i sin styrketræning kan tage 1 – 2 gentagelser mere end man plejer. Som ugerne går, medfører det en øget muskelstyrke og øget muskelmasse. (1)

Hvis man ser bort fra eventuelle positive kognitive effekter af kreatin tilskud, vil den øget præstationsevne, som kreatin kan bidrage med i træningslokalet, overhovedet være relevant for gravide?

Selv de meget aktive gravide, vil generelt opleve en nedgang i deres fysiske præstation i takt med at graviditeten skrider frem. Træthed, øget kropsvægt, ændret tyngdepunkt og bevægelsesmønster kan alt sammen påvirke træningen negativt.

Sagt med andre ord, så er graviditeten sjældent en periode med træningsfremgang og nye personlige rekorder. Og det er typisk hvad kreatin tilskud er forbundet med i træningslokalet.

Relevante spørgsmål og gode råd om kreatin

Det er op til dig at vurdere, hvorvidt et tilskud af kreatin er det rette for dig. Det er din krop og dit valg. Herunder finder du dog nogle relevante spørgsmål og et par anbefalinger, hvis du overvejer at tage kreatin i din graviditet eller efter din fødsel.

Obs! Det er endnu usikkert om kreatin er sikkert at tage under graviditeten. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på at der skulle have negative bivirkninger. Men dette hviler på et meget lille vidensgrundlag.

• Er du generelt velernæret og får tilstrækkeligt med protein gennem din normale kost? Dette burde være en prioritering før du overvejer kosttilskud, såsom kreatin.
• Er du vant til at indtage kreatin? Hvad er din oplevelse med kosttilskuddet og dens virkning på dig?
• Jeg anbefaler altid at man vælger et dansk produceret kosttilskud, som skal leve op til krav og kontrol fra Fødevarestyrelsen.
• Jeg anbefaler at man vælger typen kreatin monohydrat.
• Det er oftest unødvendigt at gøre brug af en såkaldt ’loading fase’ med 20g, 4-5 gange dagligt i 5 -7 dage.
• Den anbefalede dosis på 3 – 5 gram dagligt vil typisk være tilstrækkeligt og vil have samme effekt som en ’loading fase’ set over en periode på nogle uger.

Kilder:
1: Kreider et al 2025: Creatine supplementation is safe, beneficial throughout the lifespan, and should not be restricted
2: Smith-Ryan et al 2026: Creatine in women’s health: bridging the gap from menstruation through pregnancy to menopause
3: Muccini et al 2021: Creatine Metabolism in Female Reproduction, Pregnancy and Newborn Health
4: Guingand et al 2024: Creatine and pregnancy outcomes: a prospective cohort study of creatine metabolism in low-risk pregnant females
5: Naidu et al 2025: Open label, dose escalation trial of creatine monohydrate in pregnancy

The post Er kreatin sikkert for gravide og ammende mødre? appeared first on MORtion.

Denne podcast, nummer 48 af MORtion, handler om vægttab efter fødslen og brug af vægttabsmedicin, såsom Wegovy og Ozempic. I episoden har Kristian besøg af Clara Sundien, der er uddannet bachelor i ernæring og sundhed, Vanecoach og personlig træner.

Clara Sundien er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. Vægttab er et velkendt ønske for mange kvinder efter fødslen. Nu eksisterer der en medicinsk metode og derfor ser vi at nybagte mødre gør brug af det.

Ønsket blandt mødrene er der, og nu er der bogstavelig talt en ”magisk pille”. Så det er ikke så underligt at nogle nybagte mødre gør brug af den.

Denne podcast episode handler ikke om at fordømme brugen af vægttabsmedicin eller om at vurdere hvorvidt det er den rette beslutning for dig, der lytter med.

I stedet belyser vi nogle af de mulige problemstillinger, der kan være ved at indlede et vægttab, og gøre brug af vægttabsmedicin, i efterfødselstiden, samt hvad der kan ligge til grund for ønsket om vægttab blandt nybagte mødre.

Du finder links til podcasten øverst i artiklen, ellers er den også tilgængelig i din foretrukne podcast app.

Kilder:

1. Syddansk Universitet: Flere nybagte mødre bruger vægttabsmedicin efter fødslen
2. DR.dk: ‘Markant stigning’ blandt nybagte mødre, der bruger vægttabsmedicin

The post Vægttab og vægttabsmedicin efter fødslen appeared first on MORtion.

Derfor kan det være en god hjælp at have anbefalinger fra eksperter til at støtte sig op ad og blive vejledt ud fra.

Tidligere på året 2025 kom der nye internationale anbefalinger for træning efter fødslen fra en sammenslutning af de førende forskere på området. De såkaldte Canadian Guidelines.

Anbefalinger er evidensbaseret og progressive. Men de er også generelle. Derfor gennemgår Kristian anbefalingerne én efter én sammen med gæst, og personlig træner, Clara Sundien. Sammen sætter de ord på hvad de betyder i praksis.

Anbefalingerne

Herunder kan du læse anbefalingerne – oversat til dansk. Ønsker du at få Kristian og Claras vurdering og forklaringer med, kan du lytte til episode 47 af podcasten i din foretrukne podcast app.

Anbefalingerne er oprindelige i 10 punkter. Vi har dog valgt at slå 3 punkter sammen til en introduktion. Du kan finde den originale konsensuserklæring med anbefalingerne under kilder herunder artiklen.

1.
At leve op til anbefalingerne er svært og barriererne er mange. Social støtte og fjernelse af unødvendige barrierer kan være afgørende.

Det er vigtigt at anerkende at efterfødselsperioden kan have en signifikant indvirkning på dagligdagen, herunder kvindens søvn. Derfor vil disse anbefalinger ikke altid være opnåelige og vil på tidspunkter ikke passe overens med kvindens givne omstændigheder.

Enhver fremgang – selv en lille – mod anbefalingerne, vil have en sundhedseffekt hos moderen.

2.
Kvinder, der har født, opfordres til at opnår mindst 120 minutters fysisk aktivitet i løbet af en uge af moderat til anstrengende intensitet.

Det anbefales at påbegynde fysisk aktivitet med let intensitet efter fødslen, da tidlig igangsættelse er forbundet med bedre sundhedseffekter.

3.
Daglig bækkenbundstræning anbefales for at forebygge og begrænse inkontinens.

4.
Progressionen mod de 120 minutter, eller mere, bør være individualiseret, gradvis og symptombaseret. Dvs. at den skal afspejle den nødvendige tid til at hele efter graviditet og fødsel for den enkelte kvinde.

5.
Tilbagevenden til løb og styrketræning er generelt sikkert, når ar fra kejsersnit eller bristninger er tilstrækkeligt helet, og hvis vaginalblødning ikke forværres.

Påbegyndelse eller genoptagelse af moderat til anstrengende fysisk aktivitet inden for de første 12 uger efter fødslen, er forbundet med forbedret mental helbred.

6.
Kvinder med potentielle kontraindikationer for fysisk aktivitet bør kontakte egen læge, da moderat fysisk aktivitet ikke anbefales eller kræver tilpasning. Dagligdags aktiviteter i form af let intensitets aktiviteter anbefales stadig for alle kvinder efter fødslen, grundet de kendte negative effekter ved inaktivitet og være stillesiddende.

7.
Kvinder, der har født, og følger disse anbefalinger for fysisk aktivitet, stillesiddende tid og søvn, vil højst sandsynligt opleve store forbedringer i deres mentale velvære (reduktion af depressive og angst symptomer), bækkenbundsfunktion (reduktion af inkontinens), muskulær helbred (reduktion af smerte i ryg og bækkenet) og generelt sundhed, og vil ikke opleve negative effekter på fx amning eller øget risiko for skader.

Kilder:
Davenport et al. 2025: 2025 Canadian guideline for physical activity, sedentary behaviour and sleep throughout the first year postpartum

The post Nye anbefalinger for træning efter fødslen appeared first on MORtion.

De mange barrierer får ellers aktive kvinder til at stoppe eller skrue drastisk ned for deres træning, når de bliver gravide (4)

Kristian har i dette afsnit besøg af Pernille Bahne, der er idrætsstuderende, og har skrevet bacheloropgave om de mange forhindringer, der kan være, hvis man ønsker at være aktiv, som gravid.

Hendes undersøgelse belyste, at selv de kvinder, der har gode forudsætninger i form af at være fysisk aktive i forvejen, er sundhedsfagligt uddannet, har gode faciliteter i sit nærområde, må bukke under for en blanding af social påvirkning, forvirring og misinformation.

Det, samt hvad vi kan gøre for at fjerne de mange barrierer, bliver gennemgået i dette afsnit af MORtion.

Kilder:
1) Coll et al. 2017:. Perceived barriers to leisure-time physical activity during pregnancy: A literature review of quantitative and qualitative evidence
2) Sparks, et al. 2022: Understanding Barriers and Facilitators to Physical Activity Engagement to Inform a Precision Prescription Approach during Pregnancy.
3: Flannery et al. 2018: Enablers and barriers to physical activity in overweight and obese pregnant women: an analysis informed by the theoretical domains framework and COM-B model
4) Broberg et al, 2015: Compliance with national recommendations for exercise during early pregnancy in a Danish cohort

The post Hvorfor stopper aktive gravide med at træne? appeared first on MORtion.

Kristian har besøg af Clara Sundien, der er bachelor i ernæring og sundhed, personlig træner og Vanecoach, til en snak om styrketræning i graviditeten og de typiske problemstillinger, som gravide (og deres trænere) ofte møder.

Styrketræning anbefales i graviditeten. Alligevel bliver mange gravide mødt med advarsler mod “tunge løft”, hvilket skaber forvirring og handlingslammelse.

Forskningen på området finder kun positive effekter af regelmæssigt frivilligt udført styrketræning – ikke kun på den gravides sundhed, men på graviditetsforløbet, fødselsforløbet og sågar endda på risikoen for at udvikle fødselsdepression. (1,2)

Styrketræning er en meget fleksibel træningsform med mange tilpasningsmuligheder, og det er formentlig den sikreste måde at udføre med anstrengende til høj intensitetstræning på, hvilket formentlig også gælder under graviditeten.

Men de positive effekter er jo ikke det samme, som at det er nemt at få gjort. Fordi selvom styrketræning er godt for mange, er det ikke usædvanligt at møde forhindringer undervejs.

Dette afsnit af MORtion handler derfor om hvordan man styrketræner under graviditeten og gør træningen til sin egen, ved at tilpasse og justerer ud fra hvad man oplever og hvordan graviditeten forløber.

Kilder:
1) Prevett et al. 2025: Resistance training in pregnancy: systematic review and meta-analysis of pregnancy, delivery, fetal and
pelvic floor outcomes and call to action
2) Redondo-Delgado et al. 2025: Effects of strength training on quality of life in pregnant women: A systematic review

The post Hvordan lykkes man med styrketræning i graviditeten? På trods af plukkeveer, tyngdefornemmelse, gener og en voksende mave appeared first on MORtion.

Forskningen tyder nemlig på at det godt kunne være tilfældet. I Danmark er 64% af nye mødre ikke tilstrækkeligt fysisk aktive.

Her drejer snakken sig typisk om de fysisk problemstillinger, der kan opstå efter en graviditet og en fødsel, som barrierer for fysisk aktivitet. Gener, bækkenbundskomplikationer og delte mavemuskler er ofte hvad der er fokus på – særligt blandt fagpersoner.

Men det er faktisk ikke hvad der fylder mest i statistikken, når mødrene selv bliver spurgt. Den største barriere for fysisk aktivitet blandt mødre er manglende tid, manglende overskud og manglende social støtte. (1)

Forskningen på årsagerne til nybagte mødres manglende aktivitetsniveau taler ind i den rasende debat om mental load, som Christina Sander om nogen har været talskvinde for at sætte på dagsorden herhjemme.

Kristian tager en Christina om mental load og hvordan den potentielt kan påvirke nye mødres sundhed, og sammen finder de nogle nuancer frem, der ofte ikke nævnes i den offentlige debatten, der har været præget af splittende overskrifter og skarpt pegende fingre.

Kilder:
1) Bueno et al. 2024: Parous women perform less moderate to vigorous physical activity than their nulliparous peers: a population-based study in Denmark

The post The mental load og fysisk aktivitet som mor appeared first on MORtion.

Både Andreas og Kristian har det til fælles at de begge arbejder med hvad der er unikt for kvinden; graviditeten og fødslen, og dermed noget som de aldrig selv ville kunne have en personlig oplevelse med.

Alligevel vejleder og hjælper de gravide kvinder, oftest som de eneste mænd på deres fagområde, hvilket er noget, der stritter imod samfundets opfattelse at de klassisk kønsroller.

I deres samtale kommer Andreas og Kristian ind på privilegiet ved, men også modstanden i, at arbejde med graviditetsområdet som mand.

The post Andreas er jordemoder. Ka’ mand det?! appeared first on MORtion.

Men hvordan påvirker en sund livsstil med fysisk aktivitet barnets sundhed?

I denne episode af MORtion har Kristian besøg af Julie Hagstrøm Danielsen. Julie er uddannet cand.scient i humanfysiologi, og ph.d. studerende ved Steno Diabetes Center i København, hvor hun er tilknyttet forskningsprojektet PRE-STORK,

PRE-STORK undersøger hvordan træning og en sund livsstil før og under graviditeten kan påvirke barnet. Formålet er, at forebygge overvægt hos børn.

Er du interesseret i at vide mere om forskningsprojektet, eller eventuelt tilmelde dig som forsøgsdeltager, kan du gøre det her:
Information om PRE-STORK

I podcasten gennemgår Julie og Kristian hvad forskningen indtil videre siger om effekten af træning på barnets sundhed, og Julie løfter sløret for hvad de i deres forskningsprojekt har fundet frem til indtil videre.

The post Trænings effekt på det nyfødte barn appeared first on MORtion.

Delte mavemuskler kan være en af de tilstande, der kan påvirke kropsopfattelsen negativt. Det kan potentielt også sænke livskvaliteten hos nogle mødre. Men det er ikke så simpelt at der bare kan sættes lighedstegn mellem delte mavemuskler og nedsat livskvalitet. Livskvalitet er komplekst og foranderligt – mange faktorer spiller ind.

Derfor har Kristian i denne episode nummer 41 af podcasten besøg af Celine Sofie Jensen. Celine er uddannet cand.scient. i idræt og uddannet Vanecoach og så arbejder hun med at hjælpe kvinder med at få et mere positivt forhold til deres krop.

I podcasten tager de en snak om hvad der kan ligge bag den negative ændring i kropsopfattelse, samt hvad mødre skal være opmærksom på kan påvirke dem i en negativ retning.

Celine og Kristian giver også deres bud på hvad der kan skabe et mere positivt forhold til kroppen.

Efterfødselstiden kan være en sårbar periode

…og dette har skabt en mindre industri, som står klar til at profitere på det.

Når man først blive bevidst om de ændringer, der ofte sker i kvinders opfattelse af deres krop efter fødslen, bliver det tydeligt at information, annoncer, produkter og ydelser er målrettet mod, og udnytter, at kvinder i efterfødselstiden oplever et forværret kropsbillede.

Hvad enten det drejer sig om at man skal træne eller spise på en bestemt måde for at smide graviditetskiloene, blive fit efter fødslen eller opsøge behandling af delte mavemuskler, står der sundhedsfaglige og virksomheder klar med både ydelser og produkter.

Et værn mod dette kan være at gøre sig bevidst om hvordan man har det og hvordan en graviditet og fødsel har påvirket ens opfattelse af sin krop. Og derefter finde ud af hvad der påvirker ens kropsopfattelse – både i en negativ og i en positiv retning.

Herefter vil det være nemmere finde ud af hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Oplever kvinder med delte mavemuskler nedsat livskvalitet?

På efterfødselsområdet er det svært at komme uden om delte mavemuskler. Tilstanden fylder meget hos nogle mødre og hos nogle behandlere og trænere, der tilbyder ydelser og produkter, som de hævder, kan hjælpe på tilstanden. Adskillelsen af de lige mavemuskler bliver ofte sygeliggjort og gjort til en behandlingskrævende tilstand.

”Kvinder med delte mavemuskler oplever nedsat livskvalitet i høj grad.”

Sådan lyder det ret ultimativt fra nogle behandlere på området. Og selvom udsagnet er groft generaliserende og uden nuancer, så kan der måske være en form for sammenhæng for nogle kvinder med delte mavemuskler.

Men hvad kan så ligge bag sammenhængen mellem delte mavemuskler og nedsat livskvalitet?

Hvad siger forskningen?

Forskningen på området er ikke entydig. Et par undersøgelser finder en sammenhæng mellem kvinder med delte mavemuskler og nedsat livskvalitet efter fødslen, mens andre undersøgelser ikke gør.

En forskel mellem undersøgelserne, som højst sandsynligt spiller en rolle, er hvilke kvinder, der medvirker.

Eksempelvis finder Emanuelsen et al. 2014 at kvinder, der står foran en rectusplastik operation, havde en lavere livskvalitet end en aldersrelevant normalbefolkning. Kvinderne i denne undersøgelse havde en udtalt deling af de lige mavemuskler, og var så utilfredse med deres maves udseende, at de ønskede et plastikkirurgisk indgreb.

Omvendt finder Tuominen et al. 2021 ikke sammenhæng mellem delte mavemuskler hos kvinder med moderat og svær diastase, og som samtidig var inden for de første 10 uger af en graviditet (deres delte mavemuskler skyldtes overvægt og/eller tidligere graviditeter).

Til trods for at der i begge undersøgelser er tale om udtalt delte mavemuskler hos de medvirkende kvinder, så er kvinderne i de to respektive undersøgelser i forskellige livssituationerne. Udover det åbenlyse i at kvinderne i undersøgelsen af Emanuelsen har taget et valg om netop et kosmetisk indgreb, så kan det godt tyde på at hvor man er i livet, spiller en rolle i forhold til deres vurderede livskvalitet.

Kropsopfattelse er en del af helbredsrelateret livskvalitet

Livskvalitet vurderes oftest ud fra et spørgeskema med 36 spørgsmål, der inkluderer vurderet fysisk helbred, vurderet funktionsniveau, vurderet emotionel velvære og mentalt helbred, samt sociale funktioner. Kropsopfattelse indgår under psykisk / mentalt vurderet helbred.

Livskvaliteten kan dermed blive påvirket negativt, hvis man har en forværret kropsopfattelse. Og med andre ord kan delte mavemuskler påvirke livskvaliteten negativt, hvis kvindens kropsopfattelse påvirkes negativt af at hun ikke er tilfreds mavens udseende og de adskilte mavemuskler.

Derudover kan det potentielt påvirke livskvaliteten yderligere i en negativ retning, hvis man har fået opfattelsen af at delte mavemuskler er farligt, funktionsnedsættende og hvis det afholder en fra at være socialt aktiv, f.eks. i forbindelse idræt eller anden aktivitet, som man ønsker eller plejer at deltage i.

Det er som med hønen eller ægget

Kropsopfattelse og livskvalitet er komplekse størrelser – og er konstant foranderlige. MEN når udtalelser som:

”Kvinder med delte mavemuskler oplever nedsat livskvalitet i høj grad.” kommer fra behandlere, hvis virksomheder afhænger af at delte mavemuskler sygeliggøres, og hvor det påstås at være forbundet med en række helbredsmæssige problemstillinger, der kræver en særlige specialiseret (genop)træning, så kan jeg ikke lade være med undre mig:

Kan det være at det ikke er delte mavemuskler, der er direkte årsag til nedsat livskvalitet hos nogle kvinder,
men hvad nogle kvinder får at vide om deres delte mavemuskler, der fører til nedsat livskvalitet?

The post Delte mavemuskler, kropsopfattelse og livskvalitet appeared first on MORtion.

Som gennemgået i episode 26 af podcasten, kan tanker om krop og mad fylde meget hos nybagte mødre. Der opstår ofte et ønske om at “vende tilbage til sin gamle krop“.
Hos nogle mødre kan tankerne ende med at fylde så meget, at de potentielt kan starte eller trigger en tidligere spiseforstyrrelse.

I denne episode nummer 40 af MORtion podcast har Kristian besøg af psykolog og forsker Mie Sedoc Jørgensen for at blive klogere på spiseforstyrrelser blandt mødre i småbørnsfamilier.

Som forsker ved Center for Spiseforstyrrelser undersøger Mie Sedoc Jørgensen netop hvordan børn påvirkes af mødre med spiseforstyrrelser i BLOOM undersøgelsen.

Du kan læse mere om undersøgelsen, samt se hvordan du kan hjælpe forskningen ved at medvirke som forsøgsperson på:
https://bloomstudy.org/

The post Spiseforstyrrelser i efterfødselstiden appeared first on MORtion.